Fuck fucking hot
For nu at blive i sprogbruget.
Der er stort set ikke nogen avis, ugeblad eller anden platform, som ikke har givet plads til interviews med Renee Toft Simonsen i forbindelse med lanceringen af hendes bog “Fucking hot”. Stor applaus til PR-arbejdet. Det betyder så også, at jeg frivilligt eller ufrivilligt allerede har læst vel 3-4 interviews. Det er mere end rigeligt.
Først en væsentlig disclaimer – jeg har ikke læst bogen og kommer heller ikke til det.
Men frys lige billedet. Skift navnet ud med Thomas Helmig. Kunne du drømme om at læse en bog han havde skrevet om gigtplagede knæ, kvinder der ikke længere begærer ham, håret der bliver gråt og tørt, hejseværket der ikke virker helt som før, lungerne som er røget til mos osv? Næppe. Som min mand den anden dag sagde forarget og hovedrystende ´den bog er der sgu da ingen mænd der vil købe!”. Og som jeg så straks svarede ´Nej, men hvorfor helvede skal vi kvinder så sygeliggøres og nedgøres til vores fucking natlige hedeture?´. I øvrigt i en alder, hvor vi retmæssigt er på toppen af vores kunnen. Fandme nej. Jeg vil ikke nedgøres til bare at være min alder. En ynkelig storsvedende kvinde som mændene ikke begærer. Fucking not! Jeg er en dygtig læge, dygtig underviser, dygtig forretningskvinde, produktiv forfatter, kreativ sjæl og mest af alt fantastisk godt og sjovt selskab ☺. Nemlig.
Min anke er egentlig ikke at Renee Toft Simonsen har fundet en vis heling i at skrive bogen. Og den kan også meget vel indeholde alt muligt andet end hvad der fremgår af de forskellige interviews. Men skal vi tage dem for pålydende, så er budskabet at vi modne kvinder er nogle sølle, svedende, fortvivlede og hængørede koner. Det narrativ er noget pis og derved bliver Renee Toft Simonsen i mine øjne en elendig rollemodel.
Smukke og livskloge Renee Toft Simonsen burde have skrevet en bog om hvor fucking fedt det er at se så godt ud fortsat – hvor skønt det er at være en skøn kvinde, som kan selv, vil selv og tør selv.
I går stod jeg i vores smykkebutik JEWLSCPH på Blegdamsvej som ´vikar´. Det sker forholdsvist sjældent, men jeg nyder det hver gang. Ind ad døren kom en jævnaldrende kvinde, hun kiggede lidt på mig og så sagde hun ” Hvor er det nu jeg kender dig fra? Er du fotomodel” Jeg svarede med et kæmpesmil ”Ja!”….desværre genkendte hun mig hurtigt derefter. Senere grinte vi meget af det, men mit budskab er at vi selv om vi er modne fortsat ser hammer godt ud, mændende begærer os fortsat (ikke mindst yngre mænd) og vi er på toppen af vores formåen – fagligt og økonomisk. Det er det narrativ vi har brug for og det er det narrativ, som er opbyggeligt!
DEN historie vil jeg gerne læse (og nok også skrive). Den historie – det narrativ – vil jeg gerne spejle mig i. Men alt det andet er blot medvirkende til at holde mig fastlåst, holde mig nede, kue mig, gøre mig ynkelig og nedgøre mig til at være ´mine hedeture og fem slappe vomsier´. Her sidder jeg over. Tak. Jeg er IKKE mine hedeture – men jeg er rigtig meget andet.Hallo. Jorden kalder. Vi skriver 2018!
Ps. Eneste kur mod et varmt indre termometer er daglig motion. Det skruer ned for varmen ☺. Og hvad angår dårlig søvn har jeg tonsvis af gode og effektive søvnråd. Men det er en helt anden snak. Kig på bloggen eller læs mine bøger og pjecer herom.
Pps. Vi må gerne være uenige. Også her på bloggen. Men uforskammede indlæg slettes. Håber ikke de er repræsentative for bogens læsere….men jeg sletter retfærdigvis en del ækle indlæg og det synes jeg er trist. Heldigvis også ganske uvant her på bloggen. De fleste har nemlig forstået, at jeg ikke accepterer svinsk tale. Ganske enkelt. At en del af jer finder glæde i bogen er jo fint – for jer – det ændrer ikke ved, at jeg fortsat mener, at ikke mindst ´mediehistorierne´ i forbindelse med bogens udgivelse på ingen måde gavnede os modne kvinder. Vi blev ynkeliggjort – og det er mest af alt det min anke går på.
Jeg kender ikke omtalte bog, men overgangsalderen derimod, den kender jeg til.
Nej min hud er ikke glat, min mave ikke flad og mine bryster ikke faste. Nu er rynker, strækmærker, deller og gråt hår blevet en del af pakken der hedder MIG. Alligevel, når jeg kikker mig i spejlet, tænker jeg… fuck en skøn, humoristisk, kreativ, legesyg, sensuel, klog, varm og dejlig kvinde der står der.
Ja mit hylster er blevet ældre, men gløden og ilden indeni mig, er den samme som den altid har været, og jeg er stadig dejlig og fuld af liv. Det kan godt være at blomsten har smidt et par blade, og et par stykker er på vej til at visne… men JEG har ikke tænkt mig at afblomstre.
Kan ikke lade være at tænke tanken, uden at kende bogen, at hvis en kvinde det meste af sit liv er blevet, og også selv har identificeret sig i rollen som ”den smukke kvinde, mænd begærer” – hvad bliver der af hende, når hun tages ud af ligningen – hvad er hun så? Vi er hvad vi tænker om os selv.
Nej jeg har heller ikke lyst til at læse en bog om overgangsalder og alle de gener der følger med. Det bliver der skrevet om så mange steder. Heller ikke Renee Toft Simonsens tanker om selvsamme ændrer på det. Derimod vil jeg meget gerne læse om det du så skønt beskriver Vibeke – nemlig hvor skønt det er at være en dejlig kvinde, som kan selv og tør selv, og så endda med den frækhed at have overgangsalder som følgesvend.
PS. Kan tilføje at vinterbadning også holder svedturer på afstand.
Sidder og tager mig til hovedet 🙁
Jeg har lige læst sidste side i den bog du sviner til. Jeg bliver sgu provokeret af din udtalelse 🙁
Jeg er den type, der normalt aldrig kommentere noget på nettet men du bragte mit pis i kog.
Jeg sad og søgte på nettet efter et sted, hvor jeg kan købe bogen og få den leveret til en veninde og din kommentar kom frem.
Det er en virkelig god bog. Dine fordomme er usmagelige 🙁
Læs bogen…..
Jeg er helt uenig. Jeg synes ikke vi mangler glansbillednarrativer at leve op til. Tværtimod. Men jeg vil gerne læse begge dele.
Daniella – glansbillednarrativer? Hvem taler om glansbilleder? Jeg taler om stærke kvinder som lever et frodigt, herligt liv og hvor deres alder og sted i frugtbarhedscyklen ikke definerer dem. Stærke, spændende kvinder som ikke defineres ud fra gigt i knæene og lange bryster. Ligesom mænd i samme alder heller ikke gør. Jeg synes det er noget skrækkeligt vrøvl og en måde vi holder os selv nede. Det har intet med glansbilleder at gøre.
Den medicinske del behøver vi ikke info om, det tænker jeg vi lader læge/specialister om. Hun skriver ikke på noget tidspunkt at alle vi får, eller har det som hende. De fysiske gener er nemme at læse om på nettet og omtales generelt også oftest. Men de psykiske, synes jeg er kommet som lidt en overraskelse. Det er for mig rart at forstå mig selv lidt bedre, og også være opmærksom på kommende “situationer”. Jeg ser mig selv som velfungerende, dygtig og pæn at se på, med et et godt udfordrende job. Men det indre kan udfordres med en
Dejlig alzheimer mor, et dejligt ADHD barn, en dejlig datter i puberteten og mig selv i overgangsalderen. Så en forståelse og lidt redskaber hjælper faktisk mig. Jeg sorterer i bogen og bruger min gynækolog, men glad for at have læst den. Om hun er smuk, model eller hvad hun er, betyder ikke noget i mit billede. Vær du bare glad for at du ikke har behovet og trangen, eller hvad man siger, for at læse bogen. Den har dog givet mig noget og slås man med sig selv, hvorfor ikk! kan den anbefales.
Jeg synes, det er en smadder vigtig bog. Og jeg vil meget gerne læse pendanten, hvis den blev skrevet af Helmig. Jeg et ikke engang tæt på overgangsalderen – håber jeg.
Jøsses Vibeke, hvor bliver jeg dog trist helt ind i knoglemarven af (desværre) at støde på dine ord. Sikken et menneskesyn, sikken en måde at udtale sig på, sikken et behov … og så i 2018!!!!
Jeg havde sådan håbet at noget som dette ikke eksisterede mere.
Havde håbet vi var laaaaangt videre end ‘kvinder er kvinder værst’ … men det er du så ikke. Det er fandme trist!
Ahhhh – der går du så lige skridtet for langt. Du skal ikke begynde med ´kvinder er kvinder værst´ hos mig. Så kender du mig ikke eller min kritik rammer dig “Katrine” lidt for nært. Det her handler om hvilket narrativ vi kvinder skaber omkring os selv – og der må jeg sige, at det er umådeligt ækelt at gøre os modne kvinder vores alder med hængevom og lignende. Så nej – det er vist dig, der ikke har fanget at vi lever i 2018 er og MEGET mere end vores alder. Men med din indstilling forventer jeg da, at du om nogen kæmper andre kvinders kamp. Blandt andet nu sagen som kontaktvoldtægter, som florerer alle steder. Sjovt nok føler du dig ikke kaldet til at kommentere på den sag – hvor du ´Katrine´ om nogen kunne lade din stemme fylde. Så kort sagt – det er en ommer ´Katrine´. Taget i betragtning af, at du er inde på min blog, forudsætter jeg, at du kender mig – og så ved du, at det er decideret noget vrøvl du skriver.
Jeg tror man skal passe på med at “anmelde” noget man ikke selv har læst. Jeg har lige hørt bogen og jeg er vild med den. Og jeg kan slet ikke genkende det du har fået ud af andenhåndslæsning.
Jeg synes du skal læse den – eller lytte til den (storyteller). Mest for din egen skyld.
Jeg har ikke ´anmeldt´ nogen bog – jeg har forholdt mig til det narrativ, som bogens interviews gav omkring modne kvinder. Og det bryder jeg mig ikke om. Intet andet. Du har helt ret i, at det ville være højst ejendommeligt at anmelde en bog, som ikke er læst. Men jeg må godt forholde mig til de interviews, som blev givet i samme anledning.
Jeg ser bogen som en hyldest til kvinder, og unge piger. En bog som handler om at tage aktive valg i forhold til sit eget heldbred. Om at tage ansvar og få det bedste ud af livet uanset hvor henne i livet vi er.
I en alder af 75 år har jeg med stor fornøjelse læst denne bog! Den er velskrevet og humoristisk og jeg blev samtidig bekræftet i, at jeg ikke har været alene med mine klimakterielle oplevelser. Jeg har haft veninder, som ikke ville indrømme eller erkende, at de også mærkede forandringerne på den ene eller anden måde, men til gengæld altid havde en eller anden forklaring på, hvorfor de ikke sov godt om natten, svedte, havde humørsvingninger etc. I min optik er bogen hamrende god for alle kvinder, der er realistiske, hvad angår alderens udfordringer. 😉