Det er 8. marts – så kan jeg holde fri – for så er rigtig mange kvinder (og enkelte mænd) på barrikaderne for os kvinder. Herligt. Så knokler vi andre de resterende dage på året ;-).
Men helt fri holder jeg dog ikke – for jeg kan jo ikke undgå at se alle de fine opslag der er. Selv blev jeg glad over at blive mindet om Trilles smukke sang Hej Søster. Da jeg genhørte den var jeg pludselig ret ung og iført lyselilla velour- pludderbukser. Det var vel også det samme år, hvor jeg mente, at jeg kunne spille topløs tennis – for at komme af med varmen – når mændene også kunne. Det gav lidt diskussioner – men jeg var ligeglad. Enten spillede vi med t-shirts eller så kom vi af med varmen! Men den snerpethed kvinder er løbet ind i, hvor vi nu enten skal ligne en enfoldig Lolita-dukke eller gemt væk i sorte gevandter så de stakkels mænd ikke fristes over evne – må man sige, at det ville synes endnu større provokation i dag (omend jeg såmænd kan finde på det fortsat). Ikke mindst når vi tænker på det horrible hysteri der er over, at kvinder vil amme i det offentlige rum og på caféer -alt mens vi ser nøgne gennem-opererede kvinder allevegne. Vores blikke kan nærmest ikke undgå dem i det offentlige rum. Kvinder med kunstige bryster, kunstige læber, kunstige kusser…oftest medfølgende nedsat følesans selvsamme steder. Hykleri – som er til at brække sig over. Så lyt til og nyd Trilles dejlige sang – Hej søster.