Jeg synes Vinterberg skal sende sine Bodil´er videre til Woody Allen – det fortjener han da!. Skal vi forblive i Jagtens ånd – er det jo chikane mod den stakkels Woody Allen, hvis adoptivdatter fortsat fastholder, at hun som barn blev udsat for overgreb fra Woody Allens side. Følger man Jagtens linie, er det dæmonisering af en stakkels, uskyldig mand. I det her tilfælde en stor filminstruktør. Kreativt menneske. Har man i mange år arbejdet med udsatte børn og voksne tænker man, at det er en af mange sager, hvor offeret ikke bliver hørt, tiden går og bevisbyrden fordufter. Offerets liv forbliver ødelagt. Vi aner af gode grunde ikke, hvad der er ret og vrang, men når man læser hvad såvel Dylan Farrow som familien omkring hende har udtalt, er jeg meget tilbøjelig til at tro hende. Hendes beskrivelse af overgrebene virker troværdige og uden at være dommer i sagen virker det overbevisende.

Men jeg synes vi hver især kan tænke selv. Vi har med en mand at gøre, der giftede sig med konens adoptivdatter. Mia Farrow, Allens tidligere kone, fandt i 1992 pornografiske billeder af sin 17-årige adoptivdatter hos Woody Allen (35 år ældre mand). Samme kvinde, som han nu er gift med. Hvornår mon det forhold egentlig startede? Hvad tænker du selv? Hey – skal Woody Allen ikke også ha´ en Bodil. Han er jo et offer! Eller er han? Og hvis han ikke er – hvorfor har filmindustrien så holdt hånden over ham i så mange år? Hvad Dylan Farrow jo også skriver, at Hollywood har. Hvis ærinde går filmindustrien egentlig? Ikke alene når man udtænker en film som ´Jagten´, men når noget åbenlyst forsøges at ties ihjel. Dylan Farrows egen beretning gør stort indtryk – læs hendes brev nedenfor! Og så har hun ret i, at det herefter er ret svært at udtale sig om hvilken Woody Allen film der er ens favorit.

http://kristof.blogs.nytimes.com/2014/02/01/an-open-letter-from-dylan-farrow/?_php=true&_type=blogs&_php=true&_type=blogs&src=rechp&_r=1&

http://politiken.dk/kultur/ECE2197686/adoptivdatter-beskylder-woody-allen-for-aarelangt-sexmisbrug/

http://www.bt.dk/film-og-tv/datter-anklager-woody-allen-han-bad-mig-laegge-mig-paa-maven-og-lege-med-min-br