I den forgangne uge har jeg grædt flere gange, når jeg har læst nogle artikler på nettet. Hver gang har jeg bagefter kigget tomt ud i luften og tænkt – kan jeg gøre noget mere. Min Gud hjælp mig – hvad kan jeg gøre mere? Fortæl mig en vej – så jeg kan få grusomhederne stoppet.

Du har selvfølgelig gættet rigtigt – det handler om artiklerne vedrørende den lille nyfødte pige, hvor forældrene står anklaget for at have slået hende i hjel. Ganske enkelt fordi hun var en pige.

Jeg bliver så umådelig fortvivlet og ja – græder. Et er af vi har mennesker i dette land, som har så sygt et syn på os kvinder/piger – noget andet er at professionelle jo åbenlyst ikke formåede at beskytte den stakkels sagesløse pige – som INTET kunne gøre for at beskytte sig selv. Intet. Fuldstændig og aldeles hjælpeløs. Jeg bliver så ulykkelig, så jeg slet ikke kan bære det.

Selvsamme bekymring for ikke mindst nyfødte og børns sikkerhed har ført mig mange steder hen i min lægelige karriere. Så sent som i dag følte jeg, at jeg atter bidrog bare en anelse. Denne gang ved at fortælle og indskærpe overfor kirkeligt personale ved mit kursus, at de har en skærpet underretningspligt. Ikke mindst præster – hvor en del fejlagtigt tror de er friholdt. En skærpelse jeg selv var del af, da jeg sad med som lægelig ekspert ,da Barnets reform i sin tid blev gennemført. Og jeg værdsætter den nylige skærpelse med at man som offentlig ansat kan få op til 4 måneders fængsel for at undlade at underrette og hvor det også er præciseret at præster har en skærpet underretningspligt.

Hvad kan vi gøre? Rigtigt meget. Vi kan starte med at erkende, at der kommer folk til landet – og bor i landet – som nærer stor disrespekt overfor pigebørn og kvinder. Begrebet femicide har jeg skrevet om flere gange – bl.a. her på bloggen (og i min krimi Hjerteløs) og det er ganske udbredt i verden og samme syge tilgang til piger/kvinder tages selvfølgelig med fx her til landet. Femicide er udbredt ikke mindst i Indien men også i andre dele af verden – fx Irak hvor familien kommer fra.

Vi kan også gøre meget ved at lave en risikovurdering af alle nyfødte. Selvfølgelig har selvsamme forældre, ikke mindst faren, gentagende gange givet udtryk for sin foragt for at have fået et pigebarn. Der skulle myndighederne skride ind – baseret på underretninger. Talrige underretninger burde der foreligge. Kunne pigen være reddet – ja – det er min påstand. Hvis ALLE profesionelle omkring den gravide kvinde, ved fødslen og straks efter havde husket deres skærpede underretningspligt burde hun var blevet beskyttet mod hendes hensynsløse mordere. Jeg kan slet ikke ha det.

Sidst men ikke mindst – sådanne dumme mænd med så ækelt syn på kvinder og eklatant kvindehad skal 1) straffes hårdt 2)udvises af landet og 3) lære at komme kondom på tissegøjen.

PS – læste lige i dag søndag d. 19.1.20 om en 39-årig mand som er sigtet for grov vold mod en 2-årig. Så græd jeg igen. Selv om jeg i mit virke som læge ofte støder på sådanne sager, bliver jeg hver gang fysisk dårlig og skal kaste op. Vitterlig fysisk dårlig af fortvivlelse. Må det få en ende – og må vi blive langt bedre til at beskytte landets børn mod fysiske overgreb, vold og til tider drab. Kom nu – tag jer sammen! Lev op til jeres underretningspligt – både som private borgere og endnu mere som offentligt ansatte. BESKYT SÅ BØRNENE!