Mon ikke vi er mange kvinder, som har danset med ´Allan Simonsen´ gennem årene. Alt for mange gange, vil jeg sige. Altså mænd, som danser ubeskriveligt dårligt. Som flytter sig lidt nervøst fra den ene fod til den anden og tilbage igen, mens de smiler ret så forpint. Hvis de overhovedet smiler. Heldigvis afspejler det ikke (altid) deres evner på silkelagerne. Heldigvis. Der er rytmen tidvis bedre. Men hold da nu op. Og selvsamme mænd og fodboldbøvser stemmer på Allan Simonsen. For der findes åbenlyst ikke noget bedre end at stemme på ham, som ligner én selv. Jeg tror en del forsøger at stemme sig selv op. Give sig selv lidt oprejsning. Patetisk og pjevset som det er. For det er patetisk og meget lidt maskulint. Tænk sig, at så mange har så lidt respekt for retfærdighed og hvordan reel indsats, talent og udvikling skal bedømmes og honoreres. Men hensynet til én selv – hævnen over ydmygende dansegulve gennem tid – overskygger hensynet til retfærdighed.
Behøver vi at hidse os op over Allan Simonsen i Vild med dans? Nej, da – man kan jo bare lade være med at se programmet! Selvfølgelig. Men hvordan forholder det sig nu, når vi i fremtiden skal til at stemme om en fodboldkamps udfald? Uanset antal mål FCK måtte score mod Brøndby – ja, så bliver kampen først afgjort efter sms-stemmer. Og blandt disse vil være et væld af mænd og ikke mindst kvinder, som aldrig har formået at ramme en bold endsige interesseret sig herfor. Jeg bliver en af dem som sender MANGE stemmer af sted. For pokker hvor skal vi stemme! Jeg personligt vil stemme på det hold med færrest tatoveringer. Andre på holdet med mest hår. Mindst hår. Største buler. Mindste rumper osv. Fuldstændig useriøst grundlag. Og så tror jeg også, alle fodboldbøvserne vil gå fløjtende fra kampen, trække på skuldrene og sige ´nå, ha ha, det var jo meget sjovt. Og så kan vi jo bare lade være med at se fodbold….´Skååååål og I don´t think soooo!
Men der er jo gået fuldstændig selvsving i det – og indrømmet – så kan jeg bare lade være med at tænde. Men det er synd for de dansere, som vitterlig KAN danse. Har udviklet sig. Lært at danse. Knoklet hårdt. Uretfærdigt og i mine øjne både uværdigt og pauvert. Men hold da op – hvor jeg glæder mig til at stemme på næste kamp mellem Sverige og Danmark. Se DET bli´r sjovt!
Du behøver skam ikke at vente, og du behøver ikke at drømme om det nok lidt urealistiske scenarium, hvor du kan få lov til at afgøre fodboldkampe; der er nogle årlige kåringer inden for sportens verden, herunder fodboldens, hvor noget af det vist nok er overladt til seerne. Du kan komme til at påvirke kåringer af årets mål og den slags. Det er bare at slå dig løs.
Jeg kan da godt følge, at du er træt af det, hvis du går meget op i programmet, men er det ikke meget fint at belønne en, der er så markant underdog, som tilfældet åbenbart er, men som alligevel slæber sig igennem ydmygelse på ydmygelse og skarer af vrede seere i bestræbelserne på at forbedre sig (nu har jeg ikke set det, og hvis han åbenlyst håner konceptet, er det selvfølgelig lidt vanskeligere at finde den positive mine).
Derudover er det vel først og fremmest et underholdningsprogram og kun i mindre grad en talentkonkurrence.
Her er et eksperiment: prøv at underkaste dit eget indlæg samme form for analyse, som du udsætter VMD-stemmerne for. Det er ikke svært at se teksten som udtryk for den slags indebrændthed, mindreværdskomplekser og projektioner, du beskriver.