Jeg har i mange år undervist i nudging – og reelt været optaget af denne tilgang ifht sundhed også længe før vi indenfor lægevidenskaben valgte at udfordre og forske i nudging. De sidste år er det nærmest eksploderet med lægevidenskabelig forskning, hvor man forsøger at dokumentere hvilke nudgende metoder som virker. Man kan med en vis ret kalde os late bloomers – al den stund, at nudging jo har fyldt meget indenfor rigtig mange andre områder og i særdeleshed detailhandlen selvfølgelig.

På mit kursus idag om nudging og sundhedsadfærd spurgte jeg kursisterne om hvilken figur (enten tyk model eller Giacometti-lignende model), som stillet ved siden af automat med både sunde og usunde madvarer, ville få flest til at vælge de sunde tilbud. De fleste af kursisterne mente, at det bestemt måtte være den tykke model. Men den seneste forskning viser, at det er den spinkle model, som får os til oftest at vælge de sunde tilbud fremfor usunde. Meget interessant og let-anvendelig viden til dagligdagen!

I forlængelse heraf hørte jeg et (alt for) langt program på Radio 24/7 om anorexi hos helt børn. Instagram osv fik selvfølgelig skylden og en stakkels youtuber måtte bære alle verdens lidelser på sine skuldre. Hun havde formastet sig til at omtale sine slankekure!

Her clasher to verdener. 1) den ultimative trussel mod den vestlige verdens børn og voksne er fedme og inaktivitet. Punktum 2) Anorexi er en psykiatrisk lidelse med al den årsagssammenhæng som netop psykiatriske lidelser hos børn fordrer. Det er IKKE anorexi som truer vores børns sundhed.

Sidst men ikke mindst – spiseforstyrrelse – hvad er det egentlig? Er det en spiseforstyrrelse, når jeg tænker over hver bid jeg tager? Om det nu er kalorierne værd? Eller er det snarere en spiseforstyrrelse, når jeg IKKE tænker over hver bid jeg tager, og bliver alt alt for tyk? Eller en spiseforstyrrelse, når jeg tænker over det hver anden dag? Jeg har sagt det i mange år – og gentager gerne mig selv – vi er i nutidens vestlige verden tvunget til at have en langt mere forfinet spiseregulering end tidligere. Ikke spiseforstyrrelse men helt nødvendig spiseregulering. Fokus på spiseforstyrrelser er reelt legitimering af fortsat udvikling af fedme – for pyha når vi guffer kage i os – så kan vi da heldigvis ikke have nogen spiseforstyrrelse.

Og til alle jer bekymrede forældre – det er IKKE anorexi der truer jeres børns sundhed. Det er fedme og inaktivitet. At holde øje med sig selv kaldes egenomsorg – og det har både børn og voksne brug for. Når nogle børn udvikler psykiatriske lidelser som fx anorexi og depression skal forklaringen ikke søges i en youtubers videoer, men søges i livsomstændigheder, genetik, ensomhed, manglende robusthed og 1000 andre ting.

Ps – billedet er fra en Giacometti-udstilling på MOMA i New York som jeg besøgte i sommers :-). Jeg må vist få stillet en Giacometti-figur ved køleskabet derhjemme…..