Jeg blev i dag af Maria Helleberg mindet om dette smukke digt af Tove Ditlevsen. Og det tog mig back memory lane. For min far var journalist – og det med stort J. Det betød at han røg, drak og gik med damer. Som en stor journalist i 50´erne og 60´erne nu gjorde. Datidens rockstjerner plejer jeg at kalde ham.
Han kendte Tove Ditlevsen – og kendte ikke mindst hendes mand, Victor Andreasen. Det var selvsamme, som i 1959 tror jeg det var, kom til Ekstrabladet og fyrede stort set hele staben. Min far var journalist og blandt disse. Siden kom min far til bl.a. Familie Journalen. Det var selvfølgelig ikke rart for min far at blive fyret. Men en gang imellem bliver en institution så selvfed, selvtilstrækkelig og forkvaklet, at det såmænd kan være en god løsning. Jeg kender af gode grunde ikke Ekstrabladet, som det var i 1959, men jeg kender det som det er i dag.
Mit hjerte elsker alle
Tove Ditlevsen
Mit hjerte elsker alle de umuligste børn,
de som ingen holder af og ingen kan forstå.
Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn,
de børn som alle voksne folk er meget vrede på.
Mit hjerte ynder ikke disse pyntehavebørn,
der står i bed og intet ved om synd og bittert savn.
De børn som voksne holder af og klipper pænt i form,
og som med ren samvittighed tør nævne Gud ved navn.
Den kender mest til kærlighed som aldrig mødte den.
Om dyden ved den lastefulde mer end nogen tror.
Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks.
Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror
ps. Det er næsten umuligt at finde et foto af Tove D uden en smøg i hånden eller kæften. Så vi lader den ryge igennem lægens skrappe nåleøje i dag og lidt før alle de gode nytårsforsæt træder i karakter.