http://www.bt.dk/danmark/klaus-pagh-i-chok-min-soen-forsvandt-i-nat
Det er utroligt tankevækkende, som Klaus Pagh igen og igen mener at pressen skal involveres i hans meget grimme samkvemssag. Det er endnu mere tankevækkende, at der ikke er nogen i pressen, som siger ´hvad sker der dog?´og måske forsøger at få barnets behov i fokus og ikke en gammel mands uskønne forfald. At pressen lader sig misbruge i den sag fra Paghs side forbliver mig en gåde – og et barn er i klemme. Meget i klemme. Det er positivt, at drengen bliver ældre – og dermed også i større og større grad selv formår at agere. Og det er jo det, som han har gjort her. Gået sin vej. Men det er ulykkeligt, at følge sagen – og jeg har fortsat umådelig ondt af den dreng. Det er også en af de sager, som viser, hvor galt det hele kan gå i samværssager, og hvor en fortvivlet mor netop er blevet dømt, som var hun kriminel.
Varetagelsen af en sådan sag, også i forhold til børnesagen, bør flyttes over til en uvildig enhed og væk fra farens bopælskommune. Morens ligeså. Jeg har desværre ikke nok tillid til kommunens varetagelse i netop denne sag, og synes det ville være at foretrække, at så komplicerede sager blev håndteret af enheder, hvor hverken lokalpolitikere, venner af forældrene, hensyn til en eventuel god skatteborger osv risikerer at influere sagen uheldigt, men hvor sagsbehandlingen alene bygger på høj faglighed og beskyttelse af barnet og dets rettigheder bedst muligt.
