En læser sagde den anden dag til mig ´du bander da ikke helt så meget i virkeligheden, synes jeg´. Efter at have læst alle mine 5 krimier om Anna Storm mente hun, at det var den eneste forskel mellem Anna Storm og mig. Hun er langt fra den første, som har ment, at krimierne var selvbiografier. Det er de ikke! Meget langt fra endda.
Læseren kendte mig åbenlyst ikke personligt. For Anna Storm er på ingen måde selvbiografier. Ikke engang tilnærmelsesvist. Udover at hun er læge – og jeg er læge. Der stopper enhver lighed så også.
Jeg plejer at sige om krimierne ´at alt er sket og intet er hændt´. Det skal forstås på den måde, at jeg selvfølgelig har hentet inspiration fra min egen verden, kollegaers erfaringer, naboers erfaringer, venners, families, bekendtes, kendtes, ukendtes osv. Det gør forfattere. Lader sig inspirere af omverdenen. Men der er ingen selvbiografiske elementer i bogen. Anna Storm er ikke mig og omvendt. Omend vi måske endda bander lige meget ;-).
Stederne er beskrevet ud fra ganske omfattende research. Ikke fordi jeg selv har arbejdet på de respektive afdelinger, men fordi jeg har lavet meget grundig research forud for hver krimi samt overladt resten til en meget livlig fantasi.
Jeg tager det som et stort kompliment, når læsere mener, at mine beskrivelser er så livagtige, at de kun kan bygge på virkelige hændelser. Det gør de desværre ikke. Eller heldigvis. Heller ikke sex-scenerne ;-). Man kan heller ikke slutte, at jeg deler Anna Storms holdninger (eller hun mine). Krimierne er fiktion. Intet andet.