Et kæmpe studie hvori indgår næsten 37.000 unge bekræfter én gang for alle, at voldelige spil øger aggressionerne og mindsker hjælpsomheden hos den der spiller.

I studiet gennemgik to forskere meget nøje 98 studier med ialt knap 38.000 deltagere. Alle sammen studier, hvor man havde undersøgt voldelige spils indflydelse på dem der spillede dem. Og resultatet er meget klart og entydigt – nemlig at aggressive spil fremmer aggressioner og asocial adfærd. Det positive er så, at samme studie viste, at sociale spil, som understøtter en social adfærd, så også fremmer en sådan adfærd. Men med dette studie er det tid til at sætte en fed streg under at voldelige spil gør dem der spiller mere aggressive! Punktum.

Nogle af jer bliver provokeret af min overskrift. I kan jo spørge militæret. Det har opdaget det for længst. Og danske militærfolk har også haft sagt, at soldater i dag har lettere ved ´at skyde mod levende mål´ som jeg så en major udtale sig så diplomatisk. Kort sagt slå ihjel. Militæret er pinligt bevidst om, at voldelige videospil spiller en vigtig rolle for soldaternes ageren. Til det kan jeg kun sige – tak mor! Du (og far) sku at holdt lidt bedre øje med dit barn – for det er IKKE noget at være stolt af!

Er der mere at sige hertil? Nej, egentlig ikke. Forskningen er så tydelig som den nogensinde bliver! Voldelige videospil øger aggressionerne og den aggressive adfærd!

Hvad skal man gøre ved det? Mindske især børn og unges forbrug af voldelige spil. Ikke alene hjemme, men også i fritidshjem og klubber, hvor sådanne spil slet ikke hører hjemme. Nogle børn og unge bruger timevis dagligt på at spille voldelige spil og med ovenstående forsknings cementering af at det øger aggressionerne er det af så mange grunde meget foruroligende!

Ps. Indlægget illustreres af blomster – jeg kan ikke døje billeder af krig og ulykke – så dem springer jeg over her :-).

Reference:
Pers Soc Psychol Bull. 2014 Jan 23. [Epub ahead of print]
Video Games Do Affect Social Outcomes: A Meta-Analytic Review of the Effects of Violent and Prosocial Video Game Play.

Greitemeyer T, Mügge DO.