ULTRA BREAKING NEWS! – LAVESTE tal i corona-udbruddet – nemlig 14 ud af 5624 fundet smittet det sidste døgn. Altså 0,25!

Som jeg har sagt før så ER udbruddet ovre. Derfor er der heller ingen grund til at shame demonstranter, din nabo, dig selv eller andre. Få gang i landet! Få gang i livet. Covid19 kommer IKKE igen som større epidemi nu – det lader sig ikke gøre på denne årstid. Herudover skal vi glæde os over, at den på ingen måde blev det monster som regeringen frygtede. Heldigvis da :-).

Det er slet ikke til at følge med i de fjollede tiltag regeringen presser ned over hovedet på befolkningen. Hvis det ikke var så indgribende fortsat måtte vi grine af dem. Men det er jo sørgeligt, når regeringen 1) ikke forstår at udbruddet er ovre (og ikke kommer igen nu) og 2) Åbenlyst ikke har tillid til befolkningen og behandler os som var vi små børn.

Det giver selvfølgelig ikke nogen mening at lukke fester kl. 24? Hvorfor? Har Mette Frederiksen mon glemt, at hun IKKE er vores mor? Det er jo helt gak og det videnskabelige grundlag findes ikke. Det samme gælder for forsamlingsforbuddet. Der er INTET videnskabeligt grundlag for at opretholde et sådan i en situation, hvor der praktisk talt IKKE er flere smittede

NU er vi nødt til at få fakta på bordet – og fjernet frygten, troen og gisningerne. Jeg må indrømme, at jeg forbliver rystet over den udvisning af manglende tillid til befolkningen samt manglende viden fra regeringens side. Jeg ved ikke helt, om de nu resolut har sendt Sundhedsstyrelsen i skammekrogen. Det kan virke sådan. Et er dog sikkert – der er INTET sundhedsfagligt belæg for at fortsætte med nogen-som-helst nedlukning herhjemme.

Det er god rutine at fortsætte med god håndhygiejne. Også god idé at holde syge hjemme og tage særlige hensyn til udsatte. Men omvendt har ældre altså også krav på et liv, nærvær og samvær med deres kære. De er jo ikke umælende væsener hvor Mette Frederiksen er blevet deres værge. Det er formynderi i en uhørt grad.

Nu må vanviddet stoppe og vi må få proportioner ind i indsatsen – og hensyn til livet i sin helhed og ikke kun tegneserieudgaven af Covid19.

Du skal ikke være bange – det er ovre!

PS. Tak for alle jeres beskeder – I må meget gerne også skrive her. Til jer der skriver grimt – I blokeres fremadrettet første gang I skriver grimt. Skriv til (og om) mig som du vil tale til mig i virkeligheden – også selv om vi er uenige. Kort sagt ordentligt! Gør du ikke det blokeres du omgående. Jeg gider dig ikke – du forpester debatten for os andre – det er alt for sølle!