Der har været juletravlhed – og derfor har jeg forsømt bloggen lidt. Julen er på samme tid en dejlig tid og også vemodig. For det er jo netop i juletiden, at man savner dem, som ikke er hos os mere. Tårerne afløser latteren. Og omvendt.

For 4 år siden blev min mor alvorlig syg – og både hun og vi kæmpede for hendes liv. Jeg (og min mand) sørgede for, at hun blev ordentligt udredt og gode kollegaer gjorde hvad der stod i deres magt for at behandle hende efter alle kunstens regler. Alle. Intet blev undladt. Men det var ikke nok og vi mistede min elskede mor 14. februar 2010. Så julen er ikke alene en tid, hvor jeg [...]