tab

Kærlighedsværn – dyrk det i ferien

Kærlighedsværn – det er det, som beskytter os mod alverdens strabadser, ulykker, tab, sorger, udfordringer, chikane, stalking osv. Det er det i hvert fald for mig – og jeg er dybt taknemmelig for netop dette kærlighedsværn. Det består af min mand, børnene og nære venner. Jeg er meget bevidst om, at det er selvsamme som i mørke stunder sikrer, at jeg ikke ryger helt til bunds – og i lyse stunder er vidunderligt at kunne dele glæder med. Og ikke mindst grine sammen med. Diskutere med. Snakke med. Fundere med. Lege, løbe, svømme, synge, danse og spille tennis med. Så værn om dit kærlighedsværn – dyrk det, plej det, elsk det. Ikke mindst her i ferietiden .

Juletravlhed – og vemodige savn

Der har været juletravlhed – og derfor har jeg forsømt bloggen lidt. Julen er på samme tid en dejlig tid og også vemodig. For det er jo netop i juletiden, at man savner dem, som ikke er hos os mere. Tårerne afløser latteren. Og omvendt.

For 4 år siden blev min mor alvorlig syg – og både hun og vi kæmpede for hendes liv. Jeg (og min mand) sørgede for, at hun blev ordentligt udredt og gode kollegaer gjorde hvad der stod i deres magt for at behandle hende efter alle kunstens regler. Alle. Intet blev undladt. Men det var ikke nok og vi mistede min elskede mor 14. februar 2010. Så julen er ikke alene en tid, hvor jeg [...]