Sundhedspolitisk tidsskrift med Kristian Lund i spidsen skrev for snart et år siden en kuk og ondskabsfuld artikel. På forhånd havde Gurli Kløvedal indgået en alliance med Anders Hviid fra Seruminstituttet og kursen var klar – vores forskerteam skulle svines til! Vores bekymrende data skulle ties ihjel – og bedst af alt helt fjernes fra det videnskabelige tidsskrift. Hurtigst muligt.
Det lykkedes dem ikke. Staklerne. Vi fik til dels genmæle – og så er Pressenævnet fløjtende ligeglad herefter. Men det er vi andre ikke!
Det var nemlig ikke nok for Kristian Lund – og jeg formoder hans kunder (læs: Pfizer) – at svine os til. Nej, Kristian Lund tog skridtet videre. Sundhedspolitisk tidsskrift oversatte deres makværk af en artikel til engelsk (så godt deres skoleengelske nu bød dem), og så sendte de artiklen egenhændigt afsted til det videnskabelige tidskrift med det formål, at få tidsskriftet til at trække vores studie tilbage! De oplyste endda kontaktinfo til “eksperter”, som tidsskriftet med fordel kunne kontakte!!
Forestil dig TV2 starter med at lave et kritisk, enøjet indslag om et forskningsstudie, som de ikke bryder sig om. Fordi det skader deres reklameindtægter. Fair nok. Men efterfølgende lægger redaktøren/chefredaktøren/journalisten sig aktivt i selen for at få trukket studiet tilbage. Få det helt fjernet fra jordens overflade. Hvad bliver så deres motiver? Og er det noget, som du vil betale mediestøtte til?
Sundhedspolitisk tidsskrifts motiver var meget klare – det afslører Gurli Kløvedals dialog med Anders Hviid og Lægemiddelstyrelsen da også meget tydeligt. Vi har hele korrespondancen. Inden Gurli Kløvedal overhovedet kontakter os – har hun en længere ganske kælen korrespondance med Anders Hviid – og hvor hun ikke lægger skjul på, hvad hun mener om vores forskning og foragten herfor. Åbenlyst uden at forstå implikationerne af vores fund. Men de kommer heller ikke Gurli Kløvedal ved – for hendes agenda er soleklar. Nemlig at vi skal ned med nakken – og hertil er Anders Hviid en god allieret for Gurli Kløvedal. Anders Hviid har nemlig samme ønske.
Endnu tydeligere bliver det, når Sundhedspolitisk tidsskrift efterfølgende sender deres egen artikel til det videnskabelige tidsskrift for at få dem til at trække vores forskning tilbage! Hensigten var at svine os til. Hensigten var at få lagt låg på vores bekymrende fund. Hensigten var at få fjernet vores studie – så befolkningen ikke fik de foruroligende oplysninger! Drage tvivl om vores fund hurtigst muligt.
Tidsskriftet trak IKKE vores studie tilbage. Fordi det er skudsikker forskning. Redaktionen har højst sandsynligt grint af Kristian Lund, hans elendige artikel og den ubehjælpsomme oversættelse på skoleengelsk. Men det er nu mere sørgeligt end grinagtigt.
For mig at se er de presseetiske regler om nogen overtrådt. Sundhedspolitisk tidsskrift gør sig åbenlyst selv til part i sagen. Ved en sådan ageren, er Sundhedspolitisk tidsskrift ikke længere objektiv og uvildig. De har et åbenlyst formål og en åbenlys agenda.
Det chokerer mig, at Pressenævnet nægter at forholde sig til den kritik. Ganske enkelt nægter.
Desværre er der ikke nogen klagemuligheder eller ankemuligheder ifht Pressenævnet – hvilket jeg finder meget utilfredsstillende og uforståeligt.
Hvis et nævn kan vurdere, at pressens åbenlyse subjektive ageren IKKE krænker de presseetiske regler – så står verden ikke længere. Så har vi brug for at gentænke hele klagesystemet, når det gælder pressens ageren og befolkningens rettigheder.
Her har du link til vores forskning – og ja du bør undre dig over, at ingen fra dansk presse har fundet et så bekymrende studie værd at omtale. Men glæd dig over, at det ligger på en 342. plads af mest læste studier I HELE VERDEN ud af over 25 millioner forskningsstudier. Så vi klarer os fint uden Sundhedspolitisk tidsskrift og alle de sovende, danske journalister. Faktisk rigtigt godt!
Mit råd er, at du ikke læser makværk som Sundhedspolitisk Tidsskrift eller Berlingske for den sags skyld. De er spækket med fake news og synsninger.
