oktober 2018

Når shitstormen rammer

By |oktober 15th, 2018|

Jeg er ekspert i shitstorme. Ikke bare dem jeg har været involveret i selv – men også andres. Jeg har i mange år frivilligt eller ufrivilligt været nødt til at håndtere sådanne, og har af samme grund også interesseret mig for dem i mange år. Lært heraf ikke mindst. For mig er det meget åbenlyst, hvem og hvordan man bedst håndterer en shitstorm.

Nogle klarer sig godt igennem en shitstorm. Andre knækker sammen. Nogle bliver stærkere, andre bliver svagere. Mister gnisten i øjnene. Bliver måske skilt. Isolerer sig. Enkelte går i hundene.

Der er mange grunde til, om en shitstorm klares med næsen i sky – eller vingerne knækker. Netop håndteringen af en shitstorm kan og vil ofte være [...]

Unfair behandling af Ilse Jacobsen

By |oktober 14th, 2018|

I dagens Berlingske er der en lang, lang artikel om Ilse Jacobsens virksomhed. Mest af alt er det defamering fra ende til anden. Der er, som vi må forstå, ingen grænser for Ilse Jacobsens urimelige ledelsesstil. Et væld af hendes medarbejdere har anonymt (well done!) udtalt sig mod hende. Og nå, ja, så er der lige også fagforeningernes vendetta. De holder sig bestemt ikke tilbage i artiklen. Der er ingen tvivl om, at ikke mindst HK hader (også) Ilse Jacobsen af et fuldt hjerte.

I artiklen ”I løvindens hule bliver alle spist” (skrevet af to unge mandlige løver) er der en ret minutiøs gennemgang af de sager, som Ilse Jacobsen angiveligt har haft med flere tidligere ansatte og [...]

Politisk vækkelsesmøde med U2

By |oktober 1st, 2018|

Jeg sov dårligt i nat. Øv. Og jeg som elsker at sove godt. Jeg havde for mange onde drømme.

Det var koncerten med U2 søndag aften i Royal Arena der vendte tilbage som onde drømme. Ikke alene kom vi ud til en parkeringsbøde på parkeringspladsen foran Royal Arena. Der må sidde nogen der klasker sig godt og grundigt på lårene med en hånlig og pengegrisk latter, hver gang der er koncert. Nå – men det var nu nok snarere koncerten, der gav mig mareridt.

Det var rent politisk vækkelsesmøde. Med staveplade. Tingene blev skåret ud i pap. Det synes jeg reelt var øv at give en mindre formue for. Tangerende bondefangeri.

Jeg er enig med U2 i, at en del krige har [...]

september 2018

  • 40231921_1028752770630378_3275204260198875136_n
    Permalink Gallery

    Lidt ensom er man vel altid – har du talt med din nabo idag?

Lidt ensom er man vel altid – har du talt med din nabo idag?

By |september 9th, 2018|

Vi kender alle følelsen af ensomhed. Enten at man sidder alene et sted, og ønsker sig sammen med andre, eller at man træder ind i rum fyldt med mennesker, men hvor man føler sig helt ´skæv´. Som var man en marsmand/kvinde landet på månen. Det er helt skævt og man føler sig ganske enkelt alene blandt andre. Når jeg selv oplever denne ensomhed, glæder jeg mig over, at jeg kan gå min vej. Og at jeg retfærdigvis hører til og har det godt i rigtig mange andre forsamlinger. Men hvis den følelse bliver for hyppig og man OFTE føler sig alene – alene eller blandt andre – så er det skidt.

Ensomhed er desværre i stigning. Ser man på [...]

Foredrag om søvn – og veloplagte forældre

By |september 3rd, 2018|

Jeg holder jævnligt foredrag for forældre i især dagpasninger og dagplejer. I aften var turen kommet til Galten – og emnet var atter småbørns (og forældrenes) søvn.

Det glæder mig hver gang at møde så engagerede og opmærksomme forældre. Det er altid skønt at mærke forældres kærlighed til deres børn – og nysgerrighed. At jeg så hver gang erkender, at vi – professionelle – generelt ikke har været gode nok til at vægte søvnens store betydning for barnets trivsel er en anden snak. Men det findes der jo råd for.

Lige hvad angår søvn, kan jeg godt savne tidligere generationer af forældres forstandighed. Jeg og min generation havde MEGET faste sengetider og helt uden slinger.

Der findes masser af [...]

Ækle putteritualer burde være stoppet for mange år siden

By |september 2nd, 2018|

Det er præcist 18 år siden, at jeg påtalte Rungsted Gymnasiums putteritualer til daværende rektor Leo Bresson. Jeg stødte på dem i forbindelse med, at Mai startede på gymnasiet (og senere David) og jeg var dybt rystet over de putteritualer, som allerede fandtes da. Gud- hjælpe-mig om ikke en (eller flere) idioter havde skrevet “Dø put” på vejen op til gymnasiet! (gad vide hvordan det egentlig er gået vedkommende senere i livet??) Det var det første syn, som vi blev mødt af på første skoledag. Det er f…ikke i orden!

Det var (og er) udtryk for et helt forkvaklet menneskesyn og fører intet godt med sig. En sådan grov mobbekultur er skadelig for mikrosamfundet som et gymnasium er – men [...]