Er det en prostitueret, som Peter Mogensen har fået et barn med? Han deler med offentligheden, at han nu vil ha en faderskabssag. Eller måske var han bare så stangberuset, så han er kommet i tvivl om, hvad de lavede? En anstændig kvinde og mor til ens barn, byder man IKKE en sådan behandling. Slet ikke som offentlig person,hvor han jo netop får skabt tvivl om, hvad hun er for en kvinde.

I det hele taget kan Peter Mogensens behov for at dele med offentligheden, at han har fået et barn efter et enkelt knald, undre. Ikke mindst de nærmeste må krumme tæer. Som offentlig person bevæger man sig på et knivsæg, når man fortæller om sit privatliv. Ikke mindst når det gælder helt nære relationer – som ens børn, kone, ex-koner, mænd osv. Her træder Peter Mogensen i mine øjne helt, helt forkert – og opfører sig som en blind, gal tyr i et glashus (min egen opfindelse ;-). Med sin udmelding om at han ønsker en faderskabssag, får han skabt tvivl om morens adfærd – og leder offentlighedens tanker hen på, at hun er let på tråden – ja, måske ligefrem en prostitueret. Det er en helt urimelig behandling over for kvinden. Også overfor barnet, som immervæk skal leve med ´sin´ historie resten af livet.

Både barnet og moren fortjener en undskyldning fra Peter Mogensen. Resten kan de klare privat. Og burde ha´ klaret privat. For rent faktisk kommer det ikke os andre ved, Peter Mogensen!