Vi kender alle følelsen af ensomhed. Enten at man sidder alene et sted, og ønsker sig sammen med andre, eller at man træder ind i rum fyldt med mennesker, men hvor man føler sig helt ´skæv´. Som var man en marsmand/kvinde landet på månen. Det er helt skævt og man føler sig ganske enkelt alene blandt andre. Når jeg selv oplever denne ensomhed, glæder jeg mig over, at jeg kan gå min vej. Og at jeg retfærdigvis hører til og har det godt i rigtig mange andre forsamlinger. Men hvis den følelse bliver for hyppig og man OFTE føler sig alene – alene eller blandt andre – så er det skidt.
Ensomhed er desværre i stigning. Ser man på de nyeste tal for den Nationale befolkningsundersøgelse (udkom i marts 2018) kan man se, at andelen af danskere, som føler sig ensomme (alene eller blandt andre) er stigende. Ikke mindst er der sket en ganske markant stigning blandt de unge mellem 16-24 år. Hvilket selvfølgelig er meget bekymrende.
Ældre ensomme har en 12 gange større risiko for at skulle have hjælp fra det offentlige end ikke-ensomme ældre har. Og ensomhed er vurderet til at koste 770 ekstra dødsfald om året, 470.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær og alt i alt 2,4 milliarder til behandling og pleje. Sammenlignet med dem, som angiver, at det sjældent føler sig ensomme.
Jeg underviser jævnligt i netop ensomhed – for forskellige faggrupper. Det er dejligt at se, at ensomhed er kommet på skemaet rundt omkring i kommunerne og på kurserne er der altid virkelig gode refleksioner og ikke mindst idéer til, hvordan vi kommer ensomheden til livs. Det er så også meget nødvendigt. Vi er nødt til sammen at få det af-tabuiseret – for det er første skridt hen mod en indsats.
Har du talt med din nabo idag? Det var da et godt sted at starte.
