216 drenge født på 3 måneder i 132 landsbyer og ingen piger! Det er en katastrofe og udtryk for, at man foretager køns-selektion. Selv om det har været forbudt siden 1994 er det fortsat meget udbredt i Indien og jeg må indrømme, at mine egne kollegaer – andre læger – er medvirkende til denne bestialske “tradition”.

I min krimi, Hjerteløs, har jeg bl.a. beskrevet netop femicide – det faktum at pigebabyer enten slåes ihjel ved abort, straks efter fødslen eller i løbet af første leveår. Sidstnævnte typisk ved at pigebabyen ikke får tilstrækkelig mad eller nødvendig medicin ved sygdom.

Det er så hæsligt det kan være – og selv om man begrunder det med tradition, kultur osv – er det et kvindesyn som på mange måder fortsat gennemsyrer Indien og pigers/kvinders rettigheder eller manglen på samme.

Påvirker det os så i fx Danmark? Ja – det ved gud det gør. Vi er 5 millioner indbyggere – Indien over 1 milliard. Som en nuværende kvindelig indisk minister for nogle år siden sagde til mig, da vi drøftede kvinders bekymrende forhold i Indien ´you have to remember that 1 out of 7 inhabitants in the world are indians – and our view on girls and women influence the view globally on women”. Og det har hun så ret i.

Når jeg ser på den behandling jeg har fået den sidste uge, hvor jeg startede diskussionen om nethad og ikke mindst netpoliti – må jeg jo erkende, at der findes uhyggelig meget kvindehad i Danmark. For alle de mandlige nettrolde, som også har sendt dødstrusler, emmer af kvindehad. Ganske enkelt emmer af kvindehad – og deres forsøg på at tryne, true og chikanere mig er jo netop et forsøg på at få mig til at tie.

Hvad kan vi gøre? Masser – vi kan nemlig påtale de bekymrende forhold via FN, på diplomatniveau, poitisk, når vi laver forretning med inderne (som vi selv gør) eller når vi rejser rundt som turister. Det virker at påpege hvilken skændsel det er for Indien – og des flere af os der gør det – des mere bliver vi hørt. Og husk nu – det kvindesyn ser ud til langsomt, langsomt også at forpeste Danmark. Så speak up.