Indtil nu har jeg kun set rockerfædre lade deres børn tatovere. Nu får de selskab af rockmusiker og psykolog, der skriver børnebøger. For crying out loud! Det rene vanvid – når forældre som Helmig & Simonsen ikke alene tatoverer sig selv ulovlige steder – men allerværst tatoverer et 15-årigt barn og da også et ulovligt sted. Et er at se det blandt rockerfædres børn, hvor man på forhånd ved, at de er på kanten af loven eller storkriminelle, herunder misbrugende, psykisk syge, psykopater osv. Det undskylder intet, men forældrene er allerede på kant med loven og på mange måder ´fucked up´. Med alt hvad det indebærer – også af konsekvenser for børnene. Men at en psykolog – som skriver børnebøger – ikke har mere respekt for lovgivningen, når det gælder børn og deres rettigheder (og beskyttelsen af børnene), men i stedet lader barnet ´brændemærke´ med et stort smil ryster mig. Det er forbudt og man bør agere herefter.
Problemet er, når offentlige personer som Helmig & Simonsen ikke alene overtræder loven og krænker deres børn, men endda deler ugerningen smilende med offentligheden, at det inspirerer andre uansvarlige forældre til at gøre det samme. Der er god grund til tider at beskytte børn mod deres forældre – i dette tilfælde er det for sent nu. Barnet er blevet brændemærket. Endda på hånden! Hvad mon det næste bliver? At vi ser Thomas Helmig og René Toft Simonsen med kæmpe smil slå løs på barnet? Og hvad skal vi andre gøre? Grine høfligt med? Vende blikket væk? Eller agere?
Tatovering af børn er ULOVLIGT – også for kendte!
Share This Story, Choose Your Platform!
About the Author: Vibeke Manniche
Related Posts
PreviousNext