Sofie Linde fortalte til Zulu Awards at hun som 18-årig blev truet af en “stor TV-kanon” til at give ham et blowjob og ellers ville han ødelægge hendes karriere. DR siger de ikke går videre med sagen efter overensstemmelse med Sofie Linde.

Se det giver IKKE mening.

Hændelsen var for 12 år siden. Jeg tvivler på, at selvsamme “store TV-kanon” den aften stoppede med at true unge kvinder på den måde til seksuelle ydelser. Han har helt sikkert gjort det før og gør det fortsat – såfremt han ikke sidder halvsidigt lammet på et plejehjem uden talens kraft. Meget kan selvfølgelig ske på 12 år.

Det betyder altså, at manden uden tvivl har krænket andre kvinder og meget vel gør det fortsat. [...]