Torsdag d. 4.juni var vores datter Mai Manniche i Aftenshowet. Det blev til en meget broget omend forventet oplevelse. Den var nemlig i fuldstændig forlængelse af mine egne oplevelser med DR i dette corona-helvede. Eneste forskel er, at jeg ville ønske, at vi havde optagelser af mine 5 timer lange samtaler med 4 forskellige medarbejdere på Detektor samt hele episoden med Genstart – også EFTER at Knud Brix havde slukket mikrofonen. Det var nemlig fuldstændig samme oplevelse som Mai havde i Aftenshowet med Mark Stokholm som vært – nemlig at agendaen var meget klar – VI skulle jordes. Journalisterne havde bind for øjnene og ørepropper i ørerne.
Det lykkedes heldigvis på ingen måde for Mark Stokholm at jorde Mai – tværtom var det ham som fremstod ynkelig og hjælpeløs. Det ændrer dog ikke ved, at hans sigte var meget klar fra starten og fremgår tydeligt af indslaget. Jeg ville som sagt ønske, at såvel mine oplevelser med Detektor (sagen ligger i Pressenævnet) samt Genstart også havde været live – for det giver nogle andre muligheder – ikke mindst ifht offentliggørelsen.
Hallooooo – har pressen da helt glemt pressens rolle!? Nemlig at udfordre magthaverne og ikke enkelt-personer som fx Mai eller jeg. Trods alt. Det er hverken Mai eller jeg, som har påført Danmark så megen skade – både ifht syge mennesker, udsatte, virksomheder, økonomien, den psykiske tilstand, livsglæden, fællesskabet osv. Det er ene og alene regeringen.
Kritisk journalistik har vi om noget savnet i coronakrisen – ikke mindst i starten, hvor hele pressekorpset gik i takt. For mig har det været umuligt at blive hørt, også selv om jeg jo havde ret fra starten. Og vidste jeg havde ret – jeg fulgte jo tallene, litteraturen og vores mangeårige viden på området. Men det var absolut ´no go´. Lidt latterliggørelse kunne det blive til. Til gengæld brugte pressen diverse virologer, hvor den ene efter den anden blev mere og mere begejstret for egne fortræffeligheder og samtidig fuldstændig mistede kursen og dømmekraften. Til stor glæde for pressen, som skamred selvsamme ´eksperter´ eller nyttige idioter. Til en vis grad gør de det fortsat.
Nu sker der heldigvis noget – og det er også på tide.
Tilbage til kritisk journalistik. Corona-krisen har været en god lakmusprøve på kritisk journalistik eller snarere manglen på samme.
Mit råd til pressen er, at man fremadrettet i langt større grad bruger kræfter på at sikre og ikke mindst uddanne journalister, studieværter osv langt bedre til deres fornemmeste opgave – nemlig at holde magthaverne i kort snor. Således at magten IKKE misbruges – hvilket et godt stykke hen ad vejen er det som coronakrisen har været udtryk for. Nemlig magtmisbrug. En anledning til at tage en befolkning i jerngreb – på et meget spinkelt grundlag. Det kan ske igen. Næste gang er det måske IKKE noget, som jeg har forstand på – fx atomudslip – og så kan det samme ske igen uden mig/os som gøende vagthunde. Det burde ikke være enkeltpersoner som udgør vagtkorpset – men selvfølgelig pressen. Ikke mindst for at beskytte og værne om demokratiet!
Mit håber derfor, at pressen – og DR – den næste tid stepper op på efteruddannelsen af medarbejdere, når det gælder kritisk journalistik. For jeg bilder mig ind, at det har handlet om manglende kundskaber – for vel næppe manglende vilje til kritisk journalistik? Eller var det manglende vilje? Jeg kender ikke svaret.
https://www.facebook.com/greg.patrikios/videos/10158257840515275/?epa=SEARCH_BOX
PS Der var 2(!) smittede på Cypern det sidste døgn. Herhjemme 49 ud af knap 9000 undersøgte og 3 færre indlagt – således nu nede på 81 og 9 (!) i respirator…vågn lige op. Det ER morgen :-).
Hvad kan man forvente af en, der er ansat på det tidligere statsmonopol. Iøvrigt er det påfaldende, at så mange danskere pludselig ikke længere kan regne.
Grækenland 10.8 millioner indbyggere- 2967 smittede. Dvs, at 1 ud af 3640 er smittede. Der anbefales det, at vi ikke rejser til.
Tyskland. 83 millioner indbyggere- 185000 smittede. Altså er der her smittet 1 ud af 448. Her man man gerne rejse til . Hvor ialverden er logikken og hvorfor stiller ingen spørgsmål ved dette simple regnestykke
Hej Vibeke. Det lyder ikke som om der er mange der er enige med Mai. Nettet flyder jo over med vrede kommentarer, og hvorfor mener du at journalisterne og medierne udfordrer jer? Ku’ være godt at høre din mening omkring dette.
VH Annette
Så tror jeg du læser dine sædvanlige hadesteder. Vi og Mai har fået massiv opbakning og et hav af mails, beskeder og smileys. Så nej – nettet flyder bestemt ikke over med vrede kommentarer – tvært om. Der vil altid være haters- dem kender vi og du er en af dem. Men befolkningen som sådan bakker op og indser mere og mere at udbruddet ER ovre og at der INTET sundhedsfagligt belæg er for at holde landet lukket. Heldigvis ser det ud til, at denne viden er nået politikerne – så jeg ser frem til, at endnu mere åbnes mandag. Retmæssigt kan hele landet åbnes. Hvad angår den manglende kritiske journalistisk, er det jo det – som mit indlæg omhandler. Men nu vi snakker om dig – hvad hedder du egentlig “Annette Sørensen” – jeg kan se du opgiver en del forskellige emailadresser og navne i dine forsøg på at få indlæg postet – typisk med ret nedværdigende tone. Hvis ikke du kan stå ved hvad du hedder – hvad du åbenlyst ikke gør – så er du ikke velkommen her længere. Jeg gider ikke din eller andres tarvelige chikane. Move on!
Ikke så snart at det er blevet bestemt at fitness centre må åbne igen, ja så skal vi høre om det er det perfekte sted for superspredere at smitte, hold k… hvor bliver man træt af at høre på alle disse skræmme kampagner.
Det er lidt som mørketallet som tilsyneladende var meget harmløst, trods alle dommedags-fortællingerne.
Der er altså ingen grund til at tage sorgerne på forskud.
Corona er jeg sådan set ikke interesseret i at diskutere – jeg er ikke enig med dig og din måde at ville håndtere det på, men jeg gider heller ikke spilde tid på at diskutere det 🙂
Jeg er for så vidt også ligeglad med, om din datter tager til Cypern. Hvis de tal, hun præsenterede i Aftenshowet er korrekte, hvilket jeg går ud fra, de er, så ingen alarm herfra.
Jeg bliver dog forbløffet over, at du angriber medierne på den måde, som du gør i indlægget herover. Ja, mediernes primære opgave er at holde magthaverne i ave, men jeg vil argumentere for, at du og din datter bestemt også er magthavere.
Jeg ved ikke, hvor mange der læser din private dagbog her, men din datter har over 100.000 følgere på instagram.
Det er i høj grad mediernes opgave at holde hende ansvarlig for de ting og holdninger, hun agerer reklamesøjle for eller promoverer. Hun vælger at trodse en anbefaling, og det bliver hun spurgt, om hun vil redegøre for. Hun kunne jo sådan set bare have sagt nej tak.
Min pointe er: din datter har selv valgt at bruge sin kanal til noget, som nogen synes er kritisabelt, ligesom Fie Laursen har gjort af flere omgange, og så er det kun positivt, at medierne tager det op til debat.
Jeg forstår på ingen måde, at du synes, det er skidt, at hun får mulighed for at forklare sig.
Ahh Mathias Pihl – den holder ikke. Jeg formoder, når du nu har nået frem til min blog – at du har gjort dig den ulejlighed både at læse blogindlægget og bare nogle af mine tidligere blogindlæg. Mønstret fra DR´s Aftenshow er præcist det samme mønster, som jeg har oplevet med DR. Plus jeg er blevet underlagt censur i de tre måneder landet har været lukket ned. Fordi jeg ikke underbyggede narrativet om det store Covid19-monster – samtidig med at tallene viste præcist hvad jeg sagde og udviklingen ligeså. Havde man retmæssigt lyttet til mig fra starten, med respekt og åbent sind, så var landet aldrig endt i den katastrofe som vi er. Ligesom man også burde have lyttet mere til Sundhedsstyrelsen før nedlukningen og undervejs.
Min anke er, at den kritiske journalistik har været væk – helt væk. Først de seneste uger har den taget til i takt med at journalisterne selv blev mindre bange vil jeg tro. Men når så der endelig dukker en kritisk røst op i Aftenshowet, så skal hun åbenlyst trynes. Samme kritiske tilgang som Mark Stokholm gav Mai – burde han i langt større grad have udvist overfor landets statsminister, Mette Frederiksen. Hendes besøg i Aftenshowet var med rød løber og begejstrede klapsalver. Sådan opfører en kritisk presse sig ikke overfor magthaverne. Jo – i et familieprogram måske – men så skal ALLE gæster have samme skødehund-behandling. Mai ligeså!
Hvorfor sammenligner du min datter med Fie Laursen? Er det sådan lige for at give hende et ekstra hak i nødden? Bare nu du lige har ordet. Jeg er med på, at du ikke skriver det som et kompliment. Hvorfor ikke sammenligne hende med kronprinsessen – som jo også bruger sin platform til at efterlyse ordentlighed og beundringsværdigt kæmper en kamp for kvinders rettigheder. Mai kæmper for vores frihed – din og min frihed. Men jeg kender selvfølgelig dit motiv – sådan lige et ekstra båt båt. Men du er ikke velkommen her, hvis tonen ikke holdes.