Netop nu følger vi via medierne en uskøn kamp om hvor den stakkels 4-årige dreng, Rasmus, skal begraves.
Den ulykkelige sag om drengen Rasmus, som moren kvalte, rummer uden tvivl meget mere ulykke og psykopati end vi aner. Jeg kan forstå, at det er faren, som Ekstrabladet for nogle år siden skrev om. Der gjorde han et meget lidt sympatisk indtryk. Jeg har hele tiden tænkt, at den sag er MEGET mærkelig. Og jeg savner morens version. Hvis nogen. For slet ikke at sige de fagpersoner, omkring moren og Rasmus, som uden tvivl må have vidst – eller burde have vidst – at det var helt, helt galt fat med moren og hendes psykiske tilstand!
Lad mig straks understrege – jeg kender INTET til sagen, udover hvad vi kan følge i pressen.
Ikke mindst facebook er ved at blive overstrømmet af alle mulige og umulige underskriftindsamlinger. Men jeg må bede om at blive holdt uden for al denne vamle pjat med en begravelse, som skal flyttes. Historien rummer helt sikkert meget mere end hvad faren fortæller os, og tanken strejfer mig, om han har chikaneret moren undervejs. Jeg aner det selvfølgelig ikke. Det forbliver et gæt.Men at slå sit barn ihjel forbliver en desperat handling. Nils Malmros har jo lavet hvad mange måtte mene er et kunstværk over konens drab på deres fælles barn. Det forbliver en hæslig gerning at slå et barn ihjel. Også nu. Jeg vil bare gerne kende morens version. Hvad der i sidste ende drev hende til så uigenkaldelig og hæslig en gerning at slå sit barn ihjel. Spillede faren en rolle – eller havde han ingen indflydelse på hendes ugerning? Det er vel ikke for meget at forlangt at efterlyse morens version? Farens kender vi jo. Ganske godt endda.
Tak fordi at nogen kan gennemskue historiens væmmelige karakter. Også farens rolle heri!
http://ekstrabladet.dk/112/article1333845.ece
Så kan jeg se, at bloggen har rigtig mange gæster disse dage. Tag meget gerne del i debatten. Vi behøver IKKE at være enige. Det kaldes demokrati! I skal bare undlade at svine mig til – sådanne indlæg postes ikke. Men gemmes. Og er der trusler bliver de politianmeldt.
Og har I så ikke andet at rode eller rive i disse dage, vil jeg bede jer om at læse min krimi, Det stille barn. Den kan lånes på biblioteket, også som e-bog, eller købes mange steder. Også som e-bog. Så kan du læse den straks. Den kan også lånes eller købes som lydbog via Itunes til 49 kr. Hvis du sender mig en mail på vibeke@davidm1754.sg-host.com – sender jeg en gratis version af ebogen til dig. Vi er nu langt over 400 – men det er jul, så ingen skal gå forgæves.
Lad mig lige slå fast – at det KUN er indlæg med sobert indhold, som bringes. Er der noget, som man finder krænkende, så mail mig gerne herom. Så bliver det fjernet.
126 kommentarer
Birgit Bergløv
Hej Vibeke.
Jeg er så glad for, at du har blandet dig i sagen om dræbte Rasmus. Jeg har gjort det samme, fra samme vinkel som du. Også jeg har undret mig over den mands ageren i en tid, hvor han burde være knust af sorg. Jeg har haft linket til 2 artikler i EB fra 2010, hvor han blev dømt. Påpeget at når hans trusler har været så voldsomme, at hele 3 personer valgte at flygte ud af landet og gå under jorden, er det nærliggende at tro, at han også har tyranniseret denne mor så voldsomt, at hun er vippet ud over kanten, hvor hun har gjort noget, hun sikkert selv har betragtet som usandsynligt.
De 2 links til EB om den mands bedrifter ledte til, at Carsten selv og en mindre hær af hans venner bombarderede mig med private beskeder hele onsdag aften. Man forsøgte endda at true mig til at få dem fjernet. Jeg havde bestemt ikke indtryk af, at det var en sørgende far, jeg kommunikerede med, men derimod en mand, der var rasende over, at han ikke fik sin vilje, og endnu mere rasende over at hans fortid blev afsløret. Når jeg så i dag læser i EB, at moderen er i så dårlig psykisk tilstand, at hun ikke deltager i bisættelsen i morgen, så bliver billedet af, hvem der er hårdest ramt af de 2 meget tydeligt, på trods af, at det var moderen der slog barnet ihjel.
Jeg tror på, at alle mennesker har en grænse, at det så er forskelligt, hvor grænsen går. Men presses vi ihærdigt nok gennem længere tid, tror jeg simpelthen alle kan presses ud, hvor vi gør ting, vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Den massive hetz jeg er blevet udsat for på baggrund af de 2 links fra Carsten og hans vennekreds, styrker kun min mistanke.
Så tak for din stemme i debatten. Det var på tide, at der kom nuancer på, og ikke kun faderens egen udlægning, hvor han er hvid som sne, og ikke kunne gøre en flue fortræd. Det viser hans dom i 2010, ikke er rigtigt.
Med venlig hilsen
Birgit Bergløv
eva hansen
Ved pludselige, uvententede dødsfald – f.eks. trafikulykker eller drab – beder de pårørende meget ofte om at få lov at være i fred for pressen. Familien har brug for ro til at være chokerede, fortvivlede og vrede. De har brug for ro til at sørge i ensomhed og til at blive omsluttet af varme og omsorg fra deres nære.
En lille dreng er død for sin moders hånd. Forfærdeligt, uforståeligt – men sandt. Han kommer ikke tilbage.
Hans far og hans mor, som skal leve videre med denne tunge bagage, har brug for, at nogen hjælper dem gennem chokket og sorgen. Jeg håber for dem begge, at nogen, som holder af dem, vil se dem ind i øjnene og spørge: Skal dit liv handle om at få retten på din side? – eller handler det om at få et så godt og meningsfyldt liv som muligt, selv om Rasmus nu kun lever i minderne?
admin
Så siger jeg tak for debatten nu – og beder nogle af de mest aggressive hundehoveder skride tilbage til Nationen eller hvor pokker I får jeres hæslige slibrige næring fra. Jeg gider ikke at læse jeres kommentarer. Som I nok har bemærket, er det langt fra alle indlæg der postes – og jeg er desværre nødt til at læse dem forinden. Nogle er så væmmelige og modbydelige, at jeg bliver dybt bekymret for de børn og kvinder, som måtte være i nærheden af disse mænd, som skriver sådanne perfide og meget aggressive indlæg.
Når alt det er sagt – forsøgte jeg alene at nuancere debatten – og jeg havde INTET ønske om hverken at få medietid i Ekstrabladet eller sælge min bog fra 2011. Men rent faktisk kan man med bøger og romaner sige noget andet – end alene ved et debatindlæg. Derfor forærede jeg e-bogen væk. Og gør det fortsat til dem af jer, som skriver til mig.
For denne sag – og lignende – ligger mig meget på sinde at vi lærer af. Så vi kan undgå lignende drab på hjælpeløse børn. Her har vi en far, der sørger og en mor der sørger. To fortvivlede forældre. Selv moren der slog i hjel er fortvivlet. Jeg retfærdiggør det ikke. Jeg prøver blot at forstå. Og så håber jeg, at Rasmus død ikke har været forgæves, således at systemet i langt større grad griber ind og tager affære, når noget åbenlyst er kørt af sporet. Og det er jeg helt sikker på, at sagen om Rasmus og forældremyndigheden har været op til at moren slog Rasmus ihjel.
Så jeg takker for debatten – og kan vel roligt sige, at den blev nuanceret! Undskyld til ikke mindst Rasmus forældre – mor som far – hvis de føler sig krænket af mit indlæg. Det har ikke været hensigten at krænke nogen. Det forbliver en dybt tragisk sag – med et barn, som har fået frarøvet livet. Det bliver det sidste ord på denne tråd!
Helene
Jeg har linket til ovennævnte artikel mhp. at informere om det som retspsykiateren beskriver som vasovagalt chok. Dvs. drabsmåden kvælning behøver netop ikke som mange dramatisk har beskrevet være ensbetydende med at moderen har holdt barnet langvarigt fast osv. Som retspsykiateren kan et let pres på få sekunder være nok til at udløse hjertestop pga. de særlige receptorer der befinder sig på halsen. Vi ved således ikke hvad der er foregået. Vi ved ikke om moderen har forsøgt at fastholde barnet i en eller anden afmagtssituation og det har så uheldigvis udløst det nævnte hjertestop efter blot et meget let tryk af få sekunders varighed. For at fastholde et barn på den måde har moderen helt sikkert været ustabil men vi ved bare ikke om hun har haft til hensigt at kvæle ham eller hvor meget han overhovedet har nået at lide. Det kan være foregået hurtigt og pludseligt for begge parter pga. de anatomiske forhold i halsregionen.
Benjamin Hansen
Lidt under underligt jeg havde samme tanker om, at det altid ligger noget ud for tragiske begivenheder. Men ved medier artikler, er der sjælden plads til at bede journalister om ta træde lidt på bremsen…
Det er svært at gøre sig til dommer i en sag vi kun kender fra medier, men det er også interessant hvor lidt baggrundsviden vores medborger i dette kristne land, behøver for at giver moderen den hårdeste dom?
Uanset hvor meget logik vi anvender omkring handliger, er det en ubestridt kendsgerning at en moder, altid elsker sit barn over alt andet. Ofte når et barn dræbes af sin mor, er det næste dødsfald der følger hendes eget. Hvis vi ved lidt om mennesker og psyke, er det også sikkert at barnets mor skal have særlig omsorg i tiden der kommer, for ikke selv om kort tid at ende i den hvide kasse med de 6 skruer…. Hun går under alleomstændigheder et svært liv i møde…
Tanken om et skævt parforhold, har jeg ikke svær ved at forestille mig. Jeg har ikke behov for at dømme nogen, det har vi retssystem til i vores lille land.
Omkring 84 skete der et drab i Odense af en kvinde, hvor forbrydelsen var rimelig bestialsk og på det tidspunkt blev stemningen i Odense meget olm om, og med store ønsker om dødsstraf, for det var den været drabssag i meget lang tid…. Jeg brugte en del tid på at tale med de venner og kollegaer der gik ind for dødsstraf om emnet…. Hvor mit synspunkt var dengang, at når man finder manden, har han sikket haft en “skæv pottetræning” som barn. Og se vil vi alle tvinges til revurdering af vores udsagn og vores retsbevidsthed.
Det viste sig da politiet fandt drabsmanden, at han vitterlig havde haft traumatiske oplevelser, ikke så meget i barndommen vist nok mere i voksen livet. Og dem jeg talte med af venner og kollegaer, havde helt glemt at de tidligere gik ind for dødstraf til gerningsmanden… Mange af vore holdninger afspejler ofte, mangel på indsigt. Desværre er mange på indsigt sjælden nok til at bremse os vi vores tilgang til debat….
Men når vores mangel på indsigt ikke hæmmer os i at handle, at sættes os til tastaturet. Vi er jo alle kloge og bevidste mennesker…. Eller er vi ? Hvorfor træder vi ikke selv på bremsen, i de små ting ? Vi må som udgangspunkt tænke, at vi aldrig selv ville kunne gøre noget ligende….
Jeg tror at vi alle har det i os at kunne dræbe, det er kun begivenheder og balance i livet, der heldigvis ikke kommer ud i at skulle føre det ud i livet, at tage et andet liv….
Når der sker noget psykisk er vi ikke altid selv herre over hvordan vi instinktivt handeler. Jeg er lige nu på vej ud af den værste periode i mit eget liv, med stress, angst, depression også tanker om selvmord har været oppe og vende. Men de de perioder hvor angsten var værst, var jeg vil glad for, at min indre styrker var stærkere end mine spontane tanker tilskyndede mig til at være. Min kropsreaktioner kunne i mindst ét tilfælde have medført en voldsdom. Heldigvis formåede jeg at holde hoved koldt….
Mit eget eksempel er kun med fordi, jeg tidliger kun intelektuelt forstod lovteksten om at være syg i gerningsøjeblikket. Efter at have været ramt af angst, FORSTÅR jeg ikke “kun intellektuelt”, at det at være syg i psyken som følge af noget andet ikke er opspind. Hvis en mor slår sit eget barn ihjel, er jeg helt sikker på at hun var syg i i hvert tilfælde i gerningsøjeblikket. Hvad der gjorde hende syg, ved jeg ikke. Jeg ved dog meget klart hvad der gjorde mig syg. Dette ser jeg meget tydeligt nu hvor jeg er ved, at føle mig rak igen.
Hvis man ikke SELV har set, Malmros filmen, bør man ikke benytten den hverken for eller imod begivenheder, kvinder og børn. Det er uværdigt. Jeg har et Mamros filmen “sorg og glæde”, som ikke indeholder noget om hvad, jeg som betragter skal mene. Filmen er ikke dømmende eller fordømmende, så derfor fortjener den ikke at blive brug som løftestang til at dømme eller fordømme andre. Umiddelbart, vil jeg mene at man som betragter godt, kan gøre sig tanker om sammenhænge, men det er ikke værdigt at uddele skyld ud fra den film.
Det er heller ikke værdigt at dømme vore medborger i offentlige medier, før domstolen har talt. Vores behov for tale siger til enhver tid, mere om os selv som mennesker, end om de ting eller personer vi taler eller skriver om….
Helene
http://m.bt.dk/?article=12314485-14-aarig-piges-doed-skjult-som-selvmord
Michael
Jeg har meget svært ved at gennemskue, eller nærmer skille den ene hændelse fra den anden i denne sørgelige historie. Men et er sikkert, hverken den ulykkelige mor eller far har behov for at vi åbent ser i Ekstrabladet at de nævnes som det ene eller andet!!, de er nogle meget ulykkelige mennesker der har behov for at der tages hånd om dem på bedst mulig måde!! og vi “normale” mennesker skal glæde os over vi ikke står i den situation, men tage ved lære af de erfaringer vi få gennem sådanne historier.
Jeg har det meget svært ved at hele det samlede Danmark pludselig har en mening om denne sag fordi den er blæst op i medierne, der foregår mange lige så slemme ting hver dag, uden vi høre om dem! lad os alle forsøge at kæmpe imod inden de bliver overskrifter på EB!!
Men Vibeke når det nu er sket, syntes du overskriften på EB er noget den stakkel mor og far har brug for i denne svære tid??
Pablo
Kan ikke forstå de folk som mener at faderens reaktion til barnets død er mærkelig? Kender I til forsvarsmekanisme? Manden er tydeligvis i chok og endnu ikke set realiteten i øjenene. Havde det været min søn, havde jeg KÆMPET til det sidste, og derefter sørget over min søn, når jeg endelig vidste at han lå begravet tæt ved med mig og ikke ved sin usle morder, som i dette tilfælde er moderen. Et mord på et lille uskyldigt barn, vil aldrig kunne retfærdiggøres, ligegyldigt faderens rolle! Hvis faderens skulle havde chikaneret moderen, så kan jeg ikke forstå hvorfor hun skulle dræbe sønnen og derefter halvhjertet prøve at begå selvmord?. Og vi ved også gennem medierne at faderen havde fået julen med sønnen hvilket moderen ikke kunne acceptere og slog sønnen ihjel med de tanke om at hvis hun ikke skulle have ham skulle ingen have have ham ergo “hævn” for at faderen havde “vundet” retten til at have sønnen i julen. ALLE SOM BARE HENTYDER AT MODEREN HAR NOGET AT SKULLE SIGE BURDE BURES INDE SAMMEN MED DET USLE KVINDEMENNESKE!
Helle
Kære Vibeke
Jeg husker tydeligt dit blogindlæg ang. familien Malmros. Jeg husker hvordan du flere gange svinede konen til. Det kan aldrig undskyldes at slå et barn ihjel, sagde du. Det har du bestemt ret i. Men burde det ikke gælde alle sager?? Den ene mors handling er utilgivelig, men vi skal da høre den anden mors side af sagen? Undskyld mig, men jeg vil tillade mig at kalde dig hyklerisk. Jeg behøver så absolut ikke at høre morens side af sagen. Hun har, med sine bare næver, kværket sit barn. Og jeg forstår da absolut godt at Carsten vil have noget at skulle have sagt når det gælder sønnens begravelse og uanset hvad du tænker om Carsten, så vælger jeg at se ham som et offer UDEN et medansvar
Anja
Der er for mange gisnger, man tror at faren er sådan og sådan når han optræder i medierne m.m.
Den vending kan jeg ikke lide for indenfor børn har vi ikke ligestilling, langt fra. Og det er ikke kun i denne sag jeg kan se det, men har selv haft det meget tæt på livet, hvor jeg har set to børn lide…..
Ville også ønske at moren kom frem, mon ikke det nok kommer en gang…
Thomas
Kun i 5% af sagerne i statsamtet vinder fædre i statsamtet, hvor er lige stillingen.
Derudover moren, levede ikke op til samværs forpligtelser, men der ingen konsekvens. Hvis statsamtet ikke blot tildeler barnet pr. automatik til moren, men kigger på en helhed, herunder begge forældres ret til se barnet, samt barnet tav. Ville Rasmus have være i live.
peter
Nu er der jo det i sagen at ingen vel ligefrem kan sige at faderen ringer eller kontakter ekstrabladet. Det er jo højst sandsynligt dem som kontakter faderen.
Jeg har selv været igennem flere års forældreproblemer. Jeg opfatter mig som resourcestærk. Jeg brugte alt min energi og overskud i flere år.
Under et møde med Kolding kommune spørger de mig. Hvorfor kæmper du den kamp…….Der var kun et at sige. Retssikkerheden og det faktum at havde jeg været en mindre bemidlet fader eller haft problemer som feks ingen job og skilsmisse og lign. Havde jeg nok opgivet kampen. Jeg fortsatte for min egen skyld men også de mange fædre som hvert eneste år må se sig slået af et system som stempler fædre i langt højere grad end mødrene.
Måske er Rasmus far også en af de stærke som kæmper mod systemet som er noget kvinde domineret.
Bla af folk som Vibeke manniche.
Hvem ved hvordan manden har det 23 timer i døgnet. Han toner frem i 2 min på tv og så dømmer man ham på en blog. Fy for sa…
Jeg ser dette her som en forskruet moder som fik den ULTIMATIVE HÆVN og tilsidesatte alt andet end sin egen hævngerrighed. Andre mødre anklager trodsalt blot faderen for div. Hende her gik lige et skridt for langt.
Thomas
” Han kan ikke forstå, at moderen kan være så nedbrudt psykisk”
Man bliver ikke nedbrud psykisk over et par måneder, så hun må være psykisk ustabil i længere tid og så melder spørgsmålet sig, hvorfor statsamtet har tildel hende forældre myndigheden, når ikke psykisk er i stand til at tage var på et barn.
Helene
-” Jeg synes, at det er lidt underligt, at hun så siger, nu kommer jeg ikke alligevel, når hun nu har vundet retten til at bestemme over, hvor han skal begraves, fortæller han.” citat slut Rasmus´ far.
Her fokuserer Rasmus far på, at det jo handler om at “vinde retten til at bestemme….”, som han siger. Han kan ikke forstå, at moderen kan være så nedbrudt psykisk, at hun ikke har kræfter til eller magte at deltage i sin søns begravelse…og hvorfor så ikke det? Fordi han selv er mærkeligt uberørt og har masser af kræfter til både at deltage i begravelsen, skrive til folketinget, kontakte medierne og arrangere alt muligt for selv at “vinde”..at han overhovedet kan tale om at vinde, når barnet er dødt og borte er mærkeligt og at han ikke kan forstå, at moderen sådan set reagerer på den normale måde ved at være i dyb krise er jo et tegn på at han netop ikke forstår hvordan almindelige mennesker reagerer. Han forstår ikke normale følelser. Så kan man bruge ordet psykopati eller ej. Men det virker ikke som om han forstår hvad sorg er.
Thomas
” Han kan ikke forstå, at moderen kan være så nedbrudt psykisk”
Man bliver ikke nedbrud psykisk over et par måneder, så hun må være psykisk ustabil i længere tid og så melder spørgsmålet sig, hvorfor statsamtet har tildel hende forældre myndigheden, når ikke psykisk er i stand til at tage var på et barn.
KIU
Kære Vibeke, jeg skrev om min historie i ekstra-bladets debat (et dumt valg, kan jeg godt se). Min mor var manio-depressiv, drak maget og tog mange piller. Min far tævede hende gul og blå, når han en sjælden gang viste sig og min søster og jeg var udsat for massiv omsorgssvigt – min mor kunne pga. sin sygdom og misbrug ikke tage ordentlig vare på os. Min far ville ikke lade sig skille, da min mor så skulle have halvdelen af hans formue og han holdt min mor i en skruestik. Det hele kulminerede lillejuleaften da jeg lige var blevet ni år. Min far havde ringet og spurgt min mor hvad vi ønskede os i julegave. Min mor sagde at vi var syge og ved at dø, så det skulle han ikke tænke på. Hun kaldte på mig og min søster og bad mig om at sætte mig på sengen (hun lå ned) hun tog hårdt fast om min hals og sagde “xx(mit navn), far elsker os ikke mere og nu skal vi dø!” Min søster løb over til naboen i undertøj i 1/2 meter sne og i mellemtiden slog jeg min mor så hårdt på næsen at hun slap mig.
Der skete mange rigtig ubehagelige og traumatiske ting de næste måneder og min mor hang sig selv i vores kælder i foråret efter.
Det har taget mig mange år at bearbejde mange af de traumer der har “plaget” mig det meste af mit liv. Jeg er nået til en forståelse af min mors gerning og har tilgivet hende.
Det der gør mig allermest ondt er at alle vidste hvordan hun havde det, at hun fik tæv af min far, at han var notorisk utro (fik endda barn med hendes bedste veninde). Hendes familie støttede hende ikke i at komme væk, for hun var jo “økonomisk sikret” – hvilket åbenbart var vigtigere end noget andet.
Grunden til jeg skrev min historie på EB var for at fortælle at verden ikke er sort/hvid og at min mor handlede som hun gjorde fordi hun var så langt ude. Hun har sikkert tænkt at vi børn ikke skulle være tilbage hos vores far, som bestemt heller ikke levede op til sit ansvar som far.
Jeg fik slettet min historie på EB, da jeg blev svinet til af alle mulige mennesker, men min pointe med at fortælle min historie var netop, som du også skriver, at sådanne handlinger har to sider. De er ikke nødvendigvis gjort af hævntørst, men dels i afmagt og dels i angst for hvordan børnenes liv vil blive bagefter.
Historien om Rasmus er meget ensidigt udlagt. Faren har dom for ulovlig tvang, rufferi og bestikkelse, så han er nok ikke én af Guds bedste børn, men det bliver der ikke lagt vægt på – overhovedet.
Hvis man ser det kamuflerede foto af moren og fotoet af Rasmus er det tydeligt at moren er af asiatisk afstamning og hun har (min teori) sikkert været ski**-bange for at blive udvist af Danmark, hvis faren fik forældremyndigheden over Rasmus.
Det er en rigtig sørgelig sag og jeg føler for familien der har mistet et barn, men jeg føler bestemt også for moren.
Dorte
min bror mødte for mange år siden en sød pige, som han senere fik et barn med. jeg har flere gange oplevet hvordan han gennembankede pigen, rev hendes hår ud, og truede hende med at slå hende ihjel og meget mere. da hun blev gravid flyttede hun endelig fra ham, fik tilhold mod ham osv. men det stoppede ham ikke. I årevis blev han ved med at opsøge hende og barnet. og brugte meget af sin tid på at chikanere hende. Det foregik ofte på raffinerede måder, så det ikke kunne bevises. senere fik han flere børn med en anden pige, som han også mishandlede. Nu brugte han sine 3 yngre børn i kampen mod sin eks. De skulle ringe hende op og bede om at tale med deres søster…. for så at fortælle at : far siger han kommer og sprætter din mor op når I sover mm. han fik hen af vejen flere domme for andre ting, der både omfattede vold, trusler, penge afpresning og bla dødstrusler mod mig og mine børn. han fik til sidst diagnosen psykopat,uden myndighederne hjalp, hans ofre. alligevel var det først da han endelig døde som følge af et liv med stoffer og sprut at de endelig fik fred for ham.
jeg har stor respekt for at min daværende svigerinde klarede skærerne, og kom helskindet igennem med sin datter… da det var et umenneskeligt pres hun blev udsat for. Når jeg læres artiklerne om hvad Rasmus far har lavet gennem årene, løber det mig koldt ned af ryggen….. det lyder alt for bekendt.
Det er utilgiveligt at slå sit barn ihjel, men man kan blive presset så langt ud, at man ikke tror det kan blive bedre for barnet på andre måder.
Nocol
Der er ikke noget at sige til at mange er berørte af ovenstående sag, som Vibeke Manniche skriver om i sit indlæg.
Der er ikke noget at sige til, at det nærmest er umuligt ikke at have en mening omkring denne sag.
Der er ikke noget at sige til at vandene skilles i forhold til mand/kvinde – Far/mor og der er ikke noget at sige til at mange vil tage farens parti, som sagen er belyst og vinklet.
Og ret skal være ret!
At slå sit barn ihjel er psykopatisk eller en psykopatisk handling. Og hvad denne kvinde har gjort er utilgiveligt og yderst umenneskeligt!
Og selvom faren/Rasmus har en mindre glorificerede fortid, er der ingen grund til at putte ham ting i skoene der SLET ikke har noget med sagens nutidshistorie at gøre!
Hvad der er sket mellem de 2 parter har ingen en ide om, udover statsamtet og de implicerede parter.
Lad affekt blive på hylden, og læs hvad indlægget drejer sig om, istedet for at læse det som ikke står, det som står mellem linierne.. Læs det konkrete og nej, det er ikke passende at starte og vildlede tanker, ved at insuniere at faren har psykopatiske træk.. Det passer sig ikke, hvor du gerne vil have læseren skal forholde sig neutralt til emnet og dit indlæg.
Nadja
Endelig en person der ser nuanceret på hele denne forfærdelige sag.. Hvor er det frygteligt at en uskyldig lille dreng er blevet myrdet, endda af sin egen mor, men vi kender intet andet end farens version. Jeg siger ikke at der findes en undskylning for at slå ihjel, overhovedet ikke, jeg kan slet ikke forstår hvad der kan få en forælder til at tage livet fra sit eget barn, ligesom jeg ikke kan sætte mig ind i behovet for at dele sin “sorg” med hele Danmark for at opnå offerrolle, og ja personligt er det sådan jeg oplever det der foregår i pressen. Må Rasmus hvile i fred<3
Jan Hansen
Der er ingen undskyldning, der på nogen måde kan retfærdiggøre et drab på sit eget barn. Om så faderen har optrådt nok så psykopatisk overfor moderen i tiden op til, hun dræbte barnet, så er det utilgiveligt, hvad hun har gjort.
Moderen fortjener, at hendes barn bliver begravet et for hende ukendt sted, så hun resten af livet skal leve med straffen, uvisheden og frem for alt skammen over, hvad hun har gjort.
Helene
http://ekstrabladet.dk/112/article2182787.ece Jeg vil igen sige at faren til barnet virker mærkeligt ressourcestærk og handlekraftig i en situation, hvor en normal person ville være i en stor sorg og krise. Som man kan læse er moderen så psykisk påvirket, at hun formodes ikke at være i stand til at deltage i begravelsen, mens faren har masser af kræfter til konstant at udtale sig til pressen, også her hvor han går ind og udtaler sig om moderens adfærd, motiver osv. Det synes jeg bare ikke er normal adfærd. Dels i sådan en situation at opsøge pressen så aktivt og så velvilligt udtale sig om så tragiske og private forhold. Og så det, at han netop virker til at gå mest op i at få ram på barnets mor. En mere normal mand ville måske i stedet undre sig over, at en mor der givet har elsket og elsker sit barn kan reagere så ekstremt og undre sig over, hvad der lå til grund for hendes handling. Så vil jeg også sige, at man måske burde konsultere en retspsykiater for at få at vide, hvor langvarig kraft der skal til for at kvæle et barn. Jeg vil uden at være ekspert anslå, at der desværre hvis man er meget uheldig ikke skal særlig lang tid eller særlig meget kraft eller kamp til. Al vold mod halsregionen er livsfarlig idet selv et lettere tryk kan udløse hjertestop. Drabsmåden er således ikke ensbetydende med at moderen bevidst har forsøgt at slå sit barn ihjel eller at hun har brugt mange kræfter i en længere periode. Jeg mener, at man kan begå selvmord ved blot at presse halsen mod et armlæn, hvis man rammer det forkerte sted. Desværre er børn så sårbare, at den kraft som voksne godt kunne tåle kan udløse pludselig død og alvorlige skader hos et barn. Vi ved overhovedet ikke noget om, at hun har tænkt at hun ville kvæle ham eller hvordan det er foregået. Men ud fra farens tidligere domme, fængselsophold og hans opførsel i medierne lige nu vil jeg mene, at moderen ikke skal fremstilles som den eneste skyldige. Der er en far der med sin ekstreme adfærd er medskyldig i at en situation kan køre så meget af sporet og ende med en så tragisk handling for barnet. Jeg ser slet ikke nogen sørgende far men en vred, selvretfærdig og besynderligt ressourcestærk far, der kun har et fokus her: at have magten, at vinde….og det at han kan gå op i at vinde i det øjeblik at alt er tabt – barnet er død og borte siger mig, at han ikke er helt normal.
Nadja
Hvor er jeg enig, det hele virker så mærkeligt :-/
Anonym
Tak for at du sætter et andet perspektiv på sagen.
Det oftest fædre, der gør sådan noget. Slår deres børn/familie ihjel. Men jeg har aldrig oplevet sådan en hetz de fædre før?
Det er helt uforståeligt at en mor/far kan gøre sådan noget mod sit barn. Hvad har gjort, at hun har gjort denne modbydelige handling mod den person hun elsker aller højest i hele verdenen?
Det er forfærdeligt for alle
Maria
Kort sagt: Det giver INGEN mening for mig, at en person som dræber sit eget barn stadig kan have forældremyndigheden over barnet!
Lone
Er helt på linie med Vibeke. Det undrer mig gevaldigt, at han virker så rolig og ikke udviser nogen former for sorg. Og er på FB hele tiden.
Niels jensen
Velfungerende???? Hun slog sit barn ihjel??? jeg er ikke psykolog, men der er godt nok brede grænser for definitionen af velfungerende i de kredse. Hun er morder og der er ikke nogen undskyldning.
Peter Lundin var vel også presset, måske der alligevel var to sider af mønten med ham.
Peter W
Kære Vibeke
Dine påstande er ikke bedre end avisernes! Faktisk syntes jeg at de er en hel del værre. Som du selv skriver, så har du absolut intet kendskab til sagen, udover hvad der har stået i diverse medier. Du bygger dit indlæg på 3. hånds indlæg, hvorimod medierne trods alt har oplysninger fra både moderens og faderens advokater. Det virker for mig som om at du på denne bekostning KUN vil promovere din egen blog!
Som tidligere rådgiver i Foreningen Far, har jeg desværre kun alt for mange eksempler hvor den ene forældre vil gøre hvad som helst for at unddrage at den anden forældre skal have ret til at være sammen med sit/sine børn ensige have fælles forældremyndighed.
At moderen i denne sag har haft ene forældremyndighed, undrer mig desværre ikke, da det danske retssystem ikke er indrettet til at varetage barnets tarv. De danske lovgivere kunne lære rigtig meget ved at kigge lidt på landene omkring os.
Jeg er ikke overrasket over at faderen i denne sag har kræfter til at kæmpe. Det er den sidste kamp han er i stand til at tage for sin søn. Derfor bruger han alle tænkelige midler! Jeg er også ret sikker på at han efter begravelsen vil sidde tilbage med en enorm tomhed, og en stor stilhed, der samtidig vil give ham tid til at sørge.
Faderen i denne ulykkelige sag har min aller største respekt i sin kamp for sin søn. Hans evt. blakkede fortid skal ikke ligge ham til last for at kæmpe for sin søn…
Bjarne E. Hansen
100% enig med dine kommentarer, Vibeke.
Vi har intet hørt fra moderens side, men faderen tromler med dagspressens hjælp bare derud af.
Faderen burde stikke pinden ind, og give den lille purk fred.
Men det ser ud som om at han med al den magt han kan tromle sammen, gud hjælpe mig vil have ret.
Ingen mor vil dræbe sit barn, med mindre hun bliver drevet til vanvid. Tænk over det.
Så er det åbne spørgsmål selvfølgelig, hvad eller hvem har drevet hende ud i dette.
Lad os få hele historien, før vi drager slutninger, og tager side.
Lige nu er alt vi ved, temmeligt ensidigt.
A.J.
Kære Niels.
Psykologien bag mord er lige knap så simpel… Der er altid en årsag -virkning. At barnet begraves hvor det voksede op og havde sit daglige liv og færden er jo naturligt – uanfægtet den tragiske måde han mistede livet på. Og Hvad angår lundin er det ikke til sammenligning, han var sadistisk seriemorder, her har vi en mor der i desperation har kvalt sit barn – hendes årsager kender vi ikke men vi ved at hun var velfungerende og havde forældremyndighed alene og at barnet var vokset op ved hende.
Jesper
Jeg blev noget overrasket over dette – men må i samme åndedrag så erkende at medierne tit har en en-sidet fremstilling af sager – og om hvorvidt manden har været kriminel eller ej – så ændrer det jo ikke på at han kan være en fremragende far.
Du skriver at du ikke kalder ham psykopat, men du insinuerer det alligevel i måden du skriver det på – jeg måtte genlæse dine ord 5-6 gange for at være sikker og jeg sidder stadig tilbage med tanken at det er klodset skrevet – vel at mærke hvis du ikke ønskede at kalde ham psykopat – men jeg har på fornemmelsen at det var lige præcis det du ville! ( om han er det eller ej ved jeg ikke… ). Mig bekendt så har vi et samfund som rehabiliterer folk og sætter dem i gang i samfundet igen efter endt straf – for alt hvad vi ved så kan manden have levet et perfekt liv siden dengang før Rasmus blev født ( Rasmus var fire år og angiveligt skulle forbrydelserne være sket i 2009.
Personligt finder jeg det afskyvækkende at moderen stadig har rettigheder når hun har slået sit barn ihjel – vi er enige i at der kan være mange årsager til dette og hvis hun er syg så skal hun selvfølgelig behandles og ikke i fængsel – men som udgangspunkt vil jeg mene at faderen skal have overført fuld forældremyndighed posthumt når moderen kvæler sit barn.
Min konklusioin på dit blogindlæg: Du prøver at få mediedækning ved at insinuere og komme med påstande – du skriver kl. 15.10 følgende:
Jeg gentager gerne – jeg kalder IKKE faren for psykopat. Men forhold jer til sagen – og fortæl hvad I selv synes om sagen. Og ikke om mig tak.
– du har jo med dette indlæg selv blandet dig ind i pressens dækning af sagen – så selvfølgelig må vi da forholde os til dig og din mening om sagen.
mvh Jesper Mohr
Trine
Kan simpelthen ikke forstå din udmelding her overhovedet. Du angriber en som går igennem den største sorg et menneske kan gå igennem, og bringer gamle ting op, som der er sket før han fik sin søn. Det at få børn ændre en fuldstændig, og min kæreste har da også en kriminel fortid, men alt er ændret for ham, den gang han fik sin datter. Det eneste han vil er at være den bedste far i verden, og har intet slemt lavet siden, og derfor ser jeg også de andre ting som du bringer op som fuldstændig irrelevant. Det er som om han ikke skal have lov til at kæmpe mod vedkommende der DRÆBTE hans barn.
At du så reklamer for din bog samtidig gør det hele bare endnu mere ulækkert, og virker virkelig som om du bruger andres sorg og nyheder på at klemme penge ind til dig selv. Føj siger jeg bare.
tina
Jeg har også undret mig meget over faderens opførsel, og havde meget svært ved at spore nogle følelser hos ham i det interview EB har lagt på for nylig. Jeg har tænkt at moderen ikke har kunne kappe forbindelsen til manden på anden vis, måske var manden ved at ødelægge barnet for inddirekte at få ram på moderen. Syns lidt at det virker til at manden er i krig og vil have verden med sig mod moderen. Sørgeligt at Rasmus måtte betale den højeste pris..
Kent
HALLO Vibeke og andre ligesindet, i må jo seriøst have tabt småkagerne at mene som i gør selvom det er jeres ret. Det er da FULDSTÆNDIGT ligegyldigt hvad der er gået forud for denne vamle handling moren her har begået, det kan da på INTET tidspunkt ligge faderen til last, uanset om han til dagligt kører lastbil eller driver et bordel eller for den sags skyld står i en pølsevogn på rådhuspladsen. Moren får forhåbentlig landets hårdeste straf og hvem skal imellemtiden besøge gravstedet hvor lille Rasmus skal begraves ??? faderen naturligvis, som nu og resten af livet kan bruge en mindre formue på at besøge og passe gravstedet, istedet for at kunne gå derhen daglig fra sin egen bopæl. Jeg brækker mig sgu over at nogle kvinder kan se anderledes på det og udelukkende bruger tid på at tænke hvad der er gået forud for denne handling, for mænd er jo bare nogle svin…. Håber det bedste for faderen og at han må komme igennem denne svære tid på bedst mulig måde…
Nils
Kære Vibeke
Vi kender dit ståsted og ved at kvinder som udgangspunkt har ret og at mænd er forkert afmarcheret og ikke skal have det. At tale om 2 sider af en mønt er plat og dobbelttydigheden I retning af et spil er bevidst. Så modern havde en forklaring og det var dermed ikke helt så slemt, hvad hun gjorde. Dit ønske om at vise forståelse er glimrende, dog lettere patetisk, kunne det måske udstrækkes til også at gælde manden og hans patetiske handlinger? Hvad er formålet med at nedgøre ham? Det bliver moderens handling ikke mindre grotesk af. Med dine egne ord, tankerne ledes hen på en psykopat, men det er der naturligvis intet belæg for at kalde hende og det gør jeg da heller ikke. Fikst og manipulerende ikke sandt?
med venlig hilsen
Niels jensen
AJ: der er intet at forholde sig til. Moderen har slået sit barn ihjel og vinder i retten….. Man skal ikke have ondt af hende, hun er bare en morder, den værste af sin slags – sit eget barn – hvordan kan man??!?!?
Og nu skal faderen så hetzes fordi han gerne vil have en begravelse for sit barn.
Hvad med peter lundin – var der også to sider af mønten der?
ML
Hmm. Jeg har godt nok tænkt lidt i retningen af hvad Vibeke skriver.. Mange her lyder som om de har indsigt i sagens art men uanset hvad så rejser der sig en masse spørgsmål når dækningen af sagen kun sker fra een side: Hvorfor har Moren kæmpet så indædt på at forhindre ham i at se sit barn? Jeg tror ikke at hun bare er tøsesur på ham…Der må simpelthen ligge noget dybere bag en mors beslutning om at barnet er bedre stillet død end i live sammen med sin far?
Tanker fra en mor til 2 på hhv 3 og 6
Søren
“Dette indtryk understøttes af farens patetiske inddragelse af offentligheden i sagen om Rasmus begravelse. Det er som om, at kampen mod moren skal fortsætte – for enhver pris. Rasmus synes sekundær. Næsten ligegyldig.”
Det er stærke ord du bruger, når du forsøger at distancere dig fra sagen ved at udtrykke at du kun kender sagen fra medierne.
Patetisk kan med rette oversættes til bla. Ynkelig. Hvor i mener du at det er ynkeligt at forsøge at finde en vej frem når man føler man er helt magtesløs?
Vi har ikke alle en længeregående akademisk uddannelse hvor vi får fyldt værktøjskassen op med værktøjer til at håndtere enhver situation. Manden har lige mistet sit barn, dræbt af moderen. Har du, inden du skrev denne blog, overvejet hvilket overskud du selv ville have til at tænke rationel.
Jeg kan ligeledes undre mig over at du mener at det er faderen der forsøger at føre kampen videre for enhver pris. Vi kender ikke sagen, andet end fra medierne, men der kan jo være en del fornuft i at moderen får lov til at bestemme og der kan være en del fornuft i at faderen får lov til at bestemme hvor barnet skal begraves. Det hedder at kunne sætte sig ind i en sag, og forsøge objektivt at vurdere hvad der er mest fornuftigt.
Hvad ville du gøre hvis dit barn var taget fra dig under voldsomme begivenheder og du var uenig med vejen frem ifbm. begravelse eller andre forhold? Ville du kæmpe eller give op?
Som højt uddannet person vil du formentligt forsøge at argumentere for at man selvfølgelig ikke vil give op, men du ville aldrig gå igennem pressen. Det er så dit valg, og jeg ville nok heller ikke gøre det, men hvor er det godt at vi ikke er ens, og nu kan vi så bare håbe at den omsorg og bekymring du har for den ene part (moderen) også kunne blive en omsorg og bekymring for den anden part, i stedet for at kalde vedkommende patetisk.
Der er ingen vindere i denne sag, og lige nu sker alle handlinger på refleks og med følelserne blottet.
/Søren
Lars Aaby
Kære Vibeke.
Som far til 2 børn, brugte jeg tit dine bøger og råd i deres opvækst mange, mange gange og synes der kom mange guldkorn ud af dine ærmer, men det var den gang. Men som reklamemand i det daglige er jeg desværre bange for at dette stunt med dine udtalelser, som slet, slet, slet ikke hænger sammen med den lærdom og visdom du tidligere har udvist, er et forsøg på opmærksomhed for enten din person og ønsker at folk herind, som næppe er den mest besøgte blog i kongeriget og dermed håb af noget mersalg af dine bøger. Ikke nogen sympatisk måde at gøre det på.
Har man kvalt og dræbt et lille uskyldigt barn som ikke bare er noget som tager et minut , så der har været tid til tanke. Men efterfølgende så bør man INGEN rettigheder have overhoved i dette land eller noget at skulle have sagt. Man bliver ikke tosset i hoved over en nat, så hun har vidst noget var galt og mærket det komme. Jeg ved det og har selv haft en kæmpe nedtur, så jeg kender signalerne personligt. Så søger man læge og får hjælp og ikke bare lader det køre til et sådan vanvid foretages.
Vi har alle en fortid og den bør ikke lægge hindringer, så længe det ikke er noget som kan vedrøre barnets tarv og ve og vel. Er man så en dårlig far uden rettigheder hvis man har mistet sit kørekort eller lavet butikstyveri som 15 årig!!! Kvinden har dræbt et lille uskyldigt barn i ondskab over barnet skulle holde jul hos sin far og kan ikke forsvares på nogen måde. Jeg har skam også måtte holde jul alene når mine drenge var hos deres mor og grædt aftenen og natten lang, lige som hun har når jeg har haft dem. det er de vilkår som der er når man ikke kan leve sammen mere.
Håber du trækker dine udtalelser til dig, det er du for klog en kvinde til at komme med og ønsker godt nytår til alle herinde, trods alt, selvom vi nok alle mere eller mindre er i det røde felt
Mvh. Lars
pr-doktor@sport.dk
2.108.129.195
Torben
Der appelleres til at se det fra den anden side – at faderen muligvis ikke er uskyldsren.
Der ignoreres den tredje side – at moderens kamp potentielt er på ulovligt grundlag, det ses meget ofte i vores moderne samfund. Man kunne fristes til at tro hun alene er flyttet til Ålborg for at undgå 7/7 samvær, hvilket også er en meget udbredt finte. Nu hvor hun har tabt kampen om at udelukke faderen fra barnets liv og dermed selv bestemme barnets billede af faderen er der kun 1 måde at udelukke faderen på.
Jeg siger ikke det er sådan, jeg gætter ikke engang. Jeg vil egentlig at påpege at den “anden side” ikke bare er en side men en årelang, indviklet sag som det ikke klæder nogen som helst at udtale sig om uden at vide det med sikkerhed.
colle
Jeg har undret mig over billederne af faderen som “kysser” drengen – det virker påtaget og uden kærlighed fra faderens side – helt sikkert meget mere i denne ulykkelige “sag” end offentligheden kender til… med det er jo typisk EB
Ole
Du inddrager Malmros familiens tragedie. Er vi enige om at Fru Malmros er psykisk syg?…. Er Hr. Malmros så ikke en patetisk psykopat, der vil tjene penge på en film om sin kones livsmareridt? Eller er du ikke bare et overklasseløg, der automatisk stempler samfundets udstødte mænd som patetiske psykopater. I øvrigt har mange af dine overklassevenner (mænd) sikkert nydt godt af Carstens udvalg af luksusludere. Desuden er de feministiskes flittige brug af psykopatbetegnelsen over for stærke mænd jo i virkeligheden bare endnu et våben i kampen om den totale kvindedominans.
KAREN THISted
jeg vil utrolig gerne læse den artikel i EB om faren og med faren for to år siden
Hvordan finder jeg den ?
Nadja
http://ekstrabladet.dk/112/article1342509.ece
Peter
Må den lille barne-sjæl, der netop nu er på vej gennem sin vigtigste udvikling, døden, i henhold til den Tibetanske-dødebog, finde fred og ro til at være så bevidst som muligt.
Lad os tænde et lys for denne lille sjæl og alle andre sjæle i nød.
Aum
A.J.
Pia.C. Det er tydeligvis ikke psykologitimer du har brugt dit liv på… Meget primitivt og lige i faderens ånd at hetze moderen videre fremfor at forstå og forholde dig til det tragiske i situationen
Christina
Du undrer dig over, han går til medierne? Mon ikke det er for at få skabt fokus på den her sindssyge sag. At moderen vælger at dræbe barnet og samtidighed har rettighederne over ham efterfølgende? Typisk kvinde (er selv en) at holde med kvinderne uanset hvad.
Mandens fortid har vel intet at sige om hans kærlighed til sin søn? Det var MOREN der valgte at kvæle livet ud af drengen ikke faren.
Folk reagerer forskelligt på sorg og faren ønsker vel bare sin søn en værdig begravelse, derfor kæmper han til det sidste…
Casper Hansen
Moderen dræbte sit barn. The End. Jeg er faktisk totalt ligeglad med hendes (eller dine) undskyldninger for denne handling. Hun burde brænde for evigt i helvede. Faderen er næppe jordens bedste barn – men han har ikke dræbt nogen – og slet ikke sit eget barn. Hvis en mand havde begået denne handling tvivler jeg stærkt på at Vibeke Manniche ville give sig til at lede efter snavs på moderen som (måske) havde drevet manden dertil. Dermed bliver konklusionen at du udnytter en tragedie og et barns død til at føre kønskamp af uransagelige årsager.
Pia C
Du kender intet til sagen…Nej, det har du fuldstændig ret i og du hentyder til at manden er psykopat, på trods af dette? Moren hun er åbenbart et stakkels offer i din optik! Ja, faren har været blandet ind i noget snavs, men dette var før Rasmus kom til verden og han har taget den straf samfundet valgte var passende for hans forbrydelser. Men du mener måske ikke at man fortjener en chance til? Du er ikke af den overbevisning at fødslen af et lille menneske kan ændre et menneske til det bedre? Mht at skamride medierne, så er det ikke faren selv men hans enorme omgangskreds der støtter op om ham og forsøger at ændre vanvidskendelsen der tillader en morder at begrave sit offer. På trods af at hun ikke selv medvirker og heller ikke kommer til at besøge gravstedet, da jeg går ud fra at hun forbliver indespærret i mange mange år. At du på trods af din manglende indsigt i denne sag vælger at gå til angreb på et menneske der i den grad ligger ned er ganske simpelthen usmageligt, at din kilde til information er Ekstra bladet er jo direkte latterligt. Du skulle skamme dig Vibeke Manniche, som kvinde, mor, menneske og læge. Skam dig!
piacecilie@hotmail.com
80.161.46.9
A.J.
Moderen har vist lidt/lider rigeligt.. Er bange for at faderen har glemt at oplyse rigtig meget i denne sag, de domme han har med sig er ikke for sjov.
Hvis man Iøvrigt Googler emnet vil man opdage at der siden år 2000 i DK er 28 fædre der har slået deres børn ihjel og kun 4 mødre… Det siger måske lidt om hvor sjælden og desperat en sådan handling er for en moder.
Casper Larsen
Fantastisk…..Så fordi at kun 4 mødre har gjort det så er samtlige kvinder uskyldige ofre? Nej, de 28 mænd OG de 4 kvinder er mordere der skal have præcis samme behandling!
Casper Larsen
Vibeke – Hvorfor forholder du dig ikke til hvad Kim skriver istedet for at tilbyde ham en gratis e-book?
MR
Betændt miljø det barn er blevet undfanget i…..
Til dig Vibeke, jeg synes du har nogle gode spørgsmål og undringer, som også vi andre sidder tilbage med.
Noget helt andet er, hvis man siger du må ikke tæmke på en elefant, så gør folk det, hvis du siger ikke psykopat, så…..
Helene
Jeg kan nu godt se, hvad Vibeke mener. At faren virker underligt kold og det er besynderligt, at han har overskud til at gå op i hvor sønnen skal begraves, da jeg også ville mene, at så tragiske omstændigheder ville sende et normalt menneske ud i en fuldstændigt uoverskuelig krise. Her ser vi en far, der har masser af overskud – til at iscenesætte sig selv og til at køre magtkampen helt til ende. For mig kunne det godt se ud som om, faren er en person, der netop går op i selve magtkampen, og det er det, der har hans fokus.
At nu hvor barnet under de mest tragiske omstændigheder er borte, så kan faren alligevel få en sidste magtkamp ud af det ved at prøve at gøre det mere besværligt for drengens øvrige pårørerende at sørge og besøge gravstedet? Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det at have et gravsted kan betyde meget for begge sider af barnets familie. Men det der vækker undren er, at faren ikke ligger hjemme i sin seng i dyb sorg men at han virker til at gå op i selve magtkampen. Det er vigtigt for ham at få det sidste ord, at vinde den sidste magtkamp? Så han på den måde kan hovere og cementere at han havde magten – trods alt? Dette aspekt er alt andet end uvæsentligt selv om det på ingen måde kan undskylde eller retfærdiggøre moderens handling.
Casper Larsen
Helene – Hvad er din bagrund for at bedømme alt dette? Du bliver ved med at skrive om hvad der er en normal handling fra faderen og du mener ikke at det er en normal handling at gå så kraftigt op I en begravelse….Jeg synes du burde snakke med stort set en hvilken som helst psykolog som kunne give dig rimelig klar svar at du overhovedet ikke aner hvad du snakker om. Det er uhyggeligt almindeligt at fokuserer på en enkelt ting I en ulogisk høj grad når man bliver udsat for en kæmpe chok.
Ved du hvad der vækker “dybt undren” hos mig? At du overhovedet ikke relaterer nogen af alle dine pointer til modern. Hvorfor går modern så højt op I hvor han skal begraves? Hvorfor gør moderen det så svært for drengens pårørende(Du er godt klar over at faderen og hans familie også er pårørende, er du ikke?) at besøge graven?
Carsten
Vibeke; der fik du lige svinet Mikkel til også. Er det fordi du føler at han rammer noget rigtigt i sit indlæg ?
Moderen er et uhyre, som ikke skal have et pip at sige vedr. begravelsen. Lad dog faren få lov til at sørge når han er klar til det. At han er i EB også FB er jo nok hans måde at tackle situationen på.ikke alle er ens …husk det.
admin
Kim – Det stille barn udkom i 2011 – så jeg har ikke anden interesse i netop den bog, end at folk tager det alvorligt, når et barn slås ihjel. Men for at det skal kunne forebygges – skal vi kende det der er gået forud. Lære heraf. Det gælder også nu. Men ´Det stille barn´ kan du såmænd få som e-bog helt gratis ved at sende mig en mail!
Kommentarer er lukket.