Det forlyder, at Danmark skal huse cirka 40.000 flygtninge fra Ukraine. Som humanitær hjælp til en ulykkelig krig.

Det har allerede været fremme, at vi må forvente, at cirka 20% af flygtningene er smittet med tuberkulose. Hertil kommer at vi også må forvente en del som er HIV-smittet samt har leverbetændelse.

Jeg har kigget lidt på tallene hvad angår tuberkulose, da jeg har fulgt udviklingen heraf nøje under coronakrisen – hvor ikke mindst tallene i Indien steg (og dødeligheden som følge heraf).

Tuberkulose er meget udbredt i Ukraine. Af WHO´s 53 europæiske lande ligger de på en 4. plads. Alene i 2020 blev der i Ukraine konstateret 17593 nye tilfælde. Andre steder er højere tal angivet. De har den 5. højeste antal i verden med konfirmerede patienter med multiresistente tuberkulosebakterier. Kort sagt tuberkulose er en rigtig træls sygdom – ikke mindst i Ukraine.

På verdensplan er tuberkulose den 10. hyppigste dødsårsag og i et land som Indien 7. hyppigste dødsårsag.

I forhold til multiresistent tuberkulose-bakterier var 1/3 af ny-diagnosticerede tilfælde i Ukraine multiresistente bakterier og cirka halvdelen af dem som har fået det diagnosticeret. Altså meget udbredt.

Cirka 1,6 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose.

Tuberkulosesmitte er for mange forholdsvist fredsommeligt, idet kun en mindre del udvikler aktiv lungetuberkulose. Og det er her tuberkulose primært smitter og ubehandlet.

Når man ser på studier er tuberkulose-diagnosen i sig selv bekymrende, idet efterfølgende dødelighed som følge af andre sygdomme er cirka 3 gange større.

Tuberkulose smitter primært ved aktiv lungetuberkulose og via hoste og spyt. Typisk i husholdninger og arbejdspladser hvor man arbejder tæt sammen. Og typisk hvis immunforsvaret i forvejen er nedsat som fx ved sukkersyge. Der er også beskrevet et vist overlap mellem corona og tuberkulose. Ligesom BCG-vaccinen ses at have en vis beskyttende virkning mod netop corona. Hvad angår corona-injektionerne må man også forvente, at risikoen for tuberkulosesmitte er forhøjet primært ugerne umiddelbart efter. Dette forbliver et kvalificere gæt, da vi IKKE har sådanne foreliggende data.

Herhjemme vaccinerede man befolkningen med BCG-vaccinene i perioden 1946-1986. Spørgsmålet er, om befolkningen atter bør vaccineres.

Under alle omstændigheder savner vi akut meget klare regler for håndtering af og ikke mindst forebyggelse af tuberkulose. Plus håndtering af de patienter som ankommer med HIV-smitte og leverbetændelse. Plus ikke mindst stillingetagen til, om det er så hensigtsmæssigt endda at indkvartere ukrainske flygtninge i private hjem UDEN at kende deres smittestatus.

Ønsker I foredrag/kursus i tuberkulose osv – kommer jeg meget gerne ud til jer. Kontakt mig på vibeke@vibekemanniche.dk for nærmere aftale, pris, tid osv.

Læs mere her

https://www.thelancet.com/journals/laninf/article/PIIS1473-3099(22)00214-6/fulltext