Lige nu er der fokus på hvad Karina Pedersen kalder underklassen. Måske ved jeg hvem hun mener, måske gør jeg ikke. At der er mennesker, som har det hårdt herhjemme er der ingen tvivl om. Der er mennesker på fx kontanthjælp, som er meget syge og med tiden desværre blevet ganske sølle. De mennesker har brug for en udstrakt hånd. Brug for at der er et sikkerhedsnet under dem, som griber dem, når de falder. Og brug for at omverdenen forstår og erkender hvor syge de egentlig er.

Her har lægekonsulenten en væsentlig rolle. Nemlig til at sikre, at deres helbred bliver beskrevet i en grad, som fortæller HVOR syge de reelt er. På samme måde er der andre gange, hvor borgere gør sig mere syge end de reelt er. Hvor de måske i forbindelse med en fyring ønsker sig sygemeldt. Måske ligefrem rådgives til at lade sig sygemelde. Her har lægekonsulenten også en vigtig rolle.

Kort sagt sikrer lægekonsulenten, at de lægelige forhold bliver korrekt beskrevet. Både når borgeren er meget mere syg end man måske går og tror, og også når borgeren er meget mindre syg end denne lader som om. Samt selvfølgelig når borgeren er præcis så syg, som han/hun også selv mener er tilfældet.

Sidst men ikke mindst skal vi huske, at rigtig mange af os reelt er lidt småsyge. 1 ud af 3 af os har mindst én langvarig sygdom og rigtig mange af os går med stort set daglige smerter som følge af fx slidgigt, menisskade osv. Vi skal ikke skubbes væk fra arbejdsmarkedet men fortsat have en plads. Med rette skånehensyn. Kunne rummes. Her spiller lægekonsulenten OGSÅ en meget vigtig rolle.

Kort sagt har lægekonsulenten en væsentlig samfundsnyttig rolle – og er med til netop at spænde et sikkerhedsnet ud under de svageste borgere. Dem der er mere syge end de fleste. Så lægekonsulenten sikrer borgerens retssikkerhed. Ganske enkelt. Personligt er jeg stolt af dette meget væsentlige arbejde, som vi lægekonsulenter udfører samt omsorgen for de syge, svage og værdigt trængende.