Dansk Supermarked tillader nu kvindehadske og stærkt kvindeundertrykkende symboler på deres medarbejdere. Det støder mig som kvinde og kunde. Jeg ønsker ikke at blive intimideret af personalets kvindehadske symboler – og bærer en kvinde et tørklæde er det for mig et meget stærkt symbol på kvinders underdanighed og reelt udtryk for et kvindehad, som jeg nægter at lade mig servicere af. Dansk Supermarked og andre detailhandlere skal undgå at støde kunderne. I dette tilfælde kan jeg selvfølgelig som kunde vælge at handle mange andre steder, og det er således min opfordring, at kunder og ikke mindst kvinder, som fortsat mener, at kvinder er ligeværdige med mænd, ikke handler steder, hvor man flasher stærkt kvindeundertrykkende symboler og lader personalet intimidere kunderne. Jeg er overbevist om, at rigtig mange kunder allerede vælger til og fra. Tavst og uden at demonstrere. Det er heldigvis kundens mulighed og ret. Det er meget trist og et åbenlyst tilbageskridt for os kvinder. Meget stort endda og egentlig ganske gruopvækkende. Husk nu – at tørklædet ER et fængsel, det kan tages, men er udtryk for en ekstrem social kontrol af kvinden – hvor ikke mindst hendes seksualitet styres og domineres, og der samtidig signaleres kraftigt og uden slinger, at kvinden er manden underdanig. Hans redskab om man vil. Alt hvad vi har kæmpet mod – bliver kvinder nu intimideret med hos Dansk Supermarked. Man kan selvfølgelig holde sig væk. Heldigvis.
Dansk Supermarked udviser kvindehad
Share This Story, Choose Your Platform!
About the Author: Vibeke Manniche
Related Posts
PreviousNext