Sundhedsstyrelsen har langt om længe ændret deres retningslinier for hvad børn under 1 år skal drikke. Nemlig at de selvfølgelig kun skal ammes, drikke vand og have modermælkserstatning (hvis amningen ikke slår til). Ikke mindst forebyggelsen af allergisk sygdom er tæt forbundet hermed. Så passer Sundhedsstyrelsens retningslinier endelig til, hvad forskningen har vist os igennem mange år – og jeg selv for mange år siden af samme grund konsekvent har skrevet i mine egne bøger, herunder Alt om barnet. På trods af Sundhedsstyrelsens mangeårige vildfarelse.

Hvorfor tager det så igen, igen Sundhedsstyrelsen SÅ mange år at ændre kurs? En væsentlig forklaring er uden tvivl, at de nye retningslinier ikke passer Mejeriforeningen. En brancheforening, som har været uhyggelig tæt på Sundhedsstyrelsen gennem mange år – og ikke mindst har udgivet en del af Sundhedsstyrelsens pjecer. Siddet med i redaktioner osv. Kort sagt haft alt for tætte bånd til Sundhedsstyrelsen. Det sætter selvfølgelig sine spor (gjorde det ikke brugte Mejeriforeningen selvfølgelig heller ikke ressourcer herpå). Men jo – det har for Mejeriforeningen på mange måder båret frugt. Mælk har på alle måder i mange år domineret stort set al materiale om småbørn fra Sundhedsstyrelsen. Så Mejeriforeningen har gjort det godt og deres lobbyvirksomhed har været meget effektiv, mens Sundhedsstyrelsen har været en decideret skamplet.

Derudover afspejler det selvfølgelig også en manglende kompetance indenfor Sundhedsstyrelsens egne vægge. At der i årevis har siddet folk på posterne, som ikke har haft den nødvendige faglige ballast til enten selv at tilegne sig den nødvendige viden eller lytte til de eksperter, som sad med den nødvendige viden. Det er fra min side af ikke bare gisninger, det har tidligere involvering i diverse arbejdsgrupper omkring arbejde med retningslinier omkring den forebyggende indsats hos børn på alle måder dokumenteret. Ofte sad jeg i disse arbejdsgrupper og krummede tæer over Sundhedsstyrelsens repræsentanter og deres argumenter for, hvad der skulle med og ikke med. Det handlede om mavefornemmelser, holdninger og politiske krav. Det var en hæslig og pinefuld affære og resultatet nedslående og ubrugeligt.

Hvad er løsningen så. Ja, i første omgang må man sikre sig, at ingen brancheforeninger sidder med i de redaktionelle udvalg. Ej heller financierer helt eller delvist Sundhedsstyrelsens udgivelser. Dernæst handler det selvfølgelig også om rekruttering af medarbejdere. Men man vil nå langt med den første del – og politisk bør det være noget, som man omgående tager fat på. For disse tætte associationer er decideret sundhedsskadelige og har negativ betydning for folkesundheden. Husk på – at de nu (efter alt for lang ventetid) ændrede retningslinier jo vidner om, at man i mange, mange år har rådgivet forkert fra Sundhedsstyrelsen! Ikke mindst takket være et alt for tæt parløb med Mejeriforeningen!