Så er alle vi fede og småfede igang igen!

En stakkels ung kvinde fra Cover bliver udsat for landets vrede. Inden man kører helt af sporet i sin grove mobning af en ung, tynd kvinde/pige – skal vi så ikke bare aftale, at alle angiver sit eget BMI! Just for the record. Og nej – mit tåler ikke offentliggørelse.

Men nu løber jeg en tur og uploader et foto heraf senere. Og hey tyksak – du burde gøre det samme og lade den unge kvinde/pige være. Din mobning hjælper hende ikke. Men det er tidens ånd – i takt med at vi hver især bliver federe og federe – læner os alt for godt tilbage i sofaen med en pose chips – bliver vores hån overfor slanke/tynde blot større. Kunne man forestille sig, at landet gik amok på lignende vis, hver gang vi fx så en fed mand med en kæmpe vom i mediebilledet. Nej, vel – for så kunne vi ikke bestille andet. Men tag ikke fejl af, at hans fedme (og ofte megen spiritus) gør ham syg. Rigtig syg! Så vis ham dog den samme ´omsorg´. Eller måske er det ikke nødvendigt – for ham misunder du jo ikke!

En sådan voksenmobning er hæslig og usmagelig – og jeg har ondt af den unge model. Det er ganske enkelt ussel opførsel fra folks side. Helt umenneskeligt og hæsligt.

Ps – tag lige fat i en af de fede mediemænd (eller kvinder for den sags skyld) næste gang og gå amok på samme måde. For han har brug for din hjælp til at tabe sig og droppe alkoholen – og det er da helt sikkert vejen frem. Folkets mobning har kureret meget….eller har det? Nej!