digte

Benny Andersen lærte os meget – ikke mindst om tiden

Benny Andersen er død. Det er ikke fordi at han er død, at jeg så lovpriser ham nu. Det har jeg reelt og faktuelt gjort i rigtig mange år. Ved stort set ALLE mine mange foredrag for forældre, har jeg altid sluttet af med hans vidunderlige digt Tiden – som jeg kan recitere i søvne. Et digt – som jeg ikke mindst selv har brugt som ledetråd i mit eget forældreskab og erkendt i mit eget liv bærer så umådelig megen sandhed.

Herudover har jeg sunget vil jeg tro 2000 gange – nok meget mere – Barndommens land med mine kursister, foredragstilhørere, kollegaer osv. Jeg elsker den sang og kan den selvfølgelig også udenad. Den rummer stor kærlighed til [...]

Yahya Hassan og en farveblind lov

Yahya Hassans digte er let læst. Rent sprogligt. Havde forfatteren heddet Brian tvivler jeg på, at Gyldendal havde udgivet dem. Indholdsmæssigt gør de stort indtryk selvfølgelig – ikke mindst fordi de bekræfter, hvad jeg allerede ved som mangeårig sociallæge. Og hvad mange har talt om i mange år uden at blive udråbt som stor kunstner – men en del som racister, fremmedfjendske osv. Men det er et paradigmeskifte, at en ung mand med muslimsk baggrund SELV fortæller sin kummerlige historie og den grove omsorgssvigt hans barndom har været præget af.

Jeg kender ikke Hassan – men jeg kender andre som ham. Måske har de ikke alle slået en kvinde i ansigtet, som 18-årige Hassan tidligere har, eller er blevet [...]