Danmark vandt VM i håndbold – og hvor var det dog velfortjent. De to kampe jeg har set (de sidste to) var velspillede og en fornøjelse. Så sejren er velfortjent og giver forhåbentlig mange børn mod til at gå igang med håndbold. Denne herlige holdsport.

Mobning af modstanderne fra publikums side var til gengæld ikke et kønt syn. At buh´e af modstanderne, når de angreb, er bare ikke i orden. Ham den veloplagte speaker burde i mine øjne have sat en stopper for det – første gang der blev buh´et. Jeg krøllede tæer hver gang og skammede mig over de skiderikker, som buh´ede. Ikke nok med at nordmændene spillede på udebane, men de skulle også tåle denne grove mobning. Helt ærligt!

Det er selvsamme forældre, som skal lære deres børn ikke at mobbe andre. Være en god kammerat. En god modstander. Det er ganske enkelt ikke i orden. For husk på – selvsamme børn så med i aften. De hørte at voksne buh´ede af modstanderne og det tilsyneladende var helt ok!

I mange år spillede jeg amatør holdtennis – lørdag efter lørdag drog jeg afsted. Til den ene lille tennisklub efter den anden. Et stykke franskbrød med ost og en sodavand var tit hvad man blev budt. Og jeg nød det i mange år – lige indtil den lørdag, hvor jeg atter var draget afsted – denne gang til Ølstykke. Men da modstanderne – og deres 5 publikummer – klappede da min makker fik en bold i maven, havde jeg fået nok. Jeg har ikke spillet holdtennis siden og lovede mig selv aldrig nogensinde at sætte min fod i Ølstykke tennisklub igen (et af mine letteste løfter at holde). Men at jeg forlod holdkampene er nu alligevel en skam – ikke kun for mig. Det er jo udtryk for en tendens, som kun er blevet værre. Se selv i aften.

Mobning af modspillerne er aldrig kønt – og ja ligefrem ækelt. Det var det også at være tilskuer til i aften. Så dem af jer der buh´ede af modstanderne når de forsøgte at angribe – shame on you (det betyder skam dig ind i helvede og din mor ville vende sig i graven over din skændsel)

Fremadrettet bør man gribe hårdere ind – og om nødvendigt stoppe kampen. Alternativt bliver det kunne værre og værre – og indsatsen mod mobning blandt børn klinger da mere og mere hult.

Noget kan håndbolden da lære af tennis – nemlig dommerens ´quiet please´.