Det er ækelt at Jagten vandt to Robertpriser – og ligesom grumt at d Malmros-filmen vandt. Begge film er store anslag mod børns rettigheder – og jeg ville ønske de aldrig var produceret! Den ene forherliger pædofi og den anden drabet på et hjælpeløst barn. Priserne er medvirkende til at legitimere begge dele. Jeg er bedøvende ligeglad med om der var gode filmpræstationer. Føler den danske filmindustri da ingen medansvar overhovedet for hvordan vi behandler børnene? Åbenbart ikke. Jeg skammer mig ganske enkelt på børnenes vegne og begge film burde efter min mening rådne op. Der er åbenlyst ingen respekt for børnene og de to film er en skændsel, når det gælder børns rettigheder og hvordan vi ser på børn. Føj! Jeg bliver ganske enkelt utilpas af en sådan forråelse.
Næste gang er det vel Peter Lundin der vinder for filmen om hans egne afskyelige mord. Malmros motiv forstår jeg godt, for han har desperat forsøgt at legitimere drabet på hans eget barn. Motivet for Jagten har åbenlyst være at drage tvivl om børns udsagn, når det gælder seksuelle overgreb. For det er det, som den har gjort og fortsat vil gøre. I en situation, hvor børn i alt for stor grad allerede stort set ikke bliver hørt og overgreb kan finde sted i årevis uden at nogen rør en finger! Hvem i produktionen heraf har haft det motiv?
Jeg græmmes – ganske enkelt!