Debatten kører igen om tørklædets betydning i det offentlige rum – og ifølge en undersøgelse, som Berlingske har refererer til og udført af Jens Peter Frølund Thomsen, ønsker 29% af de adspurgte, at det forbydes i det offentlige rum. Det mener jeg er at gå for vidt. Men jeg så gerne, at man fik stadfæstet dresscode til ikke alene dommere – men også lærere, pædagoger, sagsbehandlere, læger og sygeplejersker. I deres arbejde vel at mærke. Og i en sådan neutral dresscode indgår selvfølgelig ikke religiøse symboler – herunder det stærkt kvindeundertrykkende tørklæde på kvinder (nej mænd behøver det angiveligt ikke). Ansatte som i deres arbejde møder børn og mennesker i nød skal IKKE flashe religiøse og politiske budskaber. De skal fremstå neutrale. Det gælder ikke mindst ifht vores børn, hvor det undrer mig, at hverken BUPL eller Danmarks Lærerforening har taget debatten ifht personalets signaler til børnene om ufrihed. Barnets rettigheder og de værdier, som personalet skal give videre og signalere til børnene. Nok fordi det er så tabuiseret en debat. Men nødvendig. Jeg forstår såmænd heller ikke, at forældre i daginstitutioner ikke for længst har sikret sig en passende dresscode blandt personalet – herunder ingen intimiderende og kvindeundertrykkende symboler – som fx tørklæde. Det er mig ganske enkelt en gåde.
Tilbage er min egen faggruppe – læger. Her er det jo åbenlyst, at læger selvfølgelig skal fremstå neutrale og kitlen er en del af denne neutrale uniform. Og lægen hverken skal eller må intimidere patienten. Og det gør en tørklædefængslet læge. Punktum!
Tænk over denne situation – en døende jødisk eller kristen patient ligger på sit yderste og beder til sin Gud om helbredelse, håb, overlevelse. Ind kommer en tørklædefængslet læge, som skal tilse patienten – eller måske endda den døde – hvor pårørende nu er samlet omkring den døde. Der er jo på alle måder en krænkelse af ikke alene patienten men også de pårørende. Lad den svage have sin Gud og tro i fred – det skal IKKE forstyrres af lægen, som er på arbejde (eller sygeplejersken for den sags skyld).
I min bog, Skrøbelige hjerter, tager jeg fat på problemstillingen. Har du ikke allerede læst den – kan jeg anbefale den. Den kan lånes på biblioteket eller købes som bog eller e-bog.
Se linket nedenfor:
http://www.forlagetliva.dk/produkter/10-boeger/60-skroebelige-hjerter-som-e-bog/
Og så er jeg i øvrigt umådelig træt af Rikke Andreassens enfoldige udmeldinger nu på vel 10. år – at tørklædet skulle gøre kvinder frie er noget forbandet vås. Rikke Andreassen kender så ganske enkelt ikke til tørklædefængslede kvinders vilkår og de undersøgelser, som allerede foreligger. Hendes tilgang til emnet er ensidigt og enfoldigt. Hun må leve på en anden planet og er uhyggelig langt væk fra de kvinder, som det reelt handler om. Og skulle det skabe så meget frihed, som Rikke Andreassen plæderer for og har gjort i alt for mange år, så burde hun jo tage et tørklæde på selv for dermed at opnå den ultimative frihed. Det er noget forbandet vås – og hvad hendes agenda reelt er forbliver mig en gåde. Næppe enfoldighed alene. Hun må være drevet af en hel ekstrem politisk skeløjethed. Men hun er medvirkende til at rigtig mange muslimske kvinder fortsat holdes i en jernnæve og ydmygende opfattelse af, at kvinder er mænd underdanige – og dermed må finde sig i daglig vold, seksuelle krænkelser, ufrihed osv i formaningen om, at kvinden er manden underdanig. Mandens ´redskab´. Rikke Andreassen forbliver ganske enkelt en skændsel for kvinder og vores fortsatte nødvendige kamp for bedre vilkår til alle kvinder. Uanset religion og kultur.
Lad mig for god orden skyld understrege, at jeg som sociallæge gennem nu vel 15 år kender de tilhyllede kvinder rigtig godt – og deres ofte meget usle vilkår. Mange af kvinderne er at finde på offentlig forsørgelse – og mange af dem har det rigtigt skidt. På mange måder. Og må finde sig i mange daglige ydmygelser af forskellig karakter og hvor tørklædefængslingen om noget repræsenterer netop en ydmyg og underdanig rolle i forhold til manden. Med alt hvad det indebærer! Sjovt nok er det ikke den 50-årige tørklædefængslede kvinde som stiller sig op og påberåber sig at tørklædet giver hende frihed. Det er de unge kvinder – som i dag – og flere af dem ender da heldigvis også med at kyle det væk igen.