Mette Frederiksen synes det er rette beslutning, af Frank Jensen trækker sig. Vel an. Mit gæt er, at der ikke er gået stor kærlighed tabt mellem Frank Jensen og Mette Frederiksen. Jeg bider da også mærke i, at han ved sin fratrædelsen gentagende gange siger, at han aldrig har løjet. Hvem henviser han mon til? Mette Frederiksen og hendes løgn om “myndighedernes” rådgivning da landet blev lukket ned? Det er mit første (og bedste) bud.

11. oktober skrev jeg, at det var et under for mig, at Jeppe Kofod ikke for længst var blevet dømt efter Straffelovens § 223 Nu har flere borgere politianmeldt Jeppe Kofod. Jeg er ikke en af borgerne. Trods alt. Og jeg kender dem heller ikke. Men jeg vil gerne gentage paragraffen. Og ja – det undrer mig fortsat, at Jeppe Kofod ikke for mange år siden blev politianmeldt. Langt hen ad vejen er det jo en tilståelsessag, da Jeppe Kofod jo ikke har benægtet forholdet.

  Straffeloven § 223

  1. § 223

Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

  1. Stk. 2.

Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

Men lad os lige se på Mette Frederiksen. Hun har kendt til Jeppe Kofods sag – har kendt til de strafbare forhold – helt fra starten af. Og kan vi forstå beskyttet ham med næb og klør. På trods af dette indgående kendskab, har  hun valgt at udpege ham og herefter på trods af meget lang tids vedholdende kritik, holdt krampagtigt fast i ham som udenrigsminister. Det oplagte spørgsmål er – hvorfor? Hvad “skylder ” Mette Frederiksen Jeppe Kofod. Eller er det alene fordi at han er nem at få til at makke ret? At Mette Frederiksen elsker magt – det ved vi jo. Var vi i tvivl kan vi nøjes med at kigge tilbage på de sidste 8 måneder i diktatorens coronahelvede.

Nu er jeg jo ikke jurist – trods alt – men har nu i mange år undervist i underretningspligten og krænkelser af børn. Og gør det fortsat. Deraf min indsigt i bl.a. Straffelovens §223. Men jeg kender også til undladelsesparagraffen – som man i stigende grad tolker som medvirken. Altså at man, hvis man UNDLADER at gribe ind, reelt kan betragtes som medskyldig til en ugerning.

Hvad betyder det så, når Mette Frederiksen fortsat holder hånden over Jeppe Kofod som kan idømmes op til 4 års fængsel efter Straffelovens §223? Hun vil trods alt næppe kunne dømmes efter straffeloven (måske kan andre fra dengang). Men et er soleklart – hun legitimerer overgreb mod børn og unge ved 1) at udpege Jeppe Kofod, 2) holde fast i ham som udenrigsminister og 3) undlade at sikre at retfærdighed sker fyldest (kort sagt han sigtes for det overgreb han gjorde).

Indrømmet – jeg er bestemt ikke fan af regeringen ej heller deres håndtering af coronakrisen. Det er vist ikke nogen hemmelighed. Omvendt har jeg i nu mange år indædt kæmpet for børns ret til et godt liv og et liv uden vold, seksuelle krænkelser og omsorgssvigt. Når dagen er omme – er det fortsat den kamp, som gør, at jeg påtaler disse ting igen og igen og igen. Og også nu. Grunden til at jeg sad med om bordet ved Barnets Reform. Så gentager jeg også meget gerne, at det IKKE er en politisk vendetta. Jeg har personligt aldrig stemt til højre for Socialdemokratiet – og langt de fleste gange er det netop Socialdemokratiet, som jeg har stemt på. Det vil jeg aldrig gøre igen. Trods alt. Men jeg tror på solidaritet som en bærende kraft for et velfærdssamfund – og jeg tror på solidaritet ifht ikke mindst de udsatte og børnene. Den tilgang og politiske holdning har Socialdemokratiet heldigvis ikke patent på – og endnu mindre Mette Frederiksen.

Når nu Mette Frederiksen bakker op om Frank Jensens afgang – eller måske ligefrem lagde pres på for at få ham til at gå af – hvor er så konsekvensen ifht Jeppe Kofod? Hvad kan eller vil Jeppe Kofod som Frank Jensen ikke kan eller vil?