kvindehad

Netpoliti – et værn om demokratiet

Jeg er glad for, at debatten om et offentligt netpoliti er kommet igang. At jeg så har skullet tåle endnu et hav af hadbeskeder er åbenbart prisen. Jeg vægter og værdsætter højt alle jeres positive tilkendegivelser. Jeg har ikke tal på hvor mange af jer som har skrevet, sagt og ringet for at fortælle, hvordan I selv er blevet chikaneret – og ikke mindst hvordan det har fået jer til at afstå fra at deltage i debatter. Selv flere journalister har sukket dybt over den chikane, som de selv er offer for.

Det er præcis min pointe – nemlig at nethad er en kæmpe trussel mod netop demokratiet. Fordi mange afholder sig fra at tage del i netop debatter af [...]

Voldtægter i Indien

En 8-årig pige er netop blevet massevoldtaget og dræbt, mens en anden 16-årig er blevet voldtaget af en fremstående politiker Kuldeep Singh Sengar. Han tilhører Modi´s hindu nationalistiske parti BJP.

Jeg har idag været inviteret i TV2 NEWS for at uddybe netop disse massevoldtægter. 4 minutter er for lidt tid og jeg forsøger lige at uddybe lidt mere her :-).

Jeg har indgående kendskab til Indien af flere grunde – og ikke alene fordi vi har vores smykkevirksomhed JEWLSCPH, hvor vi får produceret vores smykker netop i Indien. Men fordi jeg har rejst en del i Indien, har jeg også fået et klart indtryk af netop kvinders forhold og så har jeg som læge interesseret mig en del for det [...]

Når vold mod kvinder latterliggøres af læger

Vi har netop set endnu en sag, hvor en forstyrret exmand – knivstikker en exkone foran deres 3 måneder gammelt barn og exkonens mor. Vold mod kvinder er fortsat meget udbredt ikke alene herhjemme- men også rundt omkring i verden. Endda ofte med dødelig udgang!

Samtidig ser vi en fortsat større og større forråelse – ikke mindst på de sociale medier. Hvor det er ´sjovt´ at gøre grin med vold mod kvinder. Komme med dumsmarte bemærkninger. Grine hånligt og hæsligt.

På FB findes en lukket gruppe for læger. En af gruppens mandlige administratorer, Anders Peter Gerholt Skovsen, har netop lagt et billede op, hvor man ser en kvindes bagdel, og hvor den ene balde er dækket af et tydeligt håndtryk. Man [...]

Donald Sutherland is the man

Donald Sutherland viste sin solidaritet med den grumme misogyni i Iran – herunder tørklædetvangen – ved Cannes-festivalen. Ikke mindst viste han dermed solidaritet med den kvindelige producer Katayoon Shahabi, som er tvunget til at gå med tørklæde.

Guderne skal vide, at han ser ligeså så tåbelig ud med tørklædet som kvinder gør. Og taget i betragtning af at hår jo ER æggende, selv hos gamle gentlemen, er det jo en skam han ikke også har dækket sit skæg. Burka må være rette løsning.

Sådanne fotos bør vi have flere af. Vi så alle kronprinsessen tilhyllet i Saudiarabien. Det havde jo da været forløsende hvis de medfølgende gentlemen havde udvist samme solidaritet og i flok tilhyllet sig.

Lad det hermed være en opfordring [...]

  • Permalink Gallery

    350 millioner kroner til Kenya og kvinder stilles dårligere!

350 millioner kroner til Kenya og kvinder stilles dårligere!

Danmark er ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside den 6. største økonomiske donor til Kenya. I 2010 fik de 350 millioner kroner. Samtidig har landet netop stemt et lovforslag hjem, hvor MÆND får lov til at gifte sig med alle de kvinder, som de vil! Det er selvfølgelig ikke omvendt. Lovforslaget blev stemt hjem af et flertal af mænd.

Jeg er chokeret. Ikke alene over det syn på kvinder, det er desværre alt for velkendt, men at man på trods af at vi hjælper i så stort omfang stemmer en så kvindehadsk lov hjem. Har Danmark og andre vestlige lande overhovedet gjort en forskel? Hvordan kan det være, at vi på trods af vores tilstedeværelse – også som safariturister – ikke formår [...]

FIFA legitimerer kvindeundertrykkelse

FIFA har tidligere haft forbud mod at kvindelige fodboldspillere var tørklædefængslet på banen. Hvilket rigtig mange kvinder over hele verden har været taknemmelig for. Afstandtagen til kvindehadet og det stærke, kvindeundertrykkende symbol. Men nu ikke længere. For nu er kvindehadet også kommet ind på græs – det er ækelt. Ganske enkelt. Jeg væmmes ved, at man lader et så grumt kvindeundertrykkende symbol, som tørklædet er, blive anerkendt som en del af fodbolduniformen. Selvfølgelig KUN på kvinder. Det er uhyggeligt – og jeg er slet ikke et øjeblik i tvivl om, at mænd har lagt pres på andre mænd – for fortsat at holde os kvinder i ave! Hvorfor skal de kvindelige fodboldspillere overhovedet tørklædefængsles? Det er et skråplan, [...]