Børn & Unge

Læs alle indlæg

Yahya Hassan – en broget affære

Der er vist ikke mange, som ikke har læst enten hele Yahya Hassans digtsamling eller enkelte af ham – samt hørt ham reciterer nogle af dem. Min mening herom har jeg givet udtryk for et andet sted på bloggen.

Nu er den kvindelige kontaktperson, Louise Østergaard, som Yahya havde i sin kriminelle løbebane, udkommet med en roman. Jeg har ikke læst den – men jeg har læst digtsamlingen. At Louise Østergaard har misbrugt sin position som professionel er der ingen tvivl om – ej heller at hun har misbrugt en ulige position og selvfølgelig ikke skulle have indledt et forhold til en 16-årig kriminel hashmisbruger. Derom kan ingen tvivl herske og derfor var det også helt korrekt, at hun [...]

Jagten må meget gerne tabe

Må man ønske at nogen taber? Nej – ikke hvis det drejer sig om liv og lemmer. Så vil det være både umenneskeligt og ondskabsfuldt. Men at man ønsker nogen vinder frem for andre er ikke usædvanligt. I går aftes sad stort set hele nationen og heppede på nogle håndboldspillere, de ønskede vandt – mens de ønskede modparten tabte.

Så må jeg også godt ønske, at Jagten IKKE vinder en Oskar. Jeg kan næsten ikke vente til den dag, hvor flest muligt har glemt denne film, som efter min bedste overbevisning har skadet vilkårene for rigtig mange børn, som dagligt krænkes, men hvor ingen tror på dem. Med Jagten er der skabt endnu større tvivl om børns røst og om [...]

Spiseregulering er ikke det samme som spiseforstyrrelse!

Lige nu kører atter debatten om vi må fortælle børn, at de skal passe på sig selv. Holde øje med hvad de spiser, ligesom vi holder øje med os selv.

Nogle ´eksperter´ siger at vi skal passe på med spiseforstyrrelser. Dem der udtaler sig sådan glemmer vist hvilket årstal vi befinder os i -og hvilke trusler ifht børne- og folkesundheden vi står overfor. Men det kan jeg så fortælle – fedme og inaktivitet! Alt for mange kalorier og alt for lidt bevægelse, som er erstattet af uhyggelig mange timer foran skærmen. Så til dem kan jeg kun sige – VÅGN op!

Børn og alle os andre skal have en naturlig spiseregulering og spiseopmærksomhed. Det har intet med spiseforstyrrelse at gøre [...]

Pigen fra Tønder – en røst vi SKAL lære af

Politiken bringer i dag en gennemgang af Tøndersagen – fortalt af pigen, som blev udsat for de mangeårige meget grove krænkelser. Uden at omgivelserne reelt greb ind.

Når jeg læser den artikel bliver jeg fysisk utilpas – for jeg kender jo de sager til hudløshed. De sager, hvor forældrene ikke vil lukke nogen ind, børnene er indesluttet, tavse, stille, forhutlede. Og så det som oftest overses – nemlig barnets fysiske, ringe udvikling! Netop de fysiske konsekvenser overset alt for ofte og ageres sjældent på. Netop de fysiske konsekvenser på omsorgssvigten risikerer i dag at blive overset i endnu højere grad efter at Lars Løkke Rasmussen sammen med DF for 5 år siden valgte med et pennestrøg (og bytte for en [...]

Bloggen, kommentarer og lad Rasmus hvile i fred!

Bloggen driller. Kommentardelen er ved at blive omlagt, så man skal tjekke ind via sin facebookprofil. Derved står man (ihvertfald lidt mere) ved, hvem man er. Og det skal man her. I ved hvem jeg er – og der er intet odiøst i, at jeg også gerne vil vide, hvem jeg debatterer med. For kan ens synspunkter ikke tåle dagens lys – tør man ikke stå ved det – er det IKKE her, at man skal debattere.

Hvad angår den ulykkelige sag om drabet på Rasmus. Jeg har sagt, hvad jeg har at sige i den sag. Et hjælpeløst barn er blevet slået ihjel og begraves i dag. Det er så stor en tragedie, som man kan forestille sig.

Mange af [...]

Babytegn – styrker kommunikationen med det lille barn

Babytegn er en enestående måde at kommunikere med det lille barn. Det er alene tegn, som understøtter det talte sprog. Al forskning viser, at bruger man babytegn fra baby er omkring 6 måneder gammelt og frem – så styrkes den sproglige udvikling og antallet af konflikter mindskes. Ganske enkelt fordi barnet bliver i stand til at kommunikere og udtrykke dets behov og følelser. Det kan også være en stor gevinst i såvel dagplejen som vuggestuen.

Du kan downloade 30 gratis tegn med app´en Babytegn for alle. Der kan så tilkøbes ekstra tegn. Tegnene vises ved hjælp af små videoer.