“Debat” på 24/7 – så har jeg prøvet det med, at intervieweren ganske enkelt klipper mig ud midt i en sætning om at det at sige tørklædet ikke har nogen symbolværdi, er ligeså dumt som at sige at armbind med hagekors alene varmer armen og ikke har en meget stærk symbolværdi om værdier, som ikke på nogen måde er forenelige med demokrati og troen på ligeværd mellem kønnene.
Ja, ja. Men jeg forbliver rystet over at en angivelig venstreorienteret politiker, Özlem Cekic, udgiver en børnebog hvor hun idyllisere tilhylning af børn – al den stund at børn på ingen måde selv vælger at gå tilhyllet. Dag efter dag. Jeg håber, at SF omgående lægger stor afstand til denne vildfarelse. Özlem Cekic må have et religionspolitisk formål med bogen, men det kan forhåbentlig på ingen måde afspejle SF´s holdning. Og det skal vi selvfølgelig som vælgere have uddybet. Tilhylning af pigebørn – hvor de får tørklæde, langærmede og gamacher – er at betragte som vanrøgt af barnet og bør underrettes til de sociale myndigheder. Tilhylningen har ikke alene alvorlig psykologiske og sociale konsekvenser, men også helbredsmæssige idet pigerne får D-vitaminmangel og dette kan have svære konsekvenser for pigens udvikling og vækst. Risikoen er større des mørkere pigen er grundet at hun dermed har brug for endnu mere sol. Og en del af de piger som vi ser forældrene tilhyller er netop somaliske piger. En så vanvittig udmelding fra Özlem Cekic må få andre politikere på banen. Ikke mindst fra SF. Det må være tid til at vi får beskyttet også muslimske piger mod disse overgreb. Plus ikke mindst sikret, at ingen professionelle – pædagoger som lærere – bruger tørklæde på arbejdet. Det er nemlig heller ikke foreneligt med de værdier om ligeværd mellem kønnene, som piger og drenge skal opdrages og uddannes i.
Sidst men ikke mindst – tilhylning sender et meget stærkt signal om at kvinden er manden underdanig. Og den kvinde der tilhyller sig går ind i den rolle. Det er tegn på manglende søstersolidaritet ifht de millioner af kvinder verden over, som dagligt tvinges til tørklædefængslingen og for en hel del burka. Det er hæsligt at være vidne til og egentlig ganske skræmmende. Kvinders rettigheder – også herhjemme – er under angreb, og sådanne forstærkes at så enfoldige og usolidariske meldinger fra en endda angivelig venstreorienteret politiker! I mine øjne er hun farlig, når det gælder indsatsen for kvinder og børns rettigheder og forekommer utrolig reaktionær. Mon det virkelig er SF´s politik?
Dem der mener det IKKE signalerer kvindeundertrykkelse bør 1)sætte sig ind i tørklædets symbolisering og 2) sikre at mænd (og drenge) så også tager det på!