Så lakker 2013 mod enden – og vi ser fremad mod en nyt år.
Nytårsaften er altid en anledning til både at kigge tilbage og frem.
Har 2013 været et godt år for dig? Det håber jeg, at det har. Noget er vi selv herre/dame over – og andet er vi på ingen måde.
Når jeg tænker tilbage på 2013 dukker følgende tanker og indtryk særligt op -i en sand blanding. En del af dem har også betydning for ønsker til det nye år.
1) Alice Munro blev velfortjent nobelpristager i litteratur. Jeg mener jo, at prisen bør gå skiftevis til en kvinde og en mand. Og ja, jeg så gerne at der var kønskvoter. Eller at de var retfærdige, må jeg heller sige. For vi har jo haft kønskvoter i hele menneskeheden – bare til mandens fordel! Det må snart være på tide at opnå en vis retfærdighed.
2) Indien ændrer sig disse år – hvor de på samme tid vækster og har dygtige folk, gør det at flere får knallerter, motorcykler og biler også landet til et farligere sted for ikke mindst os kvinder. Det har jeg forsøgt OGSÅ at beskrive i Hjerteløs. Og i den forbindelse var det helt specielt at debattere med ligestillingsministeren Manu Sareen netop forholdende for kvinder i Indien herunder femicide i Dagen på DR. Jeg håber fortsat, at netop den bog vil blive læst af rigtig mange.
3) Selfier har vi kendt i mange år – men i år kom de for alvor på alles læber. Men efter mange år med en del selfier – dog altid med andre – begynder jeg at savne at der også er lidt baggrund på billederne. For når man kigger dem alle igennem, så kan man sjældent huske hvor det blev taget – blot glæde sig over, at vi så glade ud.
4) Min bog “Børns søvn – din lille sovetryne” udkom. Den er forholdsvis tynd, men har været MEGET længe undervejs. For det at skrive om søvn på en simpel måde og med meget fokus på gode råd og løsninger er ikke helt let. Jeg synes det lykkedes – og jeg er vældig glad for bogen. Ikke mindst at bringe fokus på HVOR vigtig netop god søvn er for både barn og voksen. En umiskendelig og nødvendig del af det gode liv. Og noget som rigtig mange negligerer. Så den bog og ikke mindst al min undervisning om søvn ligger mit sovehjerte meget nært.
5) Så blev det også året, hvor der for alvor kom fokus på hvordan en undskyldning kan skamrides. Især hvis den ikke virker oprigtig. Lars Løkke Rasmussen tog prisen og det forbliver mig en gåde, at man har beholdt ham som formand for Venstre. Men jeg er ret overbevist om, at det må handle om intern splid og at han nok er en mester i at holde folkene omkring sig i et jerngreb. Men når det er sagt, har jeg stor respekt for såvel undskyldninger som tilgivelse. Tilgivelse er godt – og forudsætter for mig at se, at man får en oprigtig undskyldning. Det har mange meget svært ved at give, og jeg tror der er nogle mennesker, som går gennem livet stort set uden at sige undskyld. Velvidende at vi ALLE kommer i situationer, hvor det er nødvendigt.
6) Kultur og kunst har også fyldt i mit liv – og skal helt sikkert også være tilfældet i 2014. Koncerter ikke mindst kan være forløsende, opløftende, livsbekræftende og til tider selvfølgelig også mislykkede. Som højdepunkter tænker jeg på to helt fantastiske koncerter på Bornholm nemlig ´Udenfor sæsonen´ hvor Steffen Brandt igen havde formået at samle nogle dygtige kunstnere – og danseren Selene Munoz gjorde et helt enestående indtryk, og jeg tror sågar, at hun på et tidspunkt fik Steffen til at rokke med det ene ben. Steffen og Marie Key var også skønne sammen og så var Stine Pilgaard en sand fornøjelse at lytte til, når hun læste sine nye tekster op. Endnu bedre og sjovere end den vellykkede bog ´Min mor siger´. I modsatte ende fandt vi koncerten med The National – som jeg med sindsro kan sige, at vi havde glædet os til i flere måneder. Det var en kæmpe skuffelse – det føltes som amatørbal med uengagerede musikere. Jeg kan li deres musik og hører ret ofte deres musik, men der skal gå meget lang tid før jeg drager til en koncert med dem igen. Børsnoteringen læst op bagfra havde været mere ophidsende og gribende. Og det er jo meget mærkeligt, hvordan magien nogen gange er til stede ved koncerterne, som ved Udenfor sæsonen, og andre gang fuldstændig fraværende.
7) Den daglige løbetur og betydningen af en god løbekammerat. I mit tilfælde en tigerstribet og meget energisk boxertæve, Molly. Hun får mig til at løbe hver dag, og selv om resultatet kan savnes lidt og ingen vil beskylde mig for at ligne en langdistanceløber, så kan jeg hver dag mærke, hvor stor betydning løbeturen har for såvel mit fysiske som psykiske helbred. Det føles som min indre termostat reguleres undervejs, og jeg elsker hvert skridt.
7) Mit kærlighedsværn forblev fasttømret og stærkt. Jeg er dybt taknemmelig for at have en dejlig og omsorgsfuld mand, to vidunderlige børn, en skøn svigerdatter samt god håndfuld nære venner. Alle udgør et tæt kærlighedsværn – og jeg det samme for dem. Et sådan kærlighedsværn kan være nødvendigt ikke mindst når man tidvist stikker snuden frem og ytrer sin mening om dette eller hint. Ikke altid med alles billigelse. Kærlighedsværn er noget vi alle har brug for. Ikke mindst hvis man er på poster, hvor man risikerer at møde en del modstand og tidvis regelret had og ondskab. Så mit råd er til dig, at du gør dig bevidst om hvem der udgør DIT kærlighedsværn og hvis kærlighedsværn du selv er en del af. Dette er afgørende, når livet byder os buler, ridser og skrammer. Og det gør det jo tidvist.
Med det vil jeg ønske jer alle et godt, løbende og lykkebringende nytår. Et år hvor vi værner om ytringsfriheden og fortsat benytter vores ret (og pligt) til at være uenige. Men bevarer en ordentlig tone og gensidig respekt. Lad os håbe at godheden fylder mest i 2014 – at tilgivelse sjældent bliver nødvendigt, fordi de fleste forsøger og formår at opføre sig som ordentlige mennesker. Ikke lade den indre svinehund tage over – men udviser medmenneskelighed, omsorg, empati og kærlighed. For da bliver tilgivelse helt overflødig.