Lige nu er serien ´Arvingerne´ blevet et hit i danske hjem. Og med det følger naturligt diskussioner om netop arvesager. Mon ikke alle familier kender til arvesager, hvor familier er blevet splittet – til tider som følge af store beløb og andre gange måske bare en kaffekande. Vitterlig kaffekande.

Fra mit eget liv har især en arvesag, hvor jeg helt uventet arvede en tante, gjort meget stort indtryk. Så stort indtryk, at jeg valgte at lade den være inspiration til min 3. krimi om børnelægen Anna Storm, nemlig Den sidste vilje. Bogen udkom i 2012.

Udover at ingen mig bekendt blev slået ihjel i virkeligheden, ligger bogen meget tæt op af virkeligheden. Og i virkeligheden arvede en præst sit sognebarn for omkring 1,2 millioner. Ja, du læste rigtigt! Det er jo da ret mange penge. En stor del af de penge var i rigtig mange år testamenteret til et nært familiemedlem af min tante – men få år inden min tante døde i en meget høj alder, blev testamentet ændret, således at det var præsten som fik dette familiemedlems andel. Vel at mærke var det endda præsten, som havde støttet min nu meget gamle tante ved besøget hos advokaten og det var også præsten, som blev påført som vidne. Man behøver ikke at være særlig fantasifuld for at få det gjort til en krimi :-). Min tante døde i en meget høj alder og med præsten ved sin side. Selvsamme som også bistod med begravelsen og havde den tætte kontakt med advokaten, da arven skulle fordeles. Jeg bildte mig ind, at det skyldtes kærlighed til min tante, men jeg har sjældent set en person SÅ glad ved et testamentemøde, som præsten var. Selv var jeg dybt rystet.

Før jeg skrev krimien, havde jeg forsøgt at fange biskoppens opmærksomhed, da jeg kunne være bekymret for, om samme præst (eller andre præster) havde arvet andre ældre sognebørn. At dømme på biskoppens manglende handling og engagement i sagen formoder jeg, at det måske slet ikke er så sjældent, at præster arver sognebørn, som man umiddelbart skulle tro. Selv om præsten selvfølgelig ikke må!

Læs bogen og mind dig selv om, at virkeligheden ALTID overgår fantasien. For mit eget vedkommende var jeg både meget rørt og forbavset over, at min tante havde tiltænkt mig i testamentet. Det var helt uventet. Og jeg forbliver hende dybt taknemmelig på min mors og mine vegne. Præstens arv havde ingen indflydelse på min arv – og havde hun ikke arvet, havde det heller ikke haft indflydelse. Så havde familiemedlemmet fået det som havde været ham tiltænkt i vel tæt på en menneskealder – før præsten hjalp min tante til at ændre testamentet få år før min tante døde. Det skal i øvrigt tilføjes, at den ENESTE som kendte til min tantes formue var præsten (og advokaten selvfølgelig). Præsten havde nemlig i mange år hjulpet min tante med hendes regnskab. Ingen andre kendte hertil, og vi anede ikke, at min tante havde en meget stor formue. Det var ikke nok til at bekymre biskoppen.

Den sidste vilje er udkommet på LIVA og kan lånes på biblioteket – også som e-bog. Eller den kan købes som e-bog og lånes/købes som lydbog. Jeg vil anbefale, at du enten læser den som e-bog eller hører mig læse den op som lydbog. Brug ikke krudt på at købe den i bogform – e-bøger er fremtiden :-). Så sparer vi også nogle træer og skåner miljøet :-).