Pædofili og voldtægter i Kokkedal

Sagen fra Kokkedal, hvor to piger under 15 år er blevet voldtaget og flere drenge sigtet, handler reelt om pædofili og de seksuelle relationer i sig selv strafbart. Begge ofrene er under 14 år. Herudover kommer så voldtægterne af netop to børn.

Birger A Andersen og Thomas Bruun Funch har for BT skrevet en meget chokerende artikel om voldtægterne mod to børn. Jeg erindrer ikke at have set så grim en artikel spækket med så meget victim shaming som artiklen ”Far til voldtægtssigtet dreng: Vi er i chok”

Medierne, inklusiv BT, bør besinde sig ifht at lave victim shaming. Ved at lade en far uimodsagt udtale sig så hoverende og uforstående, herunder ´veninder´retter man unødvendigt fokus på pigen og ofrene gøres pludselig i læsernes øjne skyldige. Pigerne mistænkeliggøres. Det er endnu et overgreb som pigerne og deres familier udsættes for. Det er uhørt dårlig journalistik og følger på ingen måde god presseskik.

At have sex med børn under 15 år er strafbart og at betragte som pædofili. Herudover skal såvel muslimske som ikke-muslimske mænd forstå, hvad et nej betyder, og ikke mindst blandt netop bekendte. Der har et nej fuldstændig samme gyldighed, som hvis de ikke kendte hinanden. Man kan endda argumentere for, at det har endnu større værdi, for gerningsmanden kan ikke undskylde sig med, at han ikke ´forstår´ hvad pigen siger. Han kender hende jo!

Den nuværende sørgelige sag med de to børn, som er blevet seksuelt krænket, viser hvor udsat nogle af landets børn er for netop seksuelle overgreb. Man får indblik i en kultur og et mønster som lader forstå, at der højst sandsynligt findes langt flere sager, hvor børn er blevet seksuelt krænket og voldtaget og uden at det har ført til politianmeldelse og endnu mindre sigtelse. Det er velkendt, at der i større grad finder seksuelle og voldelige overgreb sted i muslimske ægteskaber, og det bekræftes tydeligvis af en af drengenes far, som ikke holder sig tilbage med at stemple ofrene og åbenlyst tilkendegiver en foragt for netop piger og kvinder.

I denne ulykkelige sag med de grove seksuelle overgreb mod to 14-årige børn, er der ikke alene tale om strafbart pædofili men også voldtægter. Når politiet vælger at sigte drengene, handler det samtidig om, at de har en forventning om, at selvsamme kan føre til dom.

Samme billede som dette, hvor offeret mistænkeliggøres, har vi netop været vidne til i to andre kontaktvoldtægter. Jeg er bange for, at det ikke alene handler om især nogle mandlige journalisters forkvaklede syn på kvinder – ja ligefrem kvindehad – men at det handler om et udbredt fænomen, som er blevet forbavsende moderne.

Hvorfor er det lige, at præcis kvindelige voldtægtsofre skal mistænkeliggøres – og oveni ydmygelsen af at blive voldtaget skulle tåle en sådan mistænkeliggørelse? Sjovt nok sker det samme ikke, når nogen bliver slået ned. Så begynder pressen ikke at skrive, at han i virkeligheden selv var ude om det – det dumme svin.

Jeg vil gerne opfordre pressen – ikke mindst de mandlige journalister – til at genvinde/finde ordentlighed og respekt for voldtægtsofre. Ikke mindst de to aktuelle børn. Det andet er ækelt, unødvendigt, hadsk og ikke mindst brud på god presseskik.