Det forbiver mig en gåde, at man i dækningen af terroristen Omar Abel Hamid El-Hussein ikke har interesseret sig for hans forhold til voldelige computerspil. Ikke mindst fordi der endda i den grufulde dags forløb indgår over en times ophold på en internetcafé på Nørrebro, hvor der udelukkende spilles spil. En stor del af dem formoder jeg er meget voldelige.
Hele terroristens adfærd vidner jo om, at han har set sig selv som en del af et computerspil. Dræber mennesker på klos hold. Som han uden tvivl har gjort mange tusinde gange på computerspillene. Måske endda flere end tusinde. Samtidig har han meget vel været påvirket af fx hash eller andet – det vil retsmedicinsk undersøgelse vel afsløre. Hvis ikke det allerede er gjort. Det gør blot hans fantasiverden endnu mere spraglet.
Siger jeg så, at det er forklaringen? Nej – bestemt ikke. Men dog har voldelige computerspil også en del af ´æren´ og det forbliver mig en gåde, at ingen indtil videre har interesseret sig for netop den del. Ja, han var optændt af had. Ja, han var radikaliseret. Ja, han havde haft en elendig barndom. Men hvad gjorde, at netop han ´klikkede´? Jeg er overbevist om, at voldelige computerspil var en del af mange forklaringer. Den vinkel bør også granskes. Måske ignoreres denne vigtige facet, fordi alt for mange mediefolk (læs:mænd) selv spiller spillene eller har børn, som stort set ikke forlader computeren, fordi de er fanget ind i voldelige computerspils farlige net. Jeg kender ikke årsagen. Men en del af forklaringen SKAL findes der!