Udsatte børn – og kommunernes ansvar
Bornholms kommune er netop blevet dømt til at betale 300.000 kr som erstatning til en ung kvinde, fordi de ikke greb ind i tide, da hun og hendes søskende levede under meget uværdige forhold.
Bornholm har (ligesom andre ø-samfund) haft nogle grimme børnesager gennem tiden. I min krimi “Udenfor sæsonen” tager jeg fat på samme emne (selvfølgelig ikke nogen konkret sag).
Det er dog ikke kun på Bornholm, at vi har og har haft grimme børnesager. Hver gang jeg læser herom i pressen eller i mit daglige læge-arbejde er involveret heri, bliver jeg så umådelig trist. Så trist på børnenes vegne. I dag kunne vi så læse om en 24 årig mand, som er sigtet for grov vold mod et 2 [...]