TV2 bragte onsdag d. 26.8.2020 en artikel om Sazelines konspirationsteorier. Journalisten bag, Freja Sofie Madsen mente, at det var en god anledning til at fremføre nogle løgne om Mai og jeg. Vores indsats har intet med konspirationsteorier at gøre – vi har alene forholdt os til fakta. Fakta, fakta og atter fakta. Og haft ret hele tiden! Fordi fakta sejrer over tro og frygt.

INTET af det journalisten skrev var korrekt – og vi gjorde straks indsigelser.

Nu to døgn efter får vi en lakonisk mail fra den digitale redaktør, Kirstine Benedicta Lauritzen, om, at hun mener, at dokumentationen er til stede. På trods af, at der INGEN dokumentation er, for den findes nemlig ikke. Det er egentlig uhyggeligt, at man som digital redaktør kan omgå sandheden så lemfældigt og magtfuldkomment.

Vi tager sagen i Pressenævnet.

Lad mig for god ordens skyld slå fast.

Vi (og jeg) har ALDRIG benægtet der var en epidemi, men at der ikke var en bragende epidemi under opsejling. Hvad også var korrekt! Læs bloggen og læs vores kommende bog ”CoROpå – en samtalebog om COVID19”. Her kan du præcist læse, hvad jeg (og vi) har sagt og den faktuelle underbygning heraf.

Jeg (og vi) er ALDRIG gået imod myndighedernes anbefalinger – vi har retmæssigt kritiseret regeringens politiske agenda og beslutninger helt uden hold i fakta samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Og haft ret!

Når en journalist som Freja Sofie Madsen og hendes redaktør Kirstine Benedicta Lauritzen fortsat publicerer grove løgne med defamering for øje i en artikel på TV2´s hjemmeside, som INTET har med vores virkelighed at gøre, så handler de åbenlyst i ond tro og følger ikke god presseskik. Sagen hører til i Pressenævnet og der tager vi den hen.

Reelt er det skræmmende dårligt journalistisk arbejde og hvis Freja Sofie Madsen og Kirstine Benedicta Lauritzen omgår sandheden på denne måde, hvor mange andre gange sker det så ikke også? Så kan vi jo på ingen måde have tillid til deres journalistiske arbejde og det udfordrer TV2´s troværdighed. Det er meget beskæmmende og en alvorlig sag for demokratiet og os som privatpersoner. Et er nemlig, at man laver en fejl, men når man så magtfuldkomment nægter at ændre den, så bliver det jo en langt mere alvorlig sag. Meget alvorlig.