Det føles som hele Danmark har været på min blog i dag. Egentlig ganske ufrivilligt – for jeg havde ikke forventet, at landet ikke havde andet at forholde sig til i dag. Men når det er så sagt – så synes det åbenlyst, at jeg har fået nuanceret en debat, som var uhyggelig ensidig.
Så er det jo også altid interessant at se, hvad man får af henvendelser. Rigtig mange kan du læse på bloggen – men det er reelt kun en brøkdel. Mange indlæg er slet ikke blevet godkendt, da jeg nægter at have svinske indlæg om mig på min egen blog. Andre har skrevet til mig på min mail. Eller på facebook. På mailen har de fleste været venlige – på FB er der en del, som jeg alene ud fra hvordan beskeden starter undlader at læse videre. Det gider jeg ganske enkelt ikke. Men egentlig utroligt, at man skal kunne tåle en sådan most.
Enkelte har fået offentliggjort sin IP-adresse. Det skal siges, at jeg har orienteret om forinden, at det kunne blive tilfældet, såfremt indlægget havde en særlig svinsk karakter. Således gjort. Ønsker man sin IP-adresse slettet – må man sende mig en undskyldning på min mail. Så kan vi tage det derfra.
Så bliver jeg kaldt feminist. Bevares. Jeg var end ikke klar over, at det var det, som vi var i gang med. Men tak for at minde mig herom. Jeg forsøgte egentlig blot at nuancere sagen og forholde mig til en ejendommelig far, som i mine øjne skamrider medierne. Jeg skal hilse og sige, at jeg nu har fået ´fornøjelsen´ af nogle af hans venner.
Og så var der min foræring af ´Det stille barn´ som e-bog. En krimi om et barns død – og som udkom i 2011. Det er faldet nogle for brystet, at jeg laver koblingen. Bevares. Det er blot en måde at forsøge at bringe fokus på et emne, som er vigtigt. Drab på hjælpeløse børn. Heldigvis har mange været interesseret i at få tilsendt e-bogen. Hvis du sender mig en mail på vibeke@vibekemanniche.dk – kan du også få den tilsendt.
Tilbage bliver dagens opgørelse, hvor mere end 18.000 har været omkring bloggen. Der er blevet sendt e-bøger til cirka 200 – som alle har sendt mig en mail og bedt herom. Ud af disse var 5 mænd! Resten kvinder.
Jeg har modtaget nok tilsvarende antal grimme beskeder, mails og opkald. Reel chikane. Ud af de cirka 200 grimme beskeder var cirka 5 fra kvinder. Resten fra mænd. Siger det noget? Måske. Det afgør du selv :-).
Jeg er dybt rystet over dit indlæg over Carsten og om hans fortid? Om han så havde begået mord 8 gange så har han vel stadig ret til sin søn! Han har kæmpet i alle år om at se sin søn og fik endelig lov nu, men det passede ikke moren. Jeg kender Carsten og har mødt Rasmus mor for nogle år tilbage og jeg kan kun sige at den kvinde kun var ude efter penge
Hun er desværre en af de kvinder der bruger deres børn i kampen om magt! Carsten har haft en anden kvinde i flere år og lever et helt normalt liv i dag. Han er en fantastisk mand// far/ ven der er i dyb sorg og tror mig når begravelsen er over så lægger ham sig ned! Lige nu skal han være stærk….
Jeg må give andre ret i at du bruger denne historie for at selv få omtale og jeg kan læse at 95% af de kommentar du har fået tilbage afskyer dig og din udtalelse … Vi snakker om en kvinde der har valgt at tage livet af deres søn !!! Og igen nægter hun Carsten at have indflydelse fy for satan…
Alt den omtale på face book er ikke Carsten men hans venner der har prøvet at hjælpe
Min mening om dig er at du er en rigtig dum kælling og jeg håber du får mere end lort tilbage.
C. Kyhe
Jeg har ikke deltaget i den lange tråd.
Jeg kender hverken moren eller faren. Det undrer mig dog, når der nærmest skrives, at hvis faren er en skidt fyr, så er moren uskyldig, som det enten er den ene eller den anden, der er skurken, og den anden uskyldig. De kan de vel strengt taget være skurke begge to. Som sagt, aner jeg intet om forældrene – men een ting har jeg forstået: et barn er blevet dræbt af sin egen mor.
Der findes ingen undskyldning for at slå et barn ihjel. Lige meget hvor langt en mor er ude i tovene, så vil en mor, der elsker sit barn, ikke et øjeblik kunne få den ide at skulle slå sit barn ihjel. Der er noget meget alvorligt galt med en mor, som slår sit barn ihjel. Lige meget hvor meget hun er under psykisk pres. Der findes intet, som kan retfærdiggøre det.
Tak for hurtig respons, og mange tak for ebogen.
Efter at jeg skrev til dig tidligere idag lånte jeg netop bogen på E reolen.
Jeg har ikke læst en bog til ende – siden før jeg fik mit første barn for snart 12 år siden.
Fantastisk “Det stille barn” fangede mig fra første side, og jeg er netop blevet færdig med at læse den.
Jeg glemte helt at lave aftensmad, og min mand tog madtjansen med kommentaren, “at det var så dejligt at se mig være så optaget af at læse en bog”.
Super godt skrevet – med rigtig mange fine indspark.
Jeg vil helt klart læse mere om Anna Storm.
Tak for de venlige ord Anne – det glæder mig. Og ja, bogen er hurtigt læst og jeg er glad for, at den fangede dig så hurtigt. Du må videre i Anna Storm´s univers ;-). Og forhåbentlig efterlod bogen dig ikke mindst med følelsen af, at vi hver især bærer et ansvar – når vi kommer i berøring med børn, som ikke trives. Som måske ligefrem udsættes for omsorgssvigt, vold osv. Så tak for at have læst bogen!
Hej Vibeke
Det virker til at du hader mænd generelt, og er lidt for glad for at få opmærksomhed. Posere foran Mercedes`en og skrive provokerende indlæg.
Det er du så ikke alene om og kan sikkert have et fornuftigt liv alligevel, og det kan også være at det meste du skriver er rigtigt, det er der ikke nogen af os der ved noget om.
MEN det der bekymrer mig er at jeg er bange for at du ud over opmærksomheden mest af alt er ude på at tjene penge !!
Du forsøger lige i samme indlæg at få solgt nogle bøger, hvilket jeg finder dybt bekymrende.
Prøv at tænke dig godt om og være helt ærlig over for dig selv, prøver du virkelig på at få opmærksomhed/tjene penge på en så ufattelig ulykkelig hændelse ??
Hvis det er tilfældet så søg noget hjælp.
Mads Krog Holm
62.44.134.65
Mads Krog Holm – indlæg som dine taler sit eget sprog. Det vrimler med uforskammetheder som dine – men dit indlæg synes jeg vi skal ´glæde´ bloggens læsere med! For det er den type indlæg, man som debattør bliver så uendelig træt af at læse. I det her tilfælde har du så heldigvis valgt at stå ved dine meninger – med navn og IP-adresse. Den ros skal du ha!
Tak for din nuancering. Det er dybt tragisk at en mor slår sit eget barn ihjel. Jeg er glad for, at have fået en brik i puslespillet idet jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at med farens årelange og ekstremt grove kriminalitet, så er han medskyldig i forhold til, at det endte så tragisk for et forsvarsløst og uskyldigt barn. Når han har været i stand til at true med at flække hovedet på uskyldige børn i forbindelse med hans udlån af penge med ågerrenter, og har fået adskillige personer til at gå under jorden og flygte til udlandet af angst for hans repressaliser, så kan det umuligt have været nogen dans på roser, at ligge i en samværskonflikt med ham endsige som mor tænke på, hvad samværet kan medføre for barnet. Denne nuancering var på sin plads og EB bør hjælpe til med at nunacere sagen yderligere. Når der sker noget så tragisk er det eneste anstændige pressen og andre kan gøre at forsøge at dække sagen nuanceret og ikke så ensidigt, trods de jo udmærket kendte til mandens afstumpende forhistorie, da de selv har beskrevet den detaljeret. Men pressen gik i stedet med til at forherlige et skønmaleri af en uskyldig og dybt sørgende far. Samtidig overfalder hans netværk en uskyldig kvinde, der på fb blot linker til 2 artikler, der beskriver farens grove kriminalitet. Det medfører, at kvinden bliver truet groft af farens venner – og måske også af ham selv. Her over fremkommer også en trussel, hvor en kvindelig ven af faren håber at VM “får mere end lort tilbage”. Hermed kan jeg kun konkludere, at den far ikke fortjener at begrave noget barn. Han har chikaneret så mange mennesker så de til sidst brød sammen. Måske er der et hul i lovgivningen. Men godt at det ikke blev lukket p.t. for denne far har en adfærd der burde gøres noget ved så ingen mødre og børn i fremtiden skal ende ud i et så fuldstændig forfærdeligt og helt uacceptabelt forløb.
Jamen tak skal du have Vibeke det var nu ikke fordi jeg ville være uforskammet.
Det er nu mere fordi jeg er bekymret at jeg skriver til dig.
Og hvis du for så mange indlæg af den her type kunne der måske være noget om snakken.
Det virker også som om at jeg har ramt et ømt punkt og sandheden kan jo gøre lidt ondt.
Jeg har med mit indlæg forsøgt at hjælpe dig med at indse at du måske er kørt af sporet moralsk set.
Med VENLIG hilsen Mads 😉
Nej – det har intet med omsorg at gøre. Dit indlæg er uforskammet. Ganske enkelt! Du rammer ikke noget ømt punkt. Du er en trussel mod demokratiet – for det er indlæg som dine (og dem der er endnu værre), som gør, at så mange er bange for at blande sig i debatten. Bare i dag har jeg modtaget vel 50 mails fra typisk kvinder, som gerne vil ytre sig, men ikke tør. På grund af skiderikker som dig. Og dem der er værre. Så nej – du forpester debatten og du bedes holde dig væk fra denne blog!
Jeg synes at din nuancering netop har påvist at den far har skabt desperation omkring sig i årevis – og nu dør et uskyldigt barn også. Desperate mennesker der går under jorden, som flygter til udlandet og bor der i årevis – i ren angst og desperation pga den far. Hvordan har det så været at være hans exkæreste og skulle prøve at beskytte et barn. Moderen tabte samværssagen – men vi kan kun gætte os til om hun som så mange andre i den mands nærhed har været drevet af voldsom desperation. Vi ved det ikke. Men den opførsel fra farens netværk med trusler osv. som er opstået her taler et tydeligt sprog. Nu vil jeg gerne bede pressen om at holde op med at gå den mands ærinde og om vi kunne få noget ordentlig, kritisk journalistik i dækningen af denne sag?
Nu skriver jeg en kommentar herinde for at støtte dig, selvom jeg egentlig var en af dem, der skjulte mig bag en privat besked til dig på mail. Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde synes, at det er i orden at slå sit eget barn ihjel, eller at moderen ikke skal straffes.
Jeg har sympati for moderen. Og inden andre brugere hetzer mig, så læs venligst hvorfor:
Jeg har selv skulle kæmpe med en voldsom depression, som opstod, på grund af mit barns far. Vi havde kun været kærester i ganske kort tid, da jeg blev uplanlagt gravid. Jeg valgte at få barnet, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at få en abort. Desværre opdagede jeg i løbet af min graviditet, at min kæreste ændrede sig. Hele min verden styrtede sammen, og det var kun med ekstraordinær hjælp fra min familie og venner, at jeg kom væk fra ham og kom på benene igen (også vha. en psykolog). Nu er jeg en velfungerende alenemor med et barn, som jeg elsker overalt på jorden, et godt arbejde og masser af livsglæde. Men uden mit stærke netværk, ved jeg ikke, hvor jeg kunne være endt. Jeg tvivler stærkt på, at Rasmus’ mor har et netværk som mit…
Jeg kan også kun gisne om hele sagen, men der kan ikke være nogen tvivl om, at den mor var i en desperat situation. Det gør mig virkelig ondt, at samtlige vrede mennesker på Nationen kræver hendes hoved på et fad og blindt støtter faderen. Der ligger en årsag til grund for moderens handlinger, og jeg er virkelig glad for, at du tør påpege dette. Måske så moderen ingen anden udvej for at blive fri for faderen, end ved at slå deres barn ihjel – hvor ubegribeligt det end lyder. Jeg forstår vreden over, at en mor slår sit barn ihjel. Men hun betaler allerede den højeste pris, nemlig at skulle leve med byrden af den gerning. Jeg har så ondt af hans mor, nok fordi jeg bilder mig ind, at vores historier har nogle ligheder. Og hun er netop ikke nogen psykopat – flere artikler påpeger netop, at hun har haft brug for psykolog og psykiatrisk behandling, og at hun er alt for mentalt ødelagt til at kunne deltage i begravelsen.
Hele denne debat har været ensidig, fordi vi kun hører faderens side. Moderens side fortjener også at blive hørt. Måske kan fremtidige lignende forfærdelige hændelser forhindres, hvis man lærer og lytter.
Dejligt du står frem med din holdning. Jeg er enig i det du skriver, og jeg synes faderens handlinger efter sønnens død er ekstremt underlige, og meget aggressive. En meget selvcentreret reaktionen, gad vist om faderen var sådan da sønnen levede: haft egne behov og ikke sønnens i fokus?
Kære Vibeke
At der kommer øget fokus på børn og deres vilkår i vores samfund er en god sag. På det punkt er jeg rørende enig med dig. Men når det så er sagt synes jeg, at denne debat i allerhøjeste grad nu mere drejer sig om ligestilling, kønspolitik og “feminisme”.
Det er efterhånden mange år siden, at jeg stoppede med at kalde mig feminist og i stedet vælger ordet “humanist”. For jeg vil gerne, at alle mennesker får de samme muligheder og de samme vilkår. Og at vi dømmes på vores handlinger (gode som onde) ud fra de samme præmisser.
Det er i den sammenhæng, at jeg gerne vil påpege, at jeg finder tankesættet bag dine indlæg forfejlet.
Den aktuelle sag vil jeg ikke kommenterer på og de hadefulde og modbydelige reaktioner, du har modtaget, kan jeg slet ikke beskrive mine foragt for. Vi har ytringsfrihed i dette land – og uenighed bør ikke afstedkomme trusler eller det der er værre.
Når det så er understreget, vil jeg meget gerne have lov at vende tilbage til mine argumenter imod selve tankesættet, at en kvindes handlinger kan forklares som en reaktion eller en bivirkning af en mands handlinger. Uanset om hun er chikaneret eller presset af en mand, kan dette ikke fritage hende for ansvaret eller – i nogle tilfælde æren – for sine egne personlige handlinger. En kvinde har sin egen fri vilje – på samme måde som en mand. Hun (såvel som han) agerer i den virkelighed og hverdag, som de er placeret i – men deres handlinger er stadig deres og i sidste ende deres ansvar.
Netop også derfor er det så vigtigt med fokus på børns vilkår og rettigheder – såvel drenge som piger.
Vi har i dette land på to punkter lovmæssigt og i retspraksis ikke ligestilling. Værepligt og i tildeling af forældremyndighed efter skilsmisse. Det synes jeg er sørgeligt. Det synes jeg, at vi som samfund bør overveje og ændre.
Mange desperate og ulykkelige mødre har i årevis brugt denne uligevægt til i sabotere og modarbejde deres børns forhold til deres fædre. Deres motivation har ofte være misforstået godhed overfor et barn, som de elsker højt. Men det ændrer ikke på, at de har haft mulighed for gennem deres handlinger at skade børnenes følelsesmæssige tilknytning til deres far – og ofte forhindre eller modarbejde deres samvær med ham.
Men det var kvinderens handlinger. Det var deres ansvar. Det kan begundes på mange måder – men det fratager dem i sidste ende ikke for ansvaret for deres handlinger.
Hvis vi som kvinder kræver (og det gør jeg personligt) at blive taget alvorligt. At blive anerkendt for vores præstationer og at blive mødt på samme præmisser som resten af befolkningen – så starter den allerede i de enkelte handlinger, i de enkeltes værdigrundlag og holdninger.
Og det er der, jeg finder tankesættet i dine indlæg forfejlet. At vi kan undskylde, begrunde, forklare og til tider endda tilgive kvinders handlinger, fordi vi kan give en mand skylden for dem. Det er ikke bare sørgeligt. Det er skræmmende.
Jeg håber, at denne debat kan munde ud i en debat om, hvorvidt denne ulighed i vores samfund i sidste ende skader eller gavne børnene. Jeg er personligt ikke i tvivl. Som jeg ikke kan begribe, hvorfor en mand skulle være bedre til at løse komplicerede naturvidenskabelige problemstillinger, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor en kvinde skulle have større ejerskab af de fælles børn.