Simon Simonsen bør svinge sin mande-drenge-fædre fane (som han malerisk kalder sin hetz af Joy Mogensen) over alle de tusindvis af mænd, som IKKE tager deres ansvar som fædre alvorligt. Og så lade Joy Mogensen blive den gode mor, som hun helt sikkert bliver. De fleste af os har nu forstået hvad han mener om Joy Mogensen og hans frygt for at vi kvinder klarer os lidt for godt uden mænd som Simon Simonsen.

I 1961 valgte min mor i en alder af 32 år at få mig med en gift mand. Hun kaldte mig til sit sidste åndedrag sit kærlighedsbarn – og jeg tvivlede ikke et øjeblik på, at jeg netop var det kærlighedsbarn som min mor længe havde ønsket sig. I 1961 var 32 år en høj alder for en førstegangsfødsel, så min mor følte, at tiden var inde og forblev lykkelig over vores liv sammen. Min far derimod, ja, han var datidens ´store´ journalist – hviket betød, at han fik i hvert fald 12 børn – med næsten ligeså mange kvinder. Rigtig mange af børnene havde han INTET samkvem med. Overhovedet. Han tog på ingen måde del i deres opdragelse, skolegang eller liv. Man får tanken, at han langt hen ad vejen var bedøvende ligeglad. Hvis jeg skal være helt ærlig.

Selv så jeg min far i ny og næ og han døde, da jeg var 7 år. Efter lige store mængder alkohol og smøger. Jeg har reelt nok aldrig haft en far – og har aldrig savnet det. Jeg havde jo min elskede og enestående mor. Hun var tekstilingeniør og hjemmets både mand og kvinde. Lige dårlig til håndværk som madlavning – eller lige god. Hun mestrede det meste. Vi boede i eget hus i Silkeborg og jeg var et set og elsket barn. Min mor gav mig en tryg barndom – hun gav mig følelsen af at være elsket, set og værdsat. Hun gav mig følelsen af, at kvinder selvfølgelig er ligeså meget værd som mænd – og så – hurra – kan vi føde børn. Hun gav mig en hel igennem vidunderlig og tryg barndom. Plus hun kunne hjælpe mig med fysik, matematik og kemi helt op i 3.g (mat/fys) – det siger præcist hvem hun var.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Joy Mogensen bliver en dejlig og kærlig mor. Hun får det barn, som hun har ønsket sig så brændende. På samme måde som min mor fik. Hvilken stor gave til et barn.

Hvad angår Simon Simonsen tænker jeg, at tiden er inde til, at han stopper sin hetz mod Joy Mogensen men til gengæld retmæssigt svinger sin mande-drenge-fædre fane over alle de fædre, som enten ikke orker, gider eller vil være far for deres børn. De mænd, som har svigtet deres børn, benægter deres børn, fornægter deres børn, tæver deres børn, krænker deres børn (fortsæt selv listen). De mænd som er fuldstændig og aldeles ligeglade med deres børn. De fædre bør få en genoldig reprimande af en visionær mand – med rette – men lad Joy Mogensen være. Hun bliver helt sikkert en vidunderlig og kærlig mor. Tak for gode og nærværende mødre. Tak for mødre der vil deres børn, ser deres børn og elsker deres børn. Vis mig dine mødre og jeg ser dit land.

Disclaimer – jeg har aldrig mødt hverken Joy Mogensen eller Simon Simonsen <3.