I går var på mange måder en trist dag – ikke mindst fordi jeg for alvor fornemmede hvor angst befolkningen er. Og alene fordi regeringen og medierne har oppisket et corona-hysteri som ingen steder hører hjemme og ud fra de danske tal og den danske virkelighed faktuelt er forkert.

Jeg mærkede angsten hos unge, midaldrende og ældre. Denne gennemgribende tristhed. Tristhed for at de selv skulle blive syge, tristhed ifht forestående fyring eller lukning af forretning. Gennemgribende tristhed og angst.

Samtidig hørte jeg fra mine kollegaer i felten – at der i længere tid INGEN kø var hos vagtlægen (som min kollega rigtigt sagde “Hvor er det nu lige at den epidemi er?”. Fra andre hørte jeg at højt-specialiserede afdelinger, som behandler alvorligt og livstruede syge mennesker, stod tomme. Fordi patienterne ikke måtte komme. Vigtige og livsreddende scanninger var aflyst – i flere uger. Fra en psykiater hørte jeg, at angste, psykotiske og depressive patienter var i frit fald, fordi netop deres psykiske sygdomme blev forværret af sådan en kollektiv angst. Om tallet for selvmord stiger eller er steget gisnede vi om – men aner vi ikke.  Og sådan fortsatte historierne.

Jeg er nødt til at sige til dig, min ven, uanset om du er barn, unge, voksen eller ældre – Det skal nok gå!. Landet bliver IKKE lagt ned af corona – udover hvad regeringen allerede har gjort.

Den måde du kan redde landet på og bidrage hertil – det er ved at du selv vågner op fra din corona-angst. Lægger pres på regeringen for at de åbner landet op igen. Og så vil jeg bede dig om at gå udenfor. Gå ud og få frisk luft. Få D-vitamin fra solen. Gå en tur med dem du elsker, med en kær ven, med en god kollega, med en god nabo. Kom ud at leg. Når vi går udenfor falder smitten markant – plus vores immunforsvar bygges op af bl.a. D-vitamin. Og ja – jeg mener Danmark skal åbne igen.

Tak for alle jeres henvendelser – skriv endelig her på bloggen. Både enige og uenige. Holder I tonen og undlader I at svine mig til, bliver ALLE indlæg postet. Jeg er fan af demokrati og retten til uenighed – men jeg hader chikane af et fuldt hjerte og det får ikke plads her.