Der er få dage til, at Danmark endelig forlader Afghanistan – og der har atter (og med god ret) været debat om krigen har været de 43 tab værd. Zenia Stampe må siges at have været i orkanens øje i den forbindelse – og nogle af de afledte debatter har været mere end ejendommelige. Det er næppe soldater man skal bede om svare på, om krigen har været noget værd. En soldat – som jeg kort hørte argumentere for, hvorfor han var taget derned – svarede som det første ´eventyrlyst´. Jeg rystede opgivende på hovedet. Eventyrlyst? Skulle han så ikke bare være taget i Tivoli, på hiking eller cyklet en tur op af en stejl bakke? Behøvede han at bære skarpladte geværer – og slog andre ihjel? Selv risikere at blive slået ihjel?
Krigen i Afghanistan har været – og er -afskyelig. Der er andre måder at kæmpe for demokrati og kvinders rettigheder end med vågen i hånden – og jeg vil endda komme med den påstand, at det IKKE er via soldaters skarpladte geværer,at man kæmper for kvinders rettigheder. Det kan ligefrem være modproduktivt. Jeg glæder mig over, at krigen nu er slut for Danmarks vedkommende – og at rigtig mange mødre formåede at tale deres sønner (og døtre) fra at tage afsted til denne vanvittige krig. Herefter kan der arbejdes diplomatisk for at sikre ikke mindst kvinder og børns rettigheder. Og vi kan undlade at drage til et andet land for at slå ihjel og selv blive slået ihjel.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-70202775:overblik-s%C3%A5-mange-liv-har-afghanistankrigen-kostet.html
Tja, dem som løb i land d. 6 Juni 1944, døde for andres frihed, noget du kan takke dem for (eller lade være) tro dem i Bergen-Belsen var glade for nogle som gav deres idag for andres imorgen.
Din holdning gør deres eftermæle til skamme, samt holdningen til de danske soldaters indsats.
Men deres ofre i 1944, giver dig frihed til den mening, det vil jeg huske dem for.