Det er faldet nogle psykologer for brystet, at jeg sammen med gode kollegaer har undervist om overdrivelse og simulation. Det siger nok mest om psykologerne og deres fornægtelse af virkeligheden, herunder måske også at de ligefrem tages som gidsler i disse sager.

Fordi sagsbehandlere lærer om fx hjertekarsygdomme eller skizofreni, er der ingen, der i deres vildeste fantasi forestiller sig, at det så er dem, der skal diagnosticere. Det samme med overdrivelse og simulation. Men de skal kende til det, for dermed at kunne agere, når det er relevant, også indenfor det felt.

Så sent som i går aftes var jeg til et selskab, hvor en leder for en lille virksomhed fortørnet fortalte mig om den kvinde, som hun havde haft i arbejdsprøvning, og som næsten kom kravlende ind ad døren og ømmende satte sig på en stol, for så at gå hjem igen en time efter ankomst. Problemet var så bare, at ejeren mødte samme kvinde samme aften i kvindens mands pizzaria, hvor hun stod og jonglerede lystigt med pizzaer og på ingen måde fremstod syg eller smerteforpint. Det hedder simulering. Og handler da om socialt bedrageri. Ejeren var ikke mindst ophidset, da de i samme kommune var ved at skære ned på antallet af pædagoger, ældreomsorgen og vedligeholdelse af vejene. Og nej – de offentlige ydelser bliver ikke trykt i kopirummet på rådhuset.

Folk snyder i moms, skat, stjæler, lyver og kører for stærkt. Sådan er det. Derfor har vi love. Også selv om de brydes. Og jo – der er nogle, som lyver sig mere syge, end de reelt er for at opnå sociale ydelser, erstatninger osv. Forsikringsbranchen kender udmærket til simulering og forsøg på svig. Visse studier peger på, at der i op mod 25% af sagerne ved sociale ydelser og erstatninger overdrives/simuleres.

Overdrivelse/simulering, også kaldet malingering, er noget, som ikke mindst psykiatere og faktisk også psykologer har beskæftiget sig med indenfor retspsykiatrien og militæret, såvel klinisk som videnskabeligt. Specielt indenfor militæret har denne viden været anvendt i hundredevis af år, når soldaten forsøgte at spille syg for at blive sendt hjem, på lazarettet osv. Af samme grund er en del af forskningen også udført indenfor militæret og i retspsykiatrien. Der findes meget lidt dansk forskning, men en hel del bl.a. nyere amerikansk forskning har belyst emnet indgående.

Måske er det største problem, at vi har berøringsangst og simulering er så tabubelagt. Så tabubelagt, at vi som læger skal tåle at blive hængt ud, fordi vi UNDERVISER i emnet. Hvad sker der? Skal advokater også hænges ud for at undervise i kriminalitet? Politibetjente? Jeg er ganske enkelt målløs. Det er omvendt bekymrende, at der er så få herhjemme som tilsyneladende kan undervise i dette vigtige emne.

Taler vi om reelt syge mennesker er det jo en helt anden snak. Derfor har vi selvfølgelig også rigtig mange kurser om rygsygdomme, psykiatriske sygdomme, somatiske sygdomme osv. Hvor det selvfølgelig handler om helt reel sygdom og symptomerne herpå.

Men lad os endelig tage fat på diskussionen og afdækningen af netop simulering/overdrivelse for at opnå eksempelvis sociale ydelser. Et trængt velfærdssamfund skal bruge pengene på velfærd, de syge og ikke svig. Det er vi forhåbentlig IKKE uenige om?

PS. Gå meget gerne ind på www.livakurser.dk og se alle de gode kurser vi afholder. Jeg er vældig stolt af dem alle sammen. De giver mening og gør en forskel.