Luksusfældens værter udøver grov mobning overfor Amalie
I går så jeg Luksusfælden med Amalie. Og er rystet over værternes vedholdende mobning mod Amalie gennem hele programmet. Luksusfældens værter er uhyggelig dårlig menneskekendere – og burde skamme sig over den helt utilstedelige opførsel overfor Amalie. Jeg har aldrig set Luksusfælden før – og gør det aldrig igen. Magen til uforskammet og intimiderende opførsel skal man lede længe efter. Hele stemningen var ubeskrivelig fordømmende og ubehagelig.
Hvordan er sådanne værter dog overhovedet sluppet gennem ´værtsnåleøjet´? Alene fordi de kan regne? Det er vi mange der kan, uden at opføre os uforskammede og udstille ´ofrene´ og fortælle dem ´at de virker helt sort´. Puha. Det er næppe nogen hemmelighed for befolkningen ej heller værterne, at Amalie er dårligt begavet. [...]