Yahya Hassans digte er let læst. Rent sprogligt. Havde forfatteren heddet Brian tvivler jeg på, at Gyldendal havde udgivet dem. Indholdsmæssigt gør de stort indtryk selvfølgelig – ikke mindst fordi de bekræfter, hvad jeg allerede ved som mangeårig sociallæge. Og hvad mange har talt om i mange år uden at blive udråbt som stor kunstner – men en del som racister, fremmedfjendske osv. Men det er et paradigmeskifte, at en ung mand med muslimsk baggrund SELV fortæller sin kummerlige historie og den grove omsorgssvigt hans barndom har været præget af.

Jeg kender ikke Hassan – men jeg kender andre som ham. Måske har de ikke alle slået en kvinde i ansigtet, som 18-årige Hassan tidligere har, eller er blevet [...]