Vi har netop læst om 8 skolebørn – 6 drenge og 2 piger – fra Køge, som har tævet og stjålet fra en handicappet barn. En skrækkelig historie. På alle måder. Der er selvfølgelig rigtig meget i historien, som vi endnu ikke har hørt – herunder etnicitet, social belastning, skoleforhold osv. Det ændrer ikke, at vi alligevel er nødt til at forholde os til historien. Og uanset drengenes (og de to pigers) baggrunde – er jeg særligt optaget af forældrenes rolle. For hvor er de i dette spil? Hvordan kan SÅ mange forældre være SÅ lidt vidende om børnenes adfærd? Uopdragne forældre.
Jeg har netop været på en længere flyrejse. En sådan flyrejse giver jo på mange måder indblik i menneskets mangfoldighed – men også det ´moderne forældreskab.´ På godt og ondt. Hvilket indtryk efterlader sig så? Ja, det gør jo ikke mindst de to støjende drenge på nabosæderne, som i timevis spillede meget højlydt computerspil – mens forældrene sad passivt ved siden af dem uden at ænse drengens råberi. Det var åbenlyst hverdagskost for forældrene. At vi andre og stewardessen forsøgte at få drengene til at tie stille, gjorde hverken indtryk på drengene og endnu mindre forældrene. Forældrene var helt normale – kunne læse (for det gjorde de hele turen) – og drak heller ikke andet end vand. Så vi kan hverken undskylde dem med at være dumme eller fulde. Vel mest af alt ligeglade – når det gjaldt drengenes opførsel og andre menneskers velbefindende. Til sidst insisterede stewardessen på at forældrene satte sig mellem drengene, og det gav fred. Men jo ejendommeligt at se voksne mennesker være så uopdragne – for reelt var det jo forældrene, som var uopdragne.
Siger jeg så, at det var deres børn i Køge? Ja – i overført betydning. Forældre, som ikke nok interesserer sig for deres børns opførsel – og hvis eneste mål synes at være ´at have fred til egne gåremål´. Og det må man jo sige, at de har haft, mens deres børn tævede og røvede en stakkels handicappet. Fred for børnene. Så længe da. Ganske enkelt uopdragne forældre. Det betyder også, at vi i sådanne sager altid skal starte med at kigge på forældrene. Stille dem til regnskab. Inddrage dem i indsatsen – og ikke mindst lade dem forstå, at de HAR et ansvar. Et ganske væsentligt ansvar endda. Plus de gør børnene en kæmpe bjørnetjenste. Det er jo de 8 børn i Køge, som nu betaler prisen og stigmatiseres for evigt. Børnene i flyet måske ikke for evigt – men med en sådan opførsel, vil de møde mange voksne (og andre børn), som skal have dem i små doser. Og det er jo synd for børnene (og de voksne). Venlighed, opmærksomhed, empati og hensyn kommer vi længst mere – store som små!