Der er blevet efterlyst en forklaring til lægekonsulentens rolle ved fx sygedagpengesager.

Man kan få det indtryk, at jeg er hele landets lægekonsulent. Senest er jeg blevet groft krænket ved at man i Randers Amtsavis og BT via journalist Flemming Mønster har forsøgt hadsk at koble mit lægelige virke til Knud Erik Laursens sag, hvor jeg som læge og lægekonsulent intet har haft med sagen at gøre. Man har altså efter alt at dømme bevidst fremført, at jeg har skrevet i en sag, som jeg INTET har haft med at gøre som lægekonsulent! Om det er Knud Erik Laursen, fagforeningen eller journalisten, som bevidst har løjet aner jeg ikke, men det må selvfølgelig komme frem, for det er en alvorlig sag for mit lægelige virke og omdømme, at jeg på et falsk grundlag i den grad lægges for had og chikaneres. Herudover har man oplyst et helt forkert beløb for Lægeservices indtjening fra Randers Kommune i 2013, som ganske enkelt er helt hen i vejret! Kort sagt Flemming Mønster har lavet skræmmende dårlig research – for ikke at sige slet ingen. Desværre har ´journalister´ ikke en autorisation, var det tilfældet, skulle Flemming Mønsters inddrages omgående. Det er meget stor skade, at man med elendigt og ondskabsfuldt journalistisk ´arbejde´ kan udøve.

Rent faktisk sidder der mange lægekonsulenter rundt omkring i landet og ikke mindst i regionerne. Når en sag om sygedagpenge fx skal afgøres ifht flexjob eller førtidspension, sidder der et såkaldt Rehabiliteringsteam i enhver kommune. Heri sidder cirka 6-8 medlemmer, herunder en lægekonsulent (sundhedskoordinator), og denne lægekonsulent kommer fra regionerne. Denne lægekonsulent samt alle andre i udvalget læser ALLE lægelige dokumenter, herunder lægeskøn. Således bliver alt fra speciallæger, hospitaler, egen læge osv grundigt læst og lægeskønnet selvfølgelig også. Men lægeskønnet vægter ikke højere end alt andet lægeligt i sagen, men er som sagt en hjælp til sagsbehandleren undervejs til at forstå ofte meget og mange komplicerede lægelige forhold.

Det er veldokumenteret, at arbejde og det heraf følgende sociale fællesskab er en grundsten i bevarelsen af et godt helbred. Ligesom arbejdet til tider kan bidrage til et dårligt helbred, som fx ved nedslidning, hvor det kan være nødvendigt med nye arbejdsfunktioner, andet arbejde, anden uddannelse osv. Når passende arbejde generelt er en stor gevinst for helbredet, er det vigtigt med en betydelig rummelighed på arbejdsmarkedet, så der bliver plads til flest muligt. Så hver især kan forblive mest muligt selvforsørgende. Størsteparten af os går gennem livet med diverse skavanker, og antallet heraf stiger naturligvis i takt med alderen. Ikke mindst derfor er rummeligheden afgørende, for at undgå udstødelse fra arbejdsfællesskabet. Mange formår heldigvis også at bibeholde et arbejde, selv med diverse skavanker og i nogle tilfælde endda med alvorlig sygdom. Rigtig mange danskere går på arbejde, selv om de er syge. Ser man på tallene fra den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, så har 72% af den voksne befolkning haft mindst et symptom inden for de sidste 14 dage. Det kan være hovedpine, rygsmerter, ondt i skulderen, knæet, tristhed osv. Men det afholder ikke de fleste fra at gå på arbejde.

Som lægekonsulent er hele omdrejningspunktet, at sikre, at kommunen, fx Jobcentret, har den bedst mulige lægelige dokumentation og forståelse for borgerens helbred til at træffe en korrekt afgørelse om sociale ydelser i sager, hvor helbredsmæssige forhold er afgørende for den sociale ydelse. Som fx ved sygedagpenge, hvor netop sygdom jo er omdrejdningspunktet. Borgerne skal hverken gøres mere eller mindre syge, men sagen skal dokumenteres lægefagligt korrekt.

Retningslinjerne for såvel de praktiserende og andre behandlende lægers arbejde som lægekonsulentens er blevet ændret gennem årene og disse følger lægekonsulenterne selvfølgelig nøje. Det er ALDRIG hverken borgerens praktiserende læge/speciallæge eller lægekonsulenten som afgør hvilke sociale ydelser borgeren skal tildeles, ligesom de/vi ej heller må forholde sig til, om en borger fx skal have førtidspension eller flexjob.

Til gengæld er det vigtigt at kigge på de lægelige objektive fund samt hvilke skånehensyn borgeren ud fra det lægelige skal have opfyldt, for at kunne vende tilbage til det tidligere arbejde, eller måske til et helt andet. Netop fordi det tidligere arbejde måske ikke længere –uanset skånehensyn- kan varetages på grund af helbredet. Der kan også være sociale forhold, som sammen med det lægelige gør, at borgeren IKKE kan vende tilbage. Det hviler alene på sagsbehandlerens samlede vurdering og derfor er det da naturligvis heller aldrig lægekonsulenten eller andre læger, som må eller skal afgøre disse ydelser.

Borgerens ofte mange lægelige sagsakter, fra deres praktiserende læger, speciallæger, sygehusjournaler osv., skal selvfølgelig samles af læger med den nødvendige viden og indsigt. Sagsbehandleren uden lægelig baggrund kan selvfølgelig ikke vurdere de lægelige forhold korrekt. Hun eller han skal forholde sig til alt det socialfaglige og korrekte afgørelser. Ofte fylder de lægelige dokumenter flere hundrede sider. Lægekonsulenten skal og må ikke selv stille diagnoser, men samle det foreliggende lægelige og dermed læne sig op af de involverede lægers lægelige fund. Og det er det vi og jeg selvfølgelig altid gør.

Der er selvfølgelig mange andre forhold, som gør sig gældende, når mennesker risikerer at blive udstødt eller sågar selv ønsker sig friholdt fra arbejdsmarkedet. Ikke mindst sociale forhold. Sagsbehandlerens endelige afgørelse bygger ikke alene på de lægelige forhold, men også andre vigtige faktorer, herunder sociale forhold, uddannelse, alder, sprog og andre eventuelle barrierer mod at påtage sig et arbejde. Det er kort sagt en stor udfordring for sagsbehandleren at få beskrevet sagerne grundigt og i sidste ende træffe en korrekt afgørelse. En afgørelse, som også for sagsbehandlere hviler på et samlet skøn.

Er en borger utilfreds med en afgørelse, har man heldigvis en lovsikret ret til at anke sin sag, hvorved en ny sagsbehandler og ny lægekonsulent vil atter genvurdere sagen og den foreliggende dokumentation og så give deres skøn i sagen. Det giver en god retssikkerhed.

De sociale ydelser bygger på en solidaritet. Ønsker man ikke at vurdere fx sygedagpenge ud fra lægeligt, dokumenteret sygdom, bør man politisk overveje at indføre borgerløn i stedet og dermed gøre lægelige forhold (og lægekonsulenter) overflødige. Men så længe ydelser er knyttet til lægelige forhold, vil det være nødvendigt med lægefaglig bistand i kommunerne.

Jeg forholder mig meget gerne til lægekonsulentens rolle, men klapjagt på lægekonsulenter og fremførelse af diverse løgne og misforståelser, chikane og injurier, er ikke vejen frem og giver fortsat helt urimelige arbejdsforhold for os lægekonsulenter. Lægekonsulenter får selvfølgelig løn for deres arbejde på lige fod med andre, som passer et arbejde.

Når alt det er sagt, – er det mig derfor hver gang mig en stor gåde, når journalister, som nu senest fra BT/Randers Amtsavis, igen og igen jagter lægekonsulenterne og gør os til syndebukke. Samt når man åbenlyst ikke ønsker at forstå tingenes rette sammenhæng. Hvem har interesse i vedholdende at fejlinformere journalisterne om lægekonsulentens rolle? Nu har jeg forsøgt – igen – at forklare tingenes rette sammenhæng, og jeg håber, at det er blevet forståeligt for de fleste.

Der er politik i sygedagpenge og sociale ydelser, og ikke mindst fagforeningerne spiller i nogle tilfælde en væsentlig rolle for at forvanske det korrekte billede og udpege syndebukke. Så er der også politik i det, herunder lokal- og landspolitik. Af samme grund er området så betændt og minefyldt og det er på alle måder elendige arbejdsforhold ikke alene for alle os lægekonsulenter, som forsøger at gøre et godt og samfundsnyttigt arbejde, men da også for de medarbejdere på jobcentrene, som jo også ofte oplever samme heksejagt. Jeg har været lægekonsulent i 17 år og forholdene er blot blevet værre og værre – herunder hvad man mener, at lægekonsulenter skal ´kunne tåle´. Jeg forbliver også rystet over, at man ikke fra politisk side forsøger at skabe nogle ordentlige arbejdsvilkår for alle de mennesker, ikke alene lægekonsulenter, som er ansat og tilknyttet Jobcentrene.

Jeg holder foredrags- og debatmøde om lægekonsulentens rolle d. 28.10 i Århus. Tilmelding nedenfor.
http://www.livakurser.dk/kurser/lagekonsulentens-rolle-og-de-lagelige-forhold